Lyst og lidenskab i middelalderen

Af Steffen Harpsøe, arkivar ved Rigsarkivet

Med dette værk har Kåre Johannesen begået en bog, der er både underholdende og farverig, men samtidig burde formå at rykke ved den folkelige opfattelse af middelalderen som grå, kedelig, hæmmet og kuet på det seksuelle område. For det er bogens emne – sex i middelalderen; sex og alt beslægtet dermed. Gennem ni kapitler tager Johannessen os med på et strejftog udi alle tænkelige (og et par utænkelige) hjørner af middelalderens kærligheds- og sexliv: mands- og kvindeidealer (hvem/hvad var attraktivt), sex i og udenfor ægteskabet (herunder selvsagt hor og straffene derfor), prostitution, prævention (med en overvægt på folketro og magi), homoseksualitet, sex i kirken (både arkitektonisk og problemerne med at overholde cølibatet), incest (med grundlag i det udvidede familiebegreb, som man havde i middelalderen), eliksirer og magi til at både højne og dæmpe sexlyst med videre, og endelig sadisme, dominans og voldtægt (eller som Johannessen så mundret kalder det ”Sex, magt og misbrug”). Alt dette bliver beskrevet med rigeligt af saftige, grusomme eller interessante eksempler, og Johannessen præsenterer det hele på sin sædvanlige facon med farverigt sprog og malende beskrivelser … hvilket vi vender tilbage til om lidt.

Først er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan dette værk er født. Ifølge forfatterens eget forord tog interessen for emnet oprindeligt form som et julemødeforedrag på bestilling tilbage i 90’erne, hvor der bevidst blev efterspurgt, at foredraget var med ”et glimt i øjet” – hvilket jo er Johannessens varemærke. Bogen er således født ud af et formidlingsprojekt i den ”lettere ende”, og det er også den tone, som bogen er holdt i, og det er også sådan, den skal læses. Læser man indenom i både forord og efterskrift, så er målet med værket netop at male et billede af en dualistisk middelalder, hvor mennesker kunne rumme både religiøs dogmatik og lavpraktisk livsnydelse, og det gøres til et bredt publikum bedst med netop den form for formidling, som Johannessen mestrer. Så selvom værket har både noter, en fyldig litteraturliste, anvender mange kilder og diskuterer disses troværdighed, så er det grundet tonen og fortællestilen stadig et formidlingsværk. Men trods den frivole, farverige og lystige tone, så er der stadig gjort noget ud af at vise det historiske håndværk bag. Og det giver en god – og nødvendig – balance til værket. Hvorfor er det nødvendigt, kan man spørge?
Her vender vi tilbage til det farverige sprog. Har man oplevet Johannessen live (til foredrag etc.) eller på tv, så vil man være bekendt med hans særlige stil – det samme farverige og malende sprog som bogen er skrevet i, og som altid leveres med humor og et ”glimt i øjet”. Problemet er bare, at på skrift kan man ikke se glimtet i øjet, og er man ikke bekendt med Johannessens lune stil, så kan de mange til tider stærkt værdiladede beskrivelser, som for eksempel når middelalderens mennesker beskrives som både ”forbenede purister og dampende livsnydere”, godt tippe den akademiske balance.

Til trods for at Johannessen på et overordnet plan får dækket de fleste temaer og hele perioden, og undervejs får præsenteret interessante betragtninger om dels ændringer i holdningen til voldtægt grundet udviklingen af det høviske ridderideal, dels det overordnede fravær af seksuel sadisme og masochisme, grundet at middelalderens straffesystem og generelle samfundsstruktur fungerer som ventil, så er der ikke tale om en samlet analyse eller komplet beskrivelse af udviklingen. Man skal altså ikke forvente en akademisk afhandling som Alan A. Lunds ”I seng med romerne – køn og sex i det antikke Rom” (Museum Tusculanum 2006), der er netop en sådan analyse (men også fylder godt 100 sider mere). Ønsker man dette, så kan man vende blikket mod Johannessens litteraturliste og finde rigeligt med henvisninger til værker, der primært behandler delemner som ægteskab, prostitution, høvisk kærlighed og så videre – men kun ganske få samlede fremstillinger. Sidstnævnte er der en nok en grund til, da middelalderen dækker groft regnet 1000 år og et helt kontinent, med alt hvad det indebærer af kulturel diversitet og udvikling over tid.

Derfor har Johannessen da også klogeligt valgt at fremstille emnet i form af nedslag både emnemæssig og i kilderne. Dette valg, hvor der bliver plukket med rund hånd blandt historier og fortællinger, og hvor selve eksemplernes illustrative betydning er i centrum, betyder dog også, at ikke alle eksempler bliver stedfæstet hverken i tid eller geografi (langt de fleste er dog stedfæstet) eller sat i relation til en specifik udvikling i middelalderen; men da eksempler og fortællinger mere tjener som et spejl op mod vores egen tid og til at male et samlet billede af middelalderen, så er det ikke et decideret problem for narrativen. Det store væld af eksempler gør værket til interessant læsning, men er man rimeligt velbevandret udi middelalderhistorie, så vil langt de fleste emner/delaspekter være kendte fra andre sammenhænge, og i den forstand bringer værket ikke meget nyt frem i lyset til den velstuderede læser – om end en samlet fremstilling altid er godt til at genopfriske fragmenteret viden. For den mere kursoriske historieinteresserede vil værket dog frembyde et væld af samlet ny viden, der bør rykke ved mange menneskers opfattelse af middelalderen. Og så har Johannessen med garanti inddraget nogle eksempler, som er nye for selv de fleste hardcore middelalderhistorikere (med mindre man er specialist i lige præcis middelalderens sexliv).

