Kina til Fanø

Der er i de senere år blevet udgivet en lang række fremragende bøger om dansk søfart – en side af historien, der får mere og mere vægt. Takket være museumsinspektør Benjamin Asmussen har vi kunnet erhverve os stor viden om især Kina. På Fanø Kunstmuseum har man samlet udstillingen ”Kina til Fanø – Kinesiske skatte fra Nationalmuseet”, hvor Benjamin Asmussen beskriver nogle af de fund, der har ligget på Nationalmuseets lagre, og nu udgør udstillingen.

Af Erik Ingemann Sørensen

De danskere, der forstod at handle, kunne tjene store penge, når de kom hjem. Område i en af handelsstationerne, hvor sømændene kunne købe varer i mindre mængder. Maleri af tysk-amerikaneren William Heine omkring 1850’erne. Illustration fra bogen.

Mon ikke de fleste forbinder Kinahandelen med 1700-årenes store handelshuse med deres imponerende handelsfregatter? Det er der i og for sig ikke noget at sige til. De har jo været grundstenen i historiefortællingen. Men det er ikke den fulde fortælling. Benjamin Asmussen anfører, at forfatteren Andreas Sørensen i 1953 skrev følgende: ”Fanø vendte ryggen til Jylland og bredte armene ud mod landene på den anden side havet”. (”Ved det yderste hav”, Gyldendal, 1953).

Netop Fanø blev ikke så lidt af et kraftcenter for handelen med Kina. Det begyndte herhjemme med skibet ”Fortuna” af København, der blev sendt ud på sin store færd mod Østen – Tranquebar – i 1674. Den kom hjem med en fin last af porcelæn, the og papir. Med stor fortjeneste.

Det blev byen Canton ved Perlefloden, der blev den vigtigste handelsby, På kortet ses den danske handelsstation yderst til venstre under det danske flag. Udsnit af illustration i bogen.

1741 er et skelsættende år i Fanøs historie. Kronen satte Fanø til salg, og så lykkedes det for fannikkerne selv at købe øen. Herved slap man fri af Ribes hårde greb. ”De sidste årtier af 1700-tallet bliver ofte kaldt den florissante tid. I denne periode blomstrede global handel og søfart midt i en overophedet og krigspåvirket økonomi, og kæmpestore summer blev tjent, både af de få og af de mange.” (s.12), skriver Benjamin Asmussen. I 1789 er væksten på Fanø så stor, at det er blevet det fjerdestørste hjemsted for skibe i Danmark. Men katastrofen lurede i baggrunden. Frederik VI satsede på den forkerte – Napoleon – og tabte. Slaget på Reden og ranet af flåden slog alt det, Danmark havde opbygget gennem århundreder i stykker. Og ved Wienerkongressen 1814 – 1815 blev landet tvunget til at overdrage Norge til svenskerne. Englænderne gjorde store indhug i Fanøs skibe. I Nordby var det 43 og i Sønderho 40.

Nye tider

I 2. halvdel af 1800-tallet ”… sejlede Fanøs skibe verden rundt... helt til Kina kom skibene også, men desværre uden at sætte sig store spor i kilderne. Fra midten af 1800-tallet sejlede adskillige Fanø-skibe på Kinakysten, som det kaldtes dengang. Det dækkede som regel over flere år i kinesisk kystfart, hvor gode penge kunne tjenes. For dem, der klarede sig igennem den ikke ufarlige sejlads, var der mange penge at tjene. Andre fannikker blev ansat i telegrafselskaber i Kina.” (s.24), fortæller Benjamin Asmussen.

Han fortæller også, at ”Den kolossalt store søfart har forundret mange og skabt et samfund præget af søfarten som få andre steder i Danmark. Et lille landområde uden væsentlige naturressourcer vender sig mod havet.”

Fanøsøfolkene kom dybt ind i Kina, før de kunne returnere med deres personlige last bestående af kinesiske specialiteter – herunder porcelæn, der var en eftertragtet vare med høj salgsværdi. Ikke alle nåede dog hjem igen.

 Øen Whampoa, hvor de europæiske rejsende opførte små bygninger. Nogle fungerede også som smugkroer. Illustration fra bogen.

22 genstande udgør udstillingen

De 22 genstande, der udgør udstillingen, er hentet fra Nationalmuseets spændende magasiner, mens andre er lånt fra de etnografiske udstillinger i Prinsens Palæ – Nationalmuseets udstillinger. De er fordelt i to overordnede grupper: ”Den første gruppe er værker, der er skabt i Kina til et kinesisk publikum. Den anden gruppe genstande repræsenterer en form for hybrid mellem øst og vest Malerierne af handelsstederne i Perleflodens delta, produktionsmalerierne og flodscenerne er nemlig alle værker, der er skabt til eksport, Delvis efter de potentielle købmænds smag. (s.33 f), skriver Benjamin Asmussen. Hvorefter vi kommer på en spændende rejse med følgende fortællinger: Kejserrigets kunst, Kunstens vekselvirkning med sæt fra søfarten – 100 – tallet, tre malerier fra omkring 1840, fire malerier fra omkring 1850, produktionen som kunst samt tre flodscener.

 Dette smukke billede viser porcelænproduktionen. Illustration fra bogen.

Inspirerende udstilling og bog

Benjamin Asmussen er en af de bedste Kinakendere, vi har. Det er lykkedes ham at lave denne fantastiske udstilling og tilhørende bog. Valget af genstande og billeder er ypperligt, så vi får et fint indblik i handelens mange facetter. Med overraskende nyt om den spændende søfartshistorie, der knytter sig til Fanø – en historie der var ukendt for denne anmelder. Og så må man tilføje, at det er særdeles positivt, at forskerne brede armene ud og deler viden med de besøgende.

Tekstredaktionen er foretaget af Hans Erik Havsteen, Forlagsredaktionen af Henrik Sebro, mens den grafiske tilrettelæggelse er udført af Lene Nørgaard fra le bureau.

Jeg kan kun anbefale at købe bogen samt at besøge Fanø Kunstmuseum, der viser den helt frem til den 22. oktober. En oplevelse af de helt store.

[Historie-online.dk, den 21. juni 2023]