Kulturarvsmasterplan for Nyborg
Af Per Grau Møller. Lektor lic.phil. SDU
På historie-online er i ugens løb kommet en anmeldelse af ovennævnte publikation skrevet af Erik Ingemann Sørensen. Da jeg forinden havde læst publikationen, undrer anmeldelsen mig meget, da det ikke er en reel anmeldelse, men snarere et aktuelt indlæg i den aktuelle diskussion om projektet med restaurering af slottet og opbygningen af et formidlingscenter. EIS kalder det et hæfte - jeg vil nu snarere kalde det en bog på 170 s. med limning i ryggen og kraftigt omslag. EIS nævner, at ’ Det vigtige i hæftet er afsnittet: ”verdensarvsatsningen – tentativlisten”.’ - et afsnit på reelt 1½ tekstside og derefter følger en kritik af, at der ikke er billeder af det nye projekt, som han derefter bringer ind i anmeldelsen. Det viser, at hans fokus ligger et helt andet sted og er en helt skæv anmeldelse, ja egentlig ikke en anmeldelse men et partsindlæg. EIS har vist tidligere været frivillig medarbejder på Østfyns Museer - det virker umiddelbart som han har skiltes fra museet i vrede, idet anmeldelsen også rummer nogle bredsider mod ledelsen af museet. Hvis jeg skulle lave en reel, uvildig anmeldelse, som fortjener at komme historie-onlines læsere til kundskab, ville jeg skrive:
Bogen har titlen Kulturarvsmasterplan og er udgivet af et museum og en kommune i fællesskab. Forfatterne er to museumsansatte (Mette Ladegaard Thøgersen og Erland Porsmose), en kommunal byplanlægger (Peter Holm) samt to eksterne: Peter Dragsbo (byhistoriker og tidl. museumsmand) og Torben Dehn (Slots- og Kulturstyrelsen). Kulturarvsmasterplan (KAMP) er et helt ny begreb og burde udarbejdes i alle kommuner, hvor de to parter (forhåbentlig) samarbejder. I det konkrete tilfælde er der tale om en redegørelse for de bevaringsmæssige interesser i en købstad og dets omgivende landskab ud fra kulturmiljøtankegangen, hvor bygninger og infrastruktur vurderes ud fra en helhedsbetragtning: hvor er de placeret i landskabet og i forhold til andre anlæg og infrastrukturen mv.. Udgangspunktet her er selvfølgelig Nyborg Slot, som er grundlaget for købstaden Nyborg. Der redegøres overordnet for de tre hovedfortællinger: sværdet (kongernes Nyborg), ordet (demokratiets vugge - med danehof) og vejen (Danmarksporten, hvor Nyborg er centralt placeret i riget). Derefter følger redegørelser for udviklingen af kvarterer i byen, både middelalderbyen med dens gader og de omgivende kvarterer med forskellige historiske lag adskilt af type og kronologi. I bykernen inddeles i 1) middelalderbyen og Margrethestaden, 2) Fyrstespejlet (kgl. residensby), 3) ’Lille København’ - den klassicistiske by. Dertil kommer vand og volde i forb. m. Christian 3’s store ombygning samt industrialismens og modernismens by. Det er første gang undertegnede ser en så konsekvent gennemført kulturmiljøbeskrivelse af bykvarterer helt ud til bygrænsen for den moderne by, idet også nyere anlæg som fængselsbyen, moderne institutioner og industrianlæg og infrastrukturanlæg indordnes.
I den middelalderlige by er der i forvejen mange bygningsfredninger, men de er foretaget uden hensyntagen til placeringen i byen med gadenettet og slottet - det kan der rådes bod på med en sådan masterplan. Den rummer også anbefalinger til, hvad der bør gøres for at fremhæve helhedssynet i planen, egentlig ikke særlig radikale forslag, men tilpasninger som burde være spiselige for borgerne i byen. Beskrivelsen rækker også ud til både infrastruktur (både veje, færger og broer) og til hovedgårde på Østfyn. De ses i lyset af hovedfortællingen udgående fra Nyborg Slot, men det skal ikke glemmes, at disse anlæg også har krav på deres egen kulturmiljøfortælling- og vurdering, f.eks. hovedgårdene.
Til sidst følger en redegørelse for at kommunen har lavet en ansøgning om at komme på UNESCO’s verdensarvsliste med Nyborg Slot og By, hvorfor masterplanen ses som et led i denne satsning sammen med slotsprojektet og det som kaldes den levende kulturarv i byen. Selve slotsprojektet omtales i begrænset omfang og kommer stort set kun til udfoldelse under anbefalingerne s. 42 i forlængelse af redegørelsen for slottets historie.
Bogen rummer mange fotos (både historiske, men især aktuelle, herunder luftfotos) og mange kort, men anmelderen savner kort med gadenavne i bogen. Medmindre man er meget stedkendt, er det nærmest umuligt i detaljer at følge beskrivelsen (som den lægger op til) - og jeg synes heller ikke, at det er nemt at følge i den elektroniske version (medmindre man sidder med et andet kort og følger gaderne). Endelig kan anmelderen savne dokumentation for mange af redegørelserne - der er en kort litteraturliste sidst i bogen, men i mange tilfælde kunne man savne en præcis notehenvisning.
Som sagt burde det være obligatorisk at udarbejde en kulturarvsmasterplan for alle kommuner, ikke mindst af hensyn til kulturarvsbeskyttelsen. Det er dermed museerne som har ansvaret herfor - i et tæt samarbejde med kommunerne, som museumslovens kapitel 8 lægger op til. Her har vi et ganske fint bud på, hvordan det kan gøres med grundlag i megen forskning udført fra museal side publiceret i flere bøger.
Læs Erik Ingemann Sørensens anmeldelse
[Historie-online.dk, den 24. august 2019]
