Magtens kvinder - før enevælden

Af Ida Munk

Bogen indgår i serien ’Kvinder i historien’.

Forfatteren er dr. phil. i historie og tidl. første bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek.

Denne bog er et yderst nøgternt og veldokumenteret bidrag til forståelsen af den magt, som kvinder historisk har haft og forvaltet gennem århundreder. Her konkret fra ca 1400 til ca 1660. En magt og indflydelse, hvis omfang og betydning er blevet fortiet og overset i den faglige historieskrivning gennem alt for mange år.

Bogen er opdelt i fire afsnit samt en interessant indledning: ”Mordet på Anne Meistrup – magtens pris.” og en afslutning: ”Kvinders magt – en glemt historie”.

Bogens indledning er en rigtig ’teaser’ – mordet på adelskvinden, Anne Meistrup, der som både velhavende lensmand og hofmesterinde for dronning Elisabeth drog til landstinget og blev myrdet som hævn for Tyge Krabbes forræderi i Sverige. Eftertidens fortællinger om mordet er et godt eksempel på, hvordan man kunne forklare dette helt uden om Anne Meistrups faktiske magtposition og den politiske virkelighed – idet man fortolker motivet til mordet som udtryk for, at hun var en hovmodig adelