Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg
Af Rasmus Christensen, BA i historie, BA i forhistorisk arkæologi
Den 13. februar 1944 blev åndssvageanstalten Sølund i Dyrehaven ved Skanderborg beslaglagt af den tyske Værnemagt i Danmark. Stedet skulle rømmes inden for fem dage, da det fra højeste sted var blevet besluttet, at stedet skulle huse det tyske luftvåben Luftwaffes danske hovedkvarter. Stedet var valgt ud fra sin strategiske beliggenhed, idet Dyrehavens søer og sumpede områder udgjorde et naturligt forsvarsværk. I den følgende tid frem til krigens afslutning, blev der bygget et velgennemtænkt, fæstningsligenende anlæg med bl.a. antiluftskyts, bunkere og løbegrave. Adskillige hundrede tyske soldater gjorde tjeneste på stedet i kortere eller længere perioder og anlæggelsen af hovedkvarteret gav arbejde til en række lokale virksomheder og bygherrer, der tjente godt på at gøre forretninger med Værnemagten.
Den netop pensionerede museumsinspektør og arkivar Leif Juul Pedersen fra Skanderborg Museum fortæller i bogen ”Historien om Luftwaffes Dansk Hovedkvarter i Skanderborg”, hvordan Luftwaffe flyttede ind i Skanderborg og satte sit præg på byen og området, i samtiden og for eftertiden. I bogen udfolder forfatteren sin omfattende viden om alt fra Luftwaffes komplekse, interne organisation til forskellige typer krigsmateriel. Til tider kan det være svært at følge med i de detaljerede beskrivelser af anlægget i Dyrehaven som f.eks. antallet af elmaster, kalibrerne på de forskellige maskin- og antiluftskytskanoner, samt antallet og sorten af de træer, der blev indkøbt til at camouflere hovedkvarteret. Dette er dog kun et udtryk for, hvor grundigt Juul Pedersen går til værks, og bogens layout gør det muligt at springe disse detaljer over, for dem der blot ønsker et indblik i de mere overordnede linjer af historien. Hist og her har forfatteren medtaget citater fra dagspressen samt uddrag fra lokale borgeres dagbøger, der skaber god variation i læsningen.
Bogen er delt op i ni kapitler, der dels er kronologisk, dels tematisk betinget. De tre første kapitler (1, 2, 3) omhandler tiden før og etableringen af Luftwaffes hovedkvarter i Skanderborg. Forfatteren indleder med at beskrive tyskernes frygt for en allieret invasion af bl.a. Danmark, for at skabe en forståelse for, hvorfor det tyske luftvåben organiserede sig, som det gjorde. Herefter fortæller han om, hvordan Luftwaffe kom til at præge Skanderborgegnen, ved overtagelsen af flyvepladsen i Gl. Rye, samt opsætningen af radio- og radarstationer i Hemstok, på Ejer Bavnehøj og på Himmelbjerget. Derpå følger et kapitel, der omhandler etableringen og indretningen af hovedkvarteret, med alt hvad der hørte til, såsom barakker, bunkere, løbegrave, kontrolcenter m.m. Denne gennemgang er understøttet af et flot, detaljeret kort over hele anlægget, der er med til at give læseren et godt overblik.
De næste tre kapitler (4, 5, 6) beskriver tiden efter etableringen af hovedkvarteret, livet i hovedkvareret, samt om sabotage og de forskellige generaler, der havde til huse på stedet. Her fortæller forfatteren om en række tyske officerer, deres karrierer, samt deres virke i hovedkvarteret.
De sidste tre kapitler (7, 8, 9) omhandler kapitulationen, de såkaldte værnemagere, der gjorde forretninger med tyskerne og det efterfølgende retsopgør. Her redegører Juul Pedersen for, hvordan de lokale forretningsmænd, der havde arbejdet for tyskerne under besættelsen, blev straffet under retsopgøret, samt hvordan hele hovedkvarteret blev afviklet i månederne efter befrielsen. Bogen afrundes bl.a. med en ganske kort beskrivelse af, hvordan dele af det gamle hovedkvarter de seneste årtier har fået nyt liv, som en del af Skanderborg Museum under navnet Skanderborg Bunkerne.
Bogen er skrevet i et enkelt sprog, der gør den tilgængelig for alle og enhver. Udover bogens i alt 170 sider er fordelt 82 flotte billeder og figurer, der understøtter fortællingen og som giver naturlige afbræk i læsningen. Bogen om Luftwaffes hovedkvarter i Skanderborg er en vellykket fortælling om et spændende stykke lokalhistorie såvel som nationalhistorie.
Historie-online.dk, den 14. juli 2017
