Kommentar vedr. anmeldelsen af "Det tyske kystforsvar ved Lillebælt"
En replik til en anmeldelse bør man sidde overhørig, med mindre der er centrale forhold på spil, både ift. det anmeldte arbejde og dettes emne, og ift. anmelderens rolle som sådan, og det er der her.
Poul Erik Pedersen (PEP) anfører, at bogen er anmeldt som en videnskabelig afhandling. Det er den ikke. I så fald ville bogen have indeholdt og jeg ville have behandlet problemfelt og problemstilling, forskningsoversigt, teori, metode, analyse og konklusion, videnskabeligt apparat osv. Bogen er anmeldt som det, den er, en bog. Og der er ikke, som PEP anfører, tale om useriøse angreb på hverken forfatter eller stof; der er tale om påpegning af en række substantielle forhold og misforståelser, der bibringer den læsende offentlighed et i bedste fald forvirrende billede af fortiden og af kilderne til denne fortid. PEP har udgivet og fremlagt en bog for offentligheden og må derfor også være indstillet på, at denne bog bliver anmeldt og bedømt offentligt. Der er tale om et lokalhistorisk arbejde, men også om et arbejde, der indskriver sig i den danske besættelseshistoriske litteratur og i litteraturen om det tyske invasionsforsvar, og som sådan må bogen bedømmes. Men selv hvis bogen udelukkende blev bedømt som et lokalhistorisk arbejde, er den problematisk. Uanset den i PEPs replik tilbudte dokumentation, som jeg kender, er der således god grund til at være skeptisk med hensyn til bogens faglighed.
PEP hæfter sig særligt ved min behandling af PEPs brug af begrebet Sonderbauprogram 1944-45. Det er ganske enkelt den misforståede brug af begrebet Sonderbauprogram(m), som anvendes i bogens undertitel og i kursiveret form gennem hele bogen, der forvirrer læseren, og giver et ukorrekt indtryk af forholdene. Måske det dybest set skal tilskrives, at PEP intet kendskab har til det egentlige invasionsforsvarsprogram og til Regelbausystemet og dettes gradueringer. Det ville PEP have haft, hvis PEP havde sat sig ind i den relevante litteratur. Som anført anvendte og anvender man begrebet Sonderbau(programm) om hvad som helst. Jeg anfægter ikke byggeprojekterne som sådan, men PEPs brug af begrebet. At begrebet forekommer i et dokument, hvor der i øvrigt kun er tale om ”Marinesonderbauprogramm 1944” og ikke ”Sonderbauprogramm 1944-45,” begrunder ikke, at man fremlægger begrebet for offentligheden netop som om der var tale om et konsistent og afgrænset program 1944-45. Faktisk er en del af de anlæg, der er indbefattet i projektet, Regelbaubyggeri, og er således pr. definition ikke Sonderbau.
Dönitz ordre af 31. august 1944 blev omsat i en række projekter, og første fase af planen blev af tyskerne betegnet ”U-Programm,” fordi personellet til bemanding af kanonerne bestod af u-bådsfolk, mens Festungs-Pionier-Stab 31 i sin statusrapport over byggeriet i Danmark pr. 15. januar 1945 oplyste, hvad der var gennemført og hvad der resterede af ”Bauprogramm 1944.” Hvis PEP havde anvendt betegnelsen ”Bauprogramm 1944” ville jeg have taget det til efterretning. Men det gør PEP ikke. Begrebet ”Marinesonderbauprogramm 1944” kan ikke sidestilles med et ”Sonderbauprogramm 1944-45.” Denne betegnelse er og bliver en selvbestaltet betegnelse. Det er netop for at understrege, at der er tale om et selvbestaltet begreb, at jeg i anmeldelsen anfører, at en søgning på begrebet som de første resulterer i nogle hits på PEPs bog, fordi det er det eneste sted begrebet er anvendt, og derefter – hvilket jeg ikke nævner for ikke at træde yderligere i sagen – f.eks. i aktuelle byggeprogrammer i tyske byer. Det er ikke fordi jeg tilhører den gruppe, der mener, at hvis det ikke findes på nettet, så findes det ikke, tvært imod. Det, at netop dette begreb nu pga. PEPs bog findes på nettet, er uheldigt, fordi det er forkert. Nettet fanger, ligesom bordet.
Projektet som sådan er hverken ukendt eller ubehandlet i den historiske litteratur. Der er bare ingen der har anvendt PEPs selvbestaltede betegnelse. PEP ville have været bekendt med forholdet, hvis PEP havde gjort sig den ulejlighed at konsultere litteraturen om emnet. Jeg finder det fuldstændigt uforståeligt, at PEP overhovedet ikke har anvendt den forskning, der er på området. Al respekt for PEPs arkivarbejde, som jeg også krediterer i anmeldelsen, men man kan faktisk finde hjælp til arkivstudier i litteraturen, hvilket både kan gøre arbejdet lettere, og gør at man kan slippe for at opfinde det varme vand en gang til, eller opfinde noget helt andet, som ikke har gang på jord. Hvis PEP havde orienteret sig i litteraturen, ville PEP også vide, at det er tilfældet med begrebet Sonderbauprogram(m) 1944-45. Hvorfor PEP fuldstændigt har valgt at se bort fra den historiske faglitteratur, når bortses fra de fire titler i den fejlbehæftede litteraturliste, er uforklarligt.
Jeg var meget betænkelig ved at indsende anmeldelsen af PEPs bog, bl.a. fordi der, som nævnt i anmeldelsen, ligger et stykke anerkendelsesværdigt arkivarbejde bag den. Som forfatter kan man naturligvis udgive, hvad man vil. PEPs bog rummer så væsentlige fejl og mangler, at jeg som anmelder nødvendigvis må anføre disse, og gøre opmærksom på forhold der skal tages i betragtning, når man læser den. Sådan må det være. Det er anmelderens opgave.
Hvordan andre har forholdt sig til bogen, vil jeg ikke forholde mig til.
[Historie-online.dk, den 24. august 2019]
