Korstoget til Grønland
Af Christian Kaaber
Titlen er i sig selv inciterende: Korstoget til Grønland. Korstog, javist. Adskillige danske historikere har gennem de senere år bidraget til en bredere forståelse af begrebet korstog end middelalderens fælleseuropæiske fremstød mod Det Hellige Land og de muslimske arabere, der havde overtaget det omstridte område efter Romerrigets undergang. Korstog kunne have talrige andre, mere nærliggende mål, i dansk sammenhæng Rügen og de slaviske stammer dér i 1160'rne eller Estland i 1219. Så korstog. Åh ja. Men til Grønland?
Udgangspunktet for historikeren Janus Møller Jensens vilde, rige og mangfoldige bog er et pavebrev fra 1519 til Christian II. Leo X udnævner en ny biskop over Grønland i forbindelse med et tilstundende danske søtogt til den kristne, ja, i hele taget den kendte verdens yderste rand. Kongen har lovet at befri Grønland fra hedningene, de såkaldte skrællinger. Et andet og mindst lige så vigtigt udgangspunkt for værket er det Nordenskort, den fynskfødte kartograf Claudius Clavus Swart i begyndelsen af 1400-tallet udarbejdede i Rom. Med sit arbejde tegnede Swart den tilgængelige viden om det yderste nord ind i tidens kortmateriale, der byggede på overleveringen af den verdensbeskrivelse, Claudius Ptolemæus havde udformet omkring 150 e. Kr. Janus Møller Jensen trækker på en stor kartografisk ekspertise, og bogen giver et imponerende billede af, hvad den tidlige renæssances korttegnere vidste, og hvad de forestillede sig.
Forestillingerne, de være sig reelle som opdigtede, om klodens udseende væves sammen med begrebet korstog i en formidabel fremstilling af det verdensbillede, Christian II og hans samtidige i den europæiske elite har haft. Hvad vidste renæssancefyrsterne? Skellet mellem faktisk viden og fantasifulde forestillinger flød. Skikkelser som Holger Danske og Jon Præstekonge indgik i et galleri af autentiske helte med dansk baggrund. Forfatteren gennemgår grundigt de myter om glemte kristne riger inde midt i Asien - ikke mindst det, der knytter sig til de angivelige efterkommere af Jon Præstekonge. Disse sagnriger dannede en del af grundstoffet i håbet om at finde de lettest farbare veje fra Vesteuropa til Østens fagre riger og deres gyldne skatte. Set fra Danmark lå en af de mulige veje til disse herligheder i at finde en søvej nordenud, omkring Grønland.
Bogen fortæller historien om Grønland, fra øen dukker frem af sagatidens tåger i 900-årene, og trækker tråde helt op til Danmark-Ekspeditionen i begyndelsen af det 20. århundrede, der slog fast, at Grønland er en ø, og dermed udviskede en sidste rest af det senmiddelalderlige verdensbillede. Hertil føjer sig historien om de europæiske togter mod nye horisonter i jagten på rigdomme, der kunne finansiere kampen mod den ekspanderende tyrkiske trussel i tiden efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453. Det hele væves sammen med historien om den tidlige renæssances korstog. Korstog er de mere eller mindre internationale kampagner mod folk, der betegnedes som kristenhedens fjender. Det gjaldt langtfra kun ikke-kristne i syd eller mod vest - Christian I's forsøg på at tiltvinge sig magten over Sverige i 1471 hører med i billedet, eftersom hans svenske modstander Karl Knutsson havde søgte støtte fra hedningene i øst. Kort og korstog er ledemotiverne i et storslået fremstillet snit gennem Europas historie fra de sidste årtier af 1300-årene til Christian II's fald i 1523.
Den gryende renæssances danske rige og den nordiske union sættes ind i det helt store billede. Janus Møller Jensen viser, hvordan Erik af Pommern indgik i et mægtigt dynastisk netværk, der skabte muligheder for danskere meget langt hjemmefra. De første oldenborgske konger og deres politik og ambitioner vises med den store europæiske scene som baggrund. Janus Møller Jensen skriver eminent og maler et kolossalt persongalleri frem. Opdagelsernes lange tidsalder får myldrende liv på bogens sider, og læseren følger danske eventyrere i tjeneste hos Henrik Søfareren fra Portugal og de nordtyske søhaner Hans Pothorst og Didrik Pining på farefulde togter i arktiske farvande omkring 1480. Disse farvande var ikke så ukendte, som man måske kunne tro i dag, men reel viden fra søfarere blandedes med forestillinger om mærkelige skabninger både til lands og til vands og med overleveringer om menneskeskabte landemærker. Alt dette stof dukkede op på tidens landkort, først de håndskrevne, siden de trykte. Ingen anede, hvad der ventede oppe langs den grønlandske kyst og længere nordpå, men frygten for det ukendte veg gerne for drømmen om søveje til uanede rigdomme.
Janus Møller Jensen indfatter overbevisende og meget velformuleret de nordiske perspektiver i det endnu større europæiske, hvor Romerkirken spillede en meget aktiv rolle. Traditionen for korstog indgik tilsyneladende i skiftende pavers arsenal af muligheder for at holde sammen på den kristne verden, hvor Rom for længst havde afløst Jerusalem som verdens centrum. Christian II's planlagte søtogt til Grønland blev ikke til noget, og projektet fortonede sig helt efter hans fald i 1523. Og efter reformationen drømte ingen længere om at organisere korstog.
Det er en meget rig bog, Janus Møller Jensen har begået. Den førreformatoriske aristokratiske verdensopfattelse træder klart frem i det kaleidoskopiske billede. Bogen er opbygget som en slags krønike. Noter er der ingen af, men i en fyldig kommenterende bibliografi bag i bogen gennemgår forfatteren sine kilder kapitel for kapitel. Hvert af bogens kapitler indledes med en anslagshistorie i prosa, hvor forfatteren med betydeligt litterært talent dramatiserer essentielle begivenheder. Læseren møder således både Erik af Pommern, kong Hans og Christian II som lyslevende figurer. Formen gør den store og smukt tilrettelagte bog til et ret usædvanligt historiefagligt og fortællemæssigt eksperiment. Den velskrevne og medrivende fremstilling kaster nyt lys på Grønlands historie og på landets politiske placering. I dag er det andre magter end en nordisk unionskonge, en tysk-romersk kejser og en pave, der har interesser i og omkring verdens største ø. På den måde leverer Korstoget til Grønland baggrunden for et meget aktuelt perspektiv.
[Historie-online.dk, den 13. september 2022]
