Landsbyliv
Af Lars Kjær, mag.art. i historie, informationsmedarbejder i Lejre Forsøgscenter.
Landsbyliv er en samling af 5 artikler af Palle Ove Christiansen, skrevet og udgivet i forskellige tidsskrifter i en periode på over 25 år. Tre af artiklerne foreligger for første gang på dansk. De 5 kapitler bogen består af er følgende:
(Oplysningerne refererer til titel og sidetal i nærværende afhandling, samt til oprindeligt publiceringssted og -år).
1. Livsstile i 1700-tallets landsby. Kultur og kontraster blandt østdanske fæstebønder. S. 17.
(Journal of Social History 2/1995)
2. Verden i stuen. International konsumption i 1700-tallets bondehushold. S. 55.
(Clash of Culture. OUP, 1992).
3. Bøndernes borgerliggørelse? Sociale forandringer og symbolsk markering 1880-1910. s. 83.
(Ethnologica Scandinavia. Journal of Nordic Ethnology. 1978).
4. De ”levende” og de ”døde”. En grundtvigsk bondes forestillingsverden 1880-1920. s. 157.
(Folk og Kultur. 1979.)
5. Lokalkultur og officiel kultur. Feltundersøgelser af forskelle og modsætninger i nutidige landsbyer. S. 183.
(Økonomi og politik, 3/1980)
Jeg må jo nok indrømme, at jeg på forhånd var en anelse skeptisk ved tanken om dette forehavende - at genudgive en række artikler: De mennesker, der har interesse for dette emne, har også evner og ressourcer til at fremfinde og tilegne sig disse artikler, selv forfattet på et fremmedsprog. Min skepticisme blev dog gjort til skamme af den bemærkelsesværdige konsistens, der er i denne afhandling. Afhandlingerne bindes flot sammen geografisk og tematisk, kun på det kronologisk felt kunne jeg have ønsket mig en lidt større samling. Det er ikke så lidt af en bedrift, når man påtænker at forlæggene for disse artikler er udgivet med stor spredning, den ældste i 1978 og den yngste i 1995.
Der tages primært udgangspunkt i nogle udvalgte lokaliteter, nemlig Giesegaards forhenværende fæstegodsområde på midtsjælland og Toksværd sogn på sydsjælland. Inden for disse givne områder har Palle Ove Christiansen brugt en menneskealder på at studere forholdene.
Kapitlerne fremstår stort set uændrede fra den oprindelige, dog er noterne tilføjet henvisninger til senere relevante afhandlinger. Det er en rigtig god service og stærkt medvirkende til at bogen har sin berettigelse som en samlet nyudgivelse. Desuden indledes hvert kapitel med en kort sammenfatning og centrale pointer sammenfattes her.
Kapitlerne 1, 2 og 3 er skrevet som en slags forstudie til A Manorial World. (A Manorial World Lord, peasants and cultural distinctions on a Danish estate 1750-1980) (s. 85) og det er selvfølgelig også forklaringen på at der er denne store indre sammenhæng. Det fælles formål og behandlingen udfra samme videnskabssyn og metodik har skabt det gode resultat.
Landsbyen og livet i den udgør et kernepunkt i forskningen.
Forskellige arter af informationer der vedrører samme individer og hushold forbindes (”Linking”). Når dette konsekvent gennemføres for alle landsbyens indbyggere, fremkommer der en række individhistorier, og det er særligt relationerne mellem disse, der søges afdækket. Relationen mellem slægtninge, naboer, landsby-gods, land-by etc.
Kilderne, der tages fat i, er meget righoldige: Godsets jordebøger, indberetninger fra forvalteren til greven, fæstebreve, skifteopgørelser, justitsprotokoller, retssager, godsets inkvisitioner, folketællinger, udskiftningssager og matrikelarkivalier benyttes. Alle disse informationer er samordnet ud fra et familierekonstitutionsprincip, således at individer og deres aktiviteter i forskellige sfærer kan sammenbindes (s. 31).
Kombinationen af kilder om individer er en meget frugtbar strategi. Der påvises f.eks. et interessant sammenfald mellem en persons økonomiske og sociale status i landsbyen, og hvor ofte et individ stod fadder til børn af knap så velstående indbyggere i landsbyen.
Den lange tid der er gået mellem disse artikler, vidner også om, hvor tidskrævende et arbejde det er, at nå til bunds i alle de skrevne kilder, der kan opdrives om et givent område.
Der søges konstant det nuancerende perspektiv:
I kapitel 1, der undersøger landsby-gods relationen, fremhæves det eksempelvis, at der findes flere livsstile i landsbyernes bondebefolkninger. Det står i modsætning til en generel antagelse om een universel bondetype. At der faktisk inddrages internationale forskningsresultater og teorier forøger troværdigheden af dette udsagn.
I kapitel 2, som ser på land-by forholdet, fremhæves det, at den hidtidige overfokusering på produktionen i landsbyen har medført, at vi ikke har set på konsumptionen og derfor heller ikke har været opmærksomme på landsbyens deltagelse i en ”international” vareudveksling og -konsumption.
Kapitlerne 3. og 4 ser på henholdsvis den gamle bondekulturs opløsning (den materielle kultur) og på de religiøse vækkelser (den åndelige kultur). Også her er der nye pointer.
Endelig sluttes der af med et afsnit om beboernes daglige aktiviteter og lokale tilhørsforhold i tre sydsjællandske landsbyer. Her gives en indgangsvinkel til landsbylivet i dag og kulturelle og liv og traditioner i landsbyerne anses som en hovedhjørnesten i integrationen af tilflyttere fra byen.
Skulle man ønske at problematisere denne undersøgelse, må det ske på baggrund af at kapitlerne i ikke særlig høj grad er udstyret med refleksioner over kildematerialets beskaffenhed mht. mulighed for generaliseringer, repræsentativitet etc. De har artiklens lidt mere frimodige karakter. Hvis man ønsker at stifte bekendtskab med denne type overvejelser, bør man nok ty til A Manorial World.
Varekonsumptionen eftervises ud fra enkelte tilfælde og forekomster af varer, og ofte gives der kun et enkelt eksempel på det. Det er ikke for at antyde at slutningerne er fejlagtige, men man må som læser af og til acceptere en lidt impressionistisk – men dog overbevisende - argumentationsstil (”det er mit indtryk på baggrund af kendskab til landsbyen…”). Det er i midlertid et grundvilkår ved denne type af mikrostudier og fordelene opvejer så rigelig ulemperne.
Palle Ove Christiansens evne til at nuancere en forskningstradition, der har 100 år på bagen, ligger særligt i hans evne til ikke at stille sig moraliserende an til stoffet. Gods-bonde relationen har om noget emne i dansk historieskrivning givet anledning til at forfatterne lod deres idiosynkrasier løbe i pennen. Hør blot denne af fremstilling af grevens motivation for at overvælte byrder på bonden: ”Greven måtte presse dem for at tilfredsstille sit eget socialt og kulturelt betingede ekstraforbrug…” (s. 77). En og anden mere hvas pen ville nok, gennem tiden, have været fristet til at formulere sig lidt anderledes om dette forhold.
Bogen opsummerer 25 års forskningsindsats inden for landbohistorien og giver en glimrende introduktion til Palle Ove Christiansens værk. Trods artiklernes fremskredne alder, fremstår de alle meget moderne og vedkommende. Denne bog vil uden tvivl fungere som en appetitvækker for nye læsere af Palle Ove Christiansen, og man kommer efter tilendebragt læsning til at føle en uimodståelig trang til hungrende at kaste sig over hans disputats og hovedværk. Og det er slet ikke dårligt klaret.
