Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord
Af Caroline Nyvang, Dansk Folkemindesamling
Madonna og Rolling Stones er ikke de eneste prominente gæster, der har gæstet Horsens. I slutningen af 1700-tallet fik byen også fyrsteligt besøg. I perioden 1780-1807 husede den danske købstad et mindre russisk hof. Det har Bodil Møller Knudsen, arkivar ved byarkivet i Horsens, begået en bog om.
Hoffets snørklede og traumatiske rejse mod den østjyske fjordby tager sin begyndelse i Skt. Petersborg 1741. Det lille hof var kommet i klemme i de magtforskydninger, der prægede Ruslands politiske historie i tiden efter Peter den Stores død, og måtte gå i landflygtighed. Det betød, at i alt fire personer – Elisabeth, Peter, Aleksej og Katharina – den 13. oktober 1780 så sig nødsaget til at bosætte sig i Horsens.
Nuvel, egentlig handler Bodil Møller Knudsens bog ikke officielt om det russiske hof, men om dets daglige husførelse og især de madvarer, der blev indkøbt. Bogen giver således et meget grundigt indblik i ansvarsfordeling og arbejdsgange, herunder også de mange ansatte, der blev holdt med mad ved hoffet. Bespisningen foregik ved tre forskellige borde, henholdsvis taffelbord, kammerbord og køkkenbord. I denne sociale tredeling finder bogen altså sin titel.
Møller Knudsens undersøgelser af det russiske hofs husholdning er hovedsageligt baseret på de 27 års regnskaber, som ligger i Hofetatens Partikulærkammer på Rigsarkivet. Samme sted findes også relevante brevkorrespondancer, der i et mindre omfang er inddraget. Desuden har forfatteren konfereret de mest indflydelsesrige kogebøger fra perioden. Bl.a. inddrages Carl Müllers Nye Koge-bog for den retskafne Huusmoder (1785) i et forsøg på at vise, at hoffet var mere mådeholdent, end man var i samtidens herskabelige hushold. Det er interessant at inddrage kogebøger i en sådan sammenligning, men det er absolut ikke uproblematisk at sætte lighedstegn mellem en kogebogs menu forslag og reelt afholdte middage.
Udgivelsen skriver sig ind i den materielt orienterede madhistorie, der efterhånden kun udøves på de landets lokalhistoriske museer. Og som sådant byder den ikke på nye betragtningsmåder på maden. (Det samme materiale kunne f.eks. bruges til at undersøge hvilken betydning, det havde for fire personer i landflygtighed at kunne holde fast i en særegen madkultur).
Det er et stort arbejde, Bodil Møller Knudsen lægger an til, og bogen skuffer ikke i den henseende. Det er netop i kraft af det grundige arbejde med kildematerialet, udgivelsen skiller sig ud. Men det gør også, at det er uoverskueligt at læse den fra ende til anden. Derimod kommer bogen nok primært til at møde sit publikum blandt madkulturelt interesserede, der ønsker en detaljeret og eksemplificeret uddybelse af et specifikt emne. Det kunne f.eks. være introduktionen af komfuret eller udvalgte råvarer og udviklingen i havebruget. I denne sammenhæng er Bodil Møller Knudsens bidrag til dansk madkulturel forskning væsentligt.
