Kulturstudier, #1, 2013
Af Ester Monrad, cand. mag i historie og dansk
Tidsskriftet Kulturstudier er udkommet siden 2010 men har alligevel rødder længere tilbage end det, eftersom det er et resultat af en sammenlægning af tidsskrifterne Fortid og Nutid (kultur- og lokalhistorie) og Folk og Kultur (Dansk etnologi og Folkemindevidenskab), der har eksisteret siden henholdsvis 1914 og 1972. Kulturstudier fortsætter i de to forgængeres fodspor, idet det betegner sig som et tidsskrift for ”kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie”. Tidsskriftet er forskningsbaseret og kvalitetsbedømt, og har Mette Tapdrup Mortensen fra Kroppedal museum som ansvarshavende redaktør – redaktionen består af yderst anerkendte kræfter fra div. forskningsinstitutioner. Anmeldelsen opgave er derfor naturligt nok ikke at blåstemple tidsskriftet, da det forekommer overflødigt, men derimod at introducere såvel tidsskriftet som det senest udgivne nummer fra maj.
Kulturstudier er tilgængeligt via www.tidsskriftetkulturstudier.dk, hvor alle numre fra begyndelsen i 2010 og til nu ligger – der er gratis adgang til det hele. Desuden kan tidsskriftet via hjemmesiden bestilles hjem i papirformat til 135 kr. i s/h, eller 200 kr. i farve. Layout på hjemmeside er lækkert og indbydende – det samme gælder i øvrigt papirversionen. Den væsentligste forskel på online og papirversionen er adgangen til tidligere numre af både Kulturstudier og Fortid og nutid, ligesom der på hjemmesiden anmeldes bøger, hvilket ikke er en del af papirversionen. På hjemmesiden fremlægges desuden bilag, links og div. supplerende materiale til de enkelte artikler, ligesom der er mulighed for debat og kommentarer – aspekter papirversionen naturligt nok ikke rummer, men som bestemt er en styrke.
Tidsskriftet udkommer 2 gange årligt i maj og december, og artiklerne er meget forskelligartede. Der er altså ikke tale om, at indholdet er tematisk bundet op på noget, hvilket jo er konceptet for nogle tidsskrifter. Således spænder dette nummer også vidt, og dykker ned i så forskellige emner som fx en mikrohistorisk analyse af den franske revolutions mulige indflydelse på forholdet mellem byfoged og borgerskab i Sæby tilbage i 1790 (Revolutionen i Sæby af Jørgen Mührmann-Lund), som en analyse af design af danske pengesedler i perioden 1908-2007 som udtryk for nationale forestillinger (At designe danskhed: Forestillinger om nationen på danske pengesedler af Anders Ravn Sørensen). Alsidigheden afspejles ligeledes i bidragsydernes baggrund, der tæller alt fra etnologi og antropologi til historie og musikvidenskab.
Således er der noget for enhver smag, og nok at tage fat i – her stilles der dog kun skarpt på et par af artiklerne.
I artiklen Arbejderen mellem praksis og ideologisering 1850-2000 dykker ph.d. og lektor i etnologi Niels Jul Nielsen ned i et klassisk aspekt hvad angår arbejdere og arbejderklassen. I artiklen undersøges sammenholdet og forestillingen om et fællesskab arbejderne imellem, for at analysere, hvorvidt der var en tæt sammenhæng mellem det liv og arbejdsliv arbejderne levede, og den idelogiske og politiske idé om et klassefællesskab – dette er jo den gængse opfattelse af arbejderbevægelsen. Med udgangspunkt i en analyse af en af Københavns største arbejdspladser i perioden, nemlig B&W, afdækkes her elementer der peger på, at den klassiske forestilling om arbejderne som en sammentømret gruppe, der stod sammen, ikke stemmer helt overens med praksis, idet arbejderne også har måttet værne om hver deres håndværk, arbejdsområde og -forhold. Her præsenteres altså anderledes og interessante aspekter indenfor et ellers velkendt og dyrket forskningsfelt.
Kulturstudier 2013 #1 indeholder en overvejende del af sådanne klassiske artikler der belyser forskellige historiske problemfelter og områder, mens to artikler har et mere fremadrettet præg, idet de beskæftiger sig med det rent metodiske. I artiklen Digital indsamling som metode: Erfaringer fra undersøgelsen Lokaleliv.dk af Marianne Holm Pedersen, forsker i Nationalsamlingsafdelingen på Det Kgl. Bibliotek, undersøges det nærmere, hvilke erfaringer der er kommet ud af et projekt (Lokaleliv.dk), hvor den digitale indsamling har været omdrejningspunkt. Digital indsamling som metode vinder stadig større indpas indenfor diverse forskningsfelter, men spørgsmålet er så, hvorvidt det er så anvendeligt til analyse, som vi tror – dette stiller artiklen skarpt på.
Også artiklen I vælten: Kulturanalysens nye hverdag af Morten Krogh Petersen og Anders Kristian Munk fra Aalborg Universitet, har et fremadrettet syn, idet de undersøger ”hvad det vil sige at bedrive kulturanalyse, når opgaven er at skabe forandring”, eftersom kulturanalysen inddrages i stadig flere virksomheders og offentlige instansers projekter. Her undersøges styrker såvel som svagheder når kulturanalysen for alvor prøves af i nutidige projekter. Begge bidrag er interessante i sig selv, såvel som i et fremadrettet metodisk perspektiv.
Kulturstudier spænder altså vidt, og der bør være noget for enhver med smag for kultur- og lokalhistorie, endda på det højeste faglige niveau. Med gratis adgang i et indbydende og tilgængeligt design er der ingen undskyldning for ikke at få fulgt med indenfor den nyeste forskning – man kan lige nå at tjekke år 2013s #1 ud, inden #2 kommer på gaden i december.
