Landboliv 1960-1960
Af Ulla Weishaupt
Da jeg hørte om bogen, tænkte jeg den hørte ind under faglitteraturen og var en typisk fagbog, men kronologisk fremstilling af landboliv 1900-1960 eventuelt suppleret af foto og diverse dokumenter og skrivelser. Kikker man på bogens forside, kunne jeg godt have ret, men når jeg så ser på bagsiden er den ganske atypisk, den består af flere rubrikker med beretning om storvask, og er nogle klip fra afsnit 15 i bogen. Bogen er da også ganske atypisk, men egentlig ret genial i sin opbygning. Det er ikke en bog, man typisk vil læse fra A til Z, men til gengæld er det en fantastisk bog at gå på jagt i. Den er som skabt til vinteraftner med børn og børnebørn, hvor man sammen kan dykke ned i en tid, der var engang.
Bogen har ingen sidetal, men er delt op i 41 afsnit hvor alle siderne har det pågældende afsnits nummer. Et afsnit dækker over et emne, det kan være “Bryggers og vask”, hvor vi bliver indviet i alt fra indretning af vaskerum, redskaber til vask, hvordan tøjet blev behandlet og stoppet, hvis det er nødigt, det hele rigt illustreret med foto, tegninger, faktabokse, uddrag af personlige breve og interview, der beretter om de store vaskedag og det slidsomme arbejde. Emnerne favner bredt feks. ”Besættelsen”, “Svinene”, “Haven” og “Aftenstund - og godnat”
Bogens omdrejningspunkt er landmandsfamilien Petra og Peter Knudsen og deres 11 børn, og det liv de levede i Uldum Præstegård. Vi får et nøje indblik i familiens liv, i hverdag og til fest. Men det er ikke kun livet på gården der er beskrevet, vi stifter også bekendtskab med foreningslivet og højskolen. I afsnit 41 tager vi afsked med Uldum Præstegård, idet den bliver revet ned til fordel for parcelhus.
For mig har det været en underholdende bog at kikke i. Jeg er så gammel, så mange af beskrivelserne passer med, hvad jeg kan huske fra min tante og onkel, der ejede en firlænget gård i Mesinge på Fyn. Men for mine børnebørn er det en helt anden verden, de her stifter bekendtskab med. Min umildbare tanke er, at dette er bogens svar på den fynske landsby. Jeg er sikker på at den vil blive taget frem og kikket i mange gange, lige som den er rigtig fin som grundlag for en snak om “gamle dage”. Det er en sjov bog der skiller sig ud, det er svært at sige om den er velskrevet, da meget tekst er kopi af breve og interview. Men forventer man en fagbog, bliver man helt sikkert skuffet.
Ejvind Hansen (1945) fremhæver da også selv, at bogen først og fremmest er tiltænkt ...de næste generationer, som en billedbog med gamle kilder - spændende, “en ny verden”.
[Historie-online.dk, den 3. marts 2020]
