M/S Teddy
Af Winnie Maria Bak, Cand.mag. Golden Days in Copenhagen.
Søndag d. 17. juni 1923 forlader ”M/S Teddy” Nyhavn. At sejlads på Østgrønland var farligt på grund af storisen, vidste man godt, men denne tur skulle alligevel vise sig at være ekstra barsk.
”Teddy” blev, efterhånden som turen skred frem, fyldt godt op. Udover besætningsmedlemmerne var der ombord en journalist fra Berlingske Tidende med sit ”filmsapparat”, en læge, jægere fra Handelskompagniets hytter, adskillige dyr til Zoo i København – herunder ikke mindst et par isbjørneunger og en moskusokse kalv, samt atten hunde. Den 24-årige søløjtnant Louis Rostock-Jensen giver i sin dagbog en fantastisk beskrivelse af livet ombord. Det simple liv passer tydeligvis mændene ganske godt, og beskrivelserne, samt journalisten Dahls billeder af langskæggede mænd gør, at man næsten kan lugte ”Teddy”s besætning. Men heldigvis kun næsten.
Tiden ombord går med at vente på passage i isen, flytte rundt på Handelskompagniets stationshuse og indsamle værdifuldt skind. Samt ikke mindst med utallige reparationer af skibsmotoren der hele tiden sætter ud. Men så går det galt. Rostock-Jensen beskriver isens kvælerslangetaktik således: ”..den slutter sig langsomt, men uendeligt sikkert tættere og tættere om sit bytte, indtil den har taget vejret fra en.” Isen begynder at skrue og besætningen må til sidst forlade ”Teddy”, der langsomt men sikkert bliver klemt fra hinanden.
De bygger et hus på isen og det kan nok gå an. Men så en nat flækker isflagen og deler sig i 7 stykker. Alle overlever, og næste dag flytter de hele huset længere ind på isen ved at lægge en svær strop om det og trække det talje ved talje. Men det er en stakket frist, og snart bliver man enige om, at det er tid til at forsøge at nå land, hvis man skal redde livet.
Skipperen havde længe haft det svært med at træffe ordentlige beslutninger, men nu mistede han helt modet og endte med at overdrage føringen til Rostock-Jensen. Den 24-årige søløjtnant levede op til sit nye ansvar, da han modigt førte besætningen ind over isen mod Angmagssalik. I de næste 3 måneder troede alle flere gange, at deres sidste time var kommet. Maden måtte rationeres, unødvendigt udstyr efterlades og alt var vådt hele tiden.
Men miraklernes tid var ikke forbi. Den 14. november mødte de en gruppe grønlandske jægere, der med hundespand fik alle 21 mand transporteret hjem til bopladsen. Herfra nåede de senere Angmagssalik, hvor de fejrede julen og overvintrede. De måtte vente et halvt år på, at isen tillod sejlads til Østgrønland, så de kunne komme hjem til Danmark.
Rostock-Jensens sprog er helt fantastisk ligesom billedmaterialet er det. Man kan desuden kun være imponeret over den rolle den kun 24-årige søløjtnant kom til at spille i forhold til hele besætningens overlevelse.
