Købmanden, apotekerne og enkerne
Af Michael Riber Jørgensen, Museum Thy
Jens Bangs Stenhus er kendt af alle aalborgensere og én af byens mest markante og ikoniske bygninger. I 2024 fylder huset 400 år. Den runde fødselsdag markeres med denne udgivelse af Nordjyske Museer, som i næsten 100 af de 400 år selv har været involveret i huset. Som forfatter har man valgt Aalborgs uofficielle hof-historiker Jakob Ørnbjerg, der med sin omfattende forskning og formidling må siges at kende byens fortid bedre end de fleste.
Og det viser sig da også i dette omfattende værk, som virkelig går i dybden og vidner om et stort og grundigt forarbejde. Historien starter – selvfølgelig – med den mand, der opførte huset og har lagt navn til det. Og vi erfarer, at købmand Jens Bang måske ikke var helt så ulidelig og trættekær, som han siden fik ry for. Vi får også forklaringen på husets beliggenhed, klos op ad Østerå, der dengang flød frit og ikke som i dag gennem rør under gaden. Den gav adgang til fjorden og derigennem havet – og i sidste ende den store verden og de handelsforbindelser, som skabte Jens Bangs formue og hele byens vækst.
Størstedelen af husets historie – og dermed naturligt også hovedparten af bogen – er dog domineret af den virksomhed, som havde hjemme i Stenhuset i knap 350 år, nemlig Svaneapoteket. Og hvilken historie, der har udfoldet sig i og omkring huset i de århundreder, hvor apoteker-dynastierne Friedenreich, Rübner og Strøyberg drev deres virksomhed her.
Vi får den store fortælling om det moderne sundhedsvæsens fremvækst, fortalt igennem apotekerhvervets udvikling. Fra kongelige privilegier til statslige bevillinger. Fra 16- og 1700-tallet, hvor apotekeren selv blandede medicinen og trillede pillerne på stedet ud fra lægens recept, mens patienten pænt måtte vente i ”officinet” – ekspeditionslokalet. Og hvor et apotek i øvrigt ikke blot solgte lægemidler, men også vin, krydderier og andre luksusvarer. Over 18- og 1900-tallets gradvise professionalisering og specialisering med tilsynsbesøg og stigende krav til hygiejne, udstyr og uddannelse. Til de moderne apoteker, hvis vigtigste vare måske i virkeligheden er den faglige ekspertise, nu hvor medicinen fremstilles på fabrikker og leveres færdigpakket og parat til indtagelse. Fra en tid, hvor der var mange mil imellem apotekerne, som måtte betjene et enormt opland; det første nordenfjords apotek dukkede først op i midten af 1700-tallet, så indtil da sad apotekeren i stenhuset på hele Nordjylland. Til lukningen i 2013, hvor der til gengæld var fire apoteker inden for få hundrede meter.
Undervejs krydres fortællingen med et helt kapitel om skiftende tiders syn på medicin og sundhed. Om nogle af de mange mere eller mindre absurde metoder og ingredienser, der i århundredernes løb er blevet tillagt helbredende virkning, lige fra pulveriseret mumie til bævergejl. Her skal ikke afsløres for meget, men blot anføres, at hvis man har hypokondriske tendenser og/eller et anstrengt forhold til kropsvæsker, er man hermed advaret på forhånd.
Selve bygningshistorien forsømmes heller ikke, når vi føres igennem diverse ombygninger og renoveringer i løbet af de 400 år. Det store stenhus gav nok status og prestige, men det var absolut ikke gratis at drive og vedligeholde. En udfordring, som for nogle af apotekerne i perioder kom til at overskygge deres egentlige arbejde.
Bogens helt store styrke er dog de personlige fortællinger. Vi får nemlig ikke bare indblik i et ganske særligt hus og et ganske særligt erhverv, men også i det yderst farverige persongalleri, som har befolket det. Hovedpersonerne er apotekerne selv. De var fremtrædende figurer i byen, og de blandede sig da også med byens øvrige elite gennem ægteskab eller forretningsforbindelser. Flere af dem led tilsyneladende af skrantende helbred og døde forholdsvis tidligt – er der mon en sammenhæng til arbejdet med de nogle gange giftige substanser i et dårligt udluftet laboratorium? Og flere af dem havde mere eller mindre excentriske personligheder, som den koleriske men samtidig socialt bevidste Jacob Strøyberg, der godt kunne se sig sur på kunderne, men tog sig godt af sine ansatte.
Så er der kvinderne. Hvis ikke apotekerhustruerne også var apotekerdøtre, kom de i hvert fald fra det bedre borgerskab og kunne være en nytilflyttet apotekers adgang til byens fine selskab. Samtidig hørte det længe mere til reglen end undtagelsen, at enken efter en tidligt afdød apoteker giftede sig med hans efterfølger og på den måde sikrede kontinuiteten mellem generationerne. Husets kvinder spiller en helt central rolle i fortællingen.
Og så er der alle de kulørte bifigurer: Vi møder både en klog mand fra Vendsyssel, en snu vinhandler, en kvindesagsforkæmper, en ledende modstandsmand og Gjøl-troldens opfinder. Blandt mange andre. Og vi kommer ikke bare rundt i byen, men også en tur til Egypten.
Jens Bangs Stenhus er ét af Aalborgs ubestridte vartegn og en imponerende bygning at beskue, men et hus er trods alt bare sten, mørtel og træ. Det er de mange mennesker, som har levet deres liv i og omkring huset, der gør det til en spændende historie. Og med denne indbydende og rigt illustrerede bog, der samtidig bygger på et rigt kildemateriale, lykkes det Jakob Ørnbjerg på mesterlig vis at binde de mange små personlige historier sammen med historien om Aalborg, Nordjylland og Danmark igennem 400 år.
[Historie-online.dk, den 12. november 2024]
