Lille arkitekturhistorie

Af Michael Koch

Det er utroligt sigende for netop denne bog: Da bogen blev pakket ud, udbrød min hustru spontant “Den vil jeg også rigtig gerne læse”. Ingen af os er hverken arkitekter eller designere. Bogen har blot en særlig tiltrækningskraft til dem, som er nysgerrige og glade for bøger. Der er absolut ingen skuffelser med denne bog. Reelt præsenteres læseren for spændende stof, tankevækkende forsøg og opfindelser - og ikke mindst løftes tæppet af, så vi almindeligt dødelige kan lære mere om teknikker og arkitektur.

Urnes Stavkirke fra 1130 er opført uden et eneste søm. Var den bygget konventionelt med nagel og søm, stod den ikke i dag - fordi kirken er skabt som den er, kan den svaje let i storm og holde til århundrederne uden at lægge sig ned. Længere fremme i bogen er Michelangelos Laurentinske Bibliotek, hvor trappens forløb driller sanserne, så det føles, som man bliver skubbet ned, selvom man går forlæns.

Herhjemme er Christian d. IV´s Børsen med Dragespiret beskrevet. Opført i 1619-23 var det ved at være slut for spiret i 1770. Dengang var der ikke de store bevaringsfølelser, og kronen ville skrotte spiret. En arkitekt strittede dog så kraftigt imod, at et nyt blev bygget. Hvem kunne da tænke at undvære de fire drager fra nordisk mytologi. Amalienborg komplekset er beskrevet, og særligt kolonnaden. Den første af slagsen var midlertidig med søjler af træ, malet så de lignede sten. Den var dog populær, og en ny blev bygget ordentligt.

Turen til Paris omfatter naturligvis Eiffeltårnet, som kun skulle have stået i kortere tid. Men efter 1. Verdenskrig var tårnet blevet et vigtigt monument til at samle franskmændene, ikke mindst fordi det blev brugt til antenner for den vigtige radiokommunikation og information om krigen. Alt stålet blev skabt udenfor Paris, og kørt ind på hestetrukne kærrer. 18.038 stykker smedejern samlet med 2,5 million nitter. Pompidou-centret står med sin underlige konstruktion, hvor alle installationer som rør og faldstammer er ført udenpå bygningen - og malet i skrappe farver.

Tyskland er meget omtalt i bogen, bland andet den olympiske stadion i München. Hvem har mon koblet udformningen af det store svungne tag med alperne? Det er netop det meningen er, at man skulle mindes om, hvor man var i verden. Det imponerende og særdeles vigtige jødiske museum i Berlin med all de mange skæve vinkler og forløb bugter sig over grunden som en slange.

Tilbage i Frankrig er Le Corbusier godt repræsenteret med Unité d’Habitation i Marseille, og arkitektens eget hus, som tiltrækker rigtigt mange besøgende hvert år. Til sidst skal operahuset i Sydney nævnes. Naturligvis er det med. Både fordi det er en af verdens mest kendte bygninger, og fordi det endda er tegnet af en dygtig dansk arkitekt.

Forfatterens tanke er, at læseren kan tage bogen med ud og se på arkitekturen. Det kan man sagtens, men i stedet for at tage bogen med i tasken til Paris eller Berlin, ville det antagelig være nok at læse op på tingene hjemmefra.

Bogen egner sig til hele familien. Oplægget er en bog til børn og barnlige sjæle. Den rækker nu længere ud. Alle i hjemmet kan med stor fornøjelse suge det ud hver i sær vil og kan. Måske er bogen en kærkommen lejlighed til at se op fra den lille skærm og dufte til en utrolig lækker bog - og tale design og bygninger.

Bogen er en rigtig god oplevelse; sproget er flydende, men stadig med spændende substans - De skønne illustrationer binder bogen sammen på en herlig måde.

[Historie-online.dk, den 5. december 2023]