Det skal dog bemærkes, at ”Lyst og lidenskab i middelalderen” har en hel del til fælles med og anvender en del af de samme historier som andet afsnit af BBC-dokumentaren ”Inside the Medieval Mind” (2008) præsenteret af den engelske professor Robert Bartlett (St. Andrews University). Denne tv-dokumentar i fire afsnit (som varmt kan anbefales – den er tilgængelig på dailymotion.com) er ude i samme ærinde som Johannessen – nemlig at male et mere differentieret og lyst billede af middelalderen end er udbredt i den brede befolkning, og andet afsnit om sex (de andre handler om tro, magt og viden) griber formidlingen an på samme måde – at male med den brede pensel gennem masser af historiske eksempler. Selvom der er et overlap mellem tv-serien og Johannessens bog i metoden og til dels i eksempler til at illustrere pointerne (nogle meget udbredte kilder kan man ikke komme uden om – eksempelvis de kirkelige pønitentialer [lister over påkrævet bod for synder]), så er forskellene trods alt større. Først og fremmest på tonen i formidlingen. Bevares, Bartlett er en glimrende formidler på den britisk-akademiske måde, men Johannessens frivole, løsslupne og maleriske sprogbrug yder ligesom emnet større retfærdighed – især når målet er folkelig formidling. Primært kan tv-dokumentaren dog bruges til at sætte fokus på nogle af udeladelserne i Johannessens værk, men også fremhæve at han medtager det norrøne perspektiv gennem brug af sagaerne.

Som nævnt tidligere så er der kun tale om et strejftog – ikke en udtømmende behandling af sex i middelalderen, så alt kan ikke komme med. At dække alle aspekter af 1000 års seksualhistorie på tværs af et helt kontinent, flere kulturer og forskellige religioner (primært er fokus på den katolske kristendom, men der er også hedenske og efterreformatoriske eksempler) på kun 188 sider inkl. billeder, noter og litteraturliste er nok også en utopi, så noget måtte forbigås. Alligevel sidder undertegnede tilbage med en følelses af, at der kunne være gjort bare lidt mere ud af et par ting. Eksempelvis omtales de famøse badstuebordeller kun ganske kort i efterskriftet, men nævnes ikke i kapitlet om prostitution. Der kunne også være gjort mere ud af at beskrive den tidlige udvikling i ægteskabet som institution; kirken var faktisk bedøvende ligeglad med ægteskabet i den tidlige middelalder, men efterhånden tog kirken fuldt ejerskab med de konsekvenser i form af stram regulering, som Johannessen har beskrevet uddybende. Men transitionen – hvorfor kirken ønskede at regulere ægteskabet, og især udviklingen af forbuddet mod ægteskab ved konsangvinitet i syvende led (inkl. svigerfamilie og gudfædre m.m.) – kunne godt være uddybet mere. Angående uægte børn savnes noget social stratifikation; Johannessen beskriver malende konsekvenserne for mødre af det jævne folk, men middelalderen er jo også fuld af adelige, fyrstelige og kongelige bastarder, og deres mødre har nok fået en del beskyttelse mod de sociale og kirkelige konsekvenser. Dette kunne godt være udbygget. I afsnittet ”Sex, magt og misbrug” er kun omtalt voltægt inden for samfundets ”normale” rammer – altså det der kunne lovgives om; men en mindst lige så hyppigt forekommende type af voldtægt var forbundet med krig og ufred. Middelalderens var ofte præget af strid og ufred – i nogle perioder og regioner mere reglen end undtagelsen, og en stor del af krigsførelsen bestod i plyndringstogter, hvor soldater tog, hvad de ville, i landsbyerne (inkl. fjendens kvinder). Og hvis en by blev belejret, nægtede at overgive sig og siden blev indtaget … uha! Denne type af voldtægt er slet ikke omtalt. Og så er kyskhedsbæltet ikke omtalt i afsnittet om prævention, Det er faktisk med rette, for selvom vi har en omtale og illustration af noget, der minder om et kyskhedsbælte, i Konrad Kyeser von Eichstätts manuskript Bellifortis fra ca. 1405 (men ingen yderligere middelalderlige beviser), så er kyskhedsbæltet reelt mere et kuriosum i de højere samfundskredse i renæssancen … men det ville have været passende at få aflivet myten her.

