Ivories and Narwhal Tusks at Rosenborg Castle
Af Christian Kaaber
Efter den kupagtige indførelse af kongelig enevælde i oktober 1660 og det tidlige forår 1661 iværksatte Frederik den Tredje en fornyelse af den dansk-norske kongemagts fysiske attributter. Trods rigets bundløse forarmelse efter Svenskekrigenes katastrofer tog kongen sig råd til at få smedet en ny kongekrone; til denne dag statens symbol . Andre regalier, såsom salvingsbuddike, scepter, rigsæble og sværd, indgik i den form, de havde fået ved kongens kroning i 1648. Som noget helt nyt tilførtes regalierne en række større rekvisitter til brug ved kommende salvinger, dels tre sølvløver i noget nær naturlig størrelse, dels en tronstol. Det mageløse møbel er hovedsagelig udført af narhvaltand; et materiale med stor symbolværdi. For ubefæstede sjæle syntes den dansk-norske enevoldsherskers sæde at være gjort af det snoede horn fra den sagnomspundne enhjørning, mens den vidende beskuer forstod mængden af dette sjældne og smukke naturmateriales betoning af kongens magt over de nordlige have.
Tronstolen fra 1660'erne er den største enkeltgenstand i den formidable beholdning af arbejder i henholdsvis narhvaltand og elfenben, der indgår i Kongernes Samling og gennem århundreder er blevet samlet på Rosenborg. Som næsten alle andre genstande i De Danske Kongers Kronologiske Samling her er beholdningen af udskåret og drejet kunsthåndværk - det være sig relieffer, opsatser, skulpturer, bægre, pokaler og meget andet - samlet af medlemmer af det oldenborgske fyrstehus: Først og fremmest af skiftende danske konger, men også nok så væsentligt af disses frænder, hertugerne af Gottorp, som residerede i Slesvig og herskede over betydelige dele af Slesvig og Holsten fra 1544 til 1713. Denne hertugelige gren af Huset Oldenborg udviklede sig til en svoren fjende af Danmark-Norge, og ved hertughusets politiske og militære kollaps under Store Nordiske Krig lod Frederik den Fjerde de rige samlinger på Gottorp hjemfalde til kongehuset, i realiteten som en slags krigsbytte. Genstande fra det højtkultiverede slesvigske fyrstehof indgår i alle væsentlige kongelige, nu danske statslige, samlinger, også i Rosenborgs beholdning af udskåret elfenben. Denne historie og talløse andre fortælles i Jørgen Heins storslåede nye værk, hvor den myreflittige, velskrivende og vidende museumsinspektør fra Rosenborg beskriver omkring 500 genstande fra det fabelagtige museum.
Det overdådigt udstyrede værk bygger videre på Jørgen Heins i alle henseender imponerende trebinds-værk fra 2009, The Treasure Collection at Rosenborg Castle, som behandler samlingerne af regalier, det såkaldte Regaliekammer, og kostbart kunsthåndværk, indholdet af det nu rekonstruerede Grønne Kabinet, på basis af inventariefortegnelser fra 1696 og 1718. Begge værker udspringer af den kærkomne nyorganisering af slottets samlinger, der er sket fra 1994, og som har resulteret i en samlet nyopstilling af de danske enevoldskongers beholdninger af kunstgenstande af ædelmetaller og senest af elfenben og rav i slottets kælderetage, lige oven for det bunkerlignende skatkammer med kronjuvelerne. De mange pragtfulde genstande er nu eksponeret så godt, som det lader sig gøre, og man kan kun glæde sig over, at dette store arbejde også har udmøntet sig i katalogværker i international topklasse.
Hver eneste genstand på Rosenborg har en historie at fortælle, og Jørgen Hein optegner levende, detaljeret og sagligt, hvad man ser. Der kastes lys på motivers vandring fra malerkunst og kobberstik til elfenben, og i hvert tilfælde gennemgås både ejerhistorien og historien om, hvor den enkelte genstand har befundet sig i løbet af sin tilværelse. De ældste genstande af elfenben stammer fra Christian den Fjerdes senere år. Drejerkunsten, med træ som materiale, har påviseligt spillet en rolle ved det danske hof tilbage til reformationstiden. Frederik den Anden vides at have haft et Drejerkammer på flere af sine slotte, hvor det pågældende gemak på Københavns Slot var en raffineret blanding af værksted, udstilling og - vel ganske hyggeligt - mødested for kongen og særligt betroede hoffolk. Kunstdrejere hørte til hofholdningen, og fra og med Frederik den Tredjes tid træder en række markante og dygtige skikkelser i karakter, foruden at elfenben og narhvaltand indgår som materiale.
Jørgen Hein har gennem værket indføjet glimrende biografier om de væsentligste, for eksempel Joachim Henne (c. 1629-c. 1707), Jakob Jensen Nordmand (1614-95) - ophavsmanden til den fantastiske elfenbensmodel af orlogsskibet Norske Løve fra 1654, hans landsmand Magnus Berg (1666-1739) og ikke mindst den fremragende schweiziskfødte Lorenz Spengler (1720-1807), der ud over at skabe udsøgte værker underviste såvel Christian den Sjette, Frederik den Femte samt disses dronninger og slægtninge ved drejerbænken - et pragtfuld udstyret eksempel på en sådan kan beskues i Christian den Sjettes værelse på Rosenborg og får sin veldrejede forklaring i bogen. Fortællingen kaster et interessant sidelys på flere af de kongelige samlere og amatørkunstnere; for eksempel får man et differentieret billede af, hvad den ikke ligefrem skamroste Frederik den Femte holdt af at have for øje i sine mere private gebeter på sin fars kolossale Christiansborg. Lykkeligvis reddedes ganske mange elfenbensarbejder ved slottets brand i februar 1794.
Værket er inddelt kronologisk efter tingenes tilblivelsestidspunkt med en underopdeling efter deres oprindelsessteder. Jørgen Heins beskrivelser giver liv til de mange genstande, og en generøs mængde af smukt reproducerede farvefotos åbenbarer både helhed og detaljer, foruden at de leverer kik ind i de enkelte tings indre, som af gode grunde ikke er museumsgæsten beskåret. Værkets tekst er på et smukt og lydefrit engelsk, og bagest i bind 2 findes det store indledende kapitel på godt dansk som en slags sammendrag.
De to store bøger er fremragende tilrettelagt, og stoffets natur - det hvide elfenben - udnyttes til perfektion i skarpe gengivelser på sort eller gråtonet baggrund, der gør billedsiden til en veritabel visuel lystvandring i sig selv. Værket lukker op for en eksklusiv billedverden, der kan forekomme fjern i sine temaer og stundom temmelig slikket i sin udførelse, men som også rummer fremragende portrætkunst og forførende, raffineret detaljeret fortælleglæde. Skiftende kongers glæde og fascination ved objekterne går ubeskåret videre til læseren, der også får formidlet nye dybder ved tingene. Som sagt: På Rosenborg har hver eneste lille genstand en historie at fortælle. Den, der skriver dette, glæder sig allerede til næste tur gennem den formidabelt opbyggede kælderetage under Christian den Fjerdes vidunderlige hus. Kan man ønske sig mere af et katalog? Undskyld, af et storslået katalogværk!
Historie-online.dk, den 26. september 2018