Endelig er der to veldokumenterede og oplagte (dvs. ret saftige) sager fra middelalderen, som Johannesens ikke omtaler. Man tænker, at udeladelsen må være bevidst, for de kan ikke være ukendte. Den ene er affæren om Abelard og Heloise, hvor vi har overleveret deres kærlighedsbreve og Abelards selvbiografi: En klerk der forfører sin 16 årige elev, bevidst bryder cølibatet og beskriver deres elskov i detaljer, hun bliver gravid uden for ægteskab, men selv et efterfølgende hemmeligt ægteskab (for at Abelard kunne fortsætte sin kirkelige karriere) kunne ikke forhindre, at Heloises vrede slægtninge kastrerede Abelard. I øvrigt har vi skriverier fra Heloises hånd (hun blev senere abbedisse), der viser, at hun betragtede ægteskabet som kontraktuel prostitution, og at hun mente, at ægte (fysisk) kærlighed kun kunne eksistere uden for ægteskabets snerrende bånd (mellem elskere). Den anden sag omhandler den franske kong Phillip 2.’s forsøg på at forstøde sin danske dronning Ingeborg. Ultra kort tid efter deres ægteskab ville Phillip intet have at gøre med Ingeborg og forsøgte at blive skilt fra hende. Det resulterede i en langstrakt, international sag (en halv menneskealder), hvor Phillip både forsøgte at argumentere skilsmisse pga. konsangvinitet og at ægteskabet ikke var gyldigt, da det ikke var blevet konsumeret på bryllupsnatten grundet impotens (som selvsagt skyldtes hekseri fra Ingeborg – nogle har teorier om, at Ingeborg var for seksuelt aggressiv på brudenatten, og Phillip blev skræmt). Paven var dog ikke lydhør over for Phillip, og han endte med at måtte tage Ingeborg til nåde igen. Disse to sager indeholder så mange illustrative og saftige elementer, så det er underligt, at de er udeladt. Det er muligt, at Johannessen har tænkt, at de to sager var for oplagte, og han ønskede en mere original tilgang uden at tærske langhalm på gamle travere, men med tanke på at det ideelle publikum er lægfolk, så virker det som en underlig beslutning.

Til trods for disse undladelser, så fremstår ”Lyst og lidenskab i middelalderen” alligevel som et helstøbt og læsværdigt formidlingsværk. Det eneste rigtige skår i glæden er billedsiden. Og her tænkes ikke på selve udvalget eller kvaliteten af illustrationerne, for begge er i top. Der tænkes på placeringen af billederne. Det er meningen, at billeder skal illustrere, understøtte og udbygge teksten, men her virker en stor del af billederne, som om de er kastet ind med en skovl. Alt for ofte er billeder placeret flere sider væk fra de tekstpassager, som de oplagt bør illustrere. Eksempelvis omtales side 110 nonners brug af dildoer, og det kunne på glimrende vis være illustreret med det fantastiske træsnit af en nonne, der med en fisk forsøger at lokke en kat til at give slip på den penisattrap, den har stjålet. Dette billede er dog placeret på s. 84 i kapitlet om prævention. Et andet eksempel ses på s. 52-53, hvor en illustration fra en lovtekst fra 1348 sammenholdes med et tysk træsnit fra 16. århundrede, men kun den førstnævnte illustration er gengivet i bogen – på forrige opslag (dvs. s. 50 – trods alt med en sidehenvisning), i stedet ses på s. 52 en anden illustration (som dog hører til noget der beskrives s. 53 og frem). Men at analysere på et billede, som ikke er medtaget i bogen, der er noget problematisk. Og der er desværre mange eksempler på, at billederne virker løsrevne fra teksten – og billedteksterne bidrager sjældent til at bygge bro, men virker oftere som ren beskrivende formalitet og kunne være bedre. Faktisk virker det lidt som om, der enten mangler en redaktionel finpudsning af opsætningen, eller at man har vægtet behovet for at fordele illustrationerne jævnt frem for at understøtte teksten ordentligt.

Alle ovenstående bemærkninger og forbehold til trods så er bogens stadig et helstøbt, velskrevet og underholdende formidlingsværk, der gennem saftige historier om alt fra liderlige munke og præster, en bøddels ofre, hård kirketugt, lesbiske nonner, en mandlig prostitueret transvestit og en enkelt nekrofil sadistisk pædofil maler et billede af en middelalder, der er meget seksuelt farverig og kan rumme både stramtandet religiøs seksualmoral og lavpraktisk livsnydelse, og at det skal opfattes som et udtryk for dualisme snarere end hykleri. For lægfolk bør ”Lyst og lidenskab i middelalderen” absolut rykke ved nogle fordomme om denne historiske periode. Dedikerede middelalderhistorikere må ”nøjes med” få genopfrisket spredt viden i et tiltrængt samlende værk og så tilmed lade sig underholde imens. Johannessen har nemlig her begået et stærkt underholdende værk (emnet hjælper), som viser, at det er muligt at begå et akademisk velfunderet formidlingsværk skrevet i et decideret u-akademisk, folkeligt, farverigt, malende sprog med vid og bid (skulle man fortsat være i tvivl – så er anmelderen faktisk fan af den sprogbrug).

[Historie-online.dk, den 19. maj 2021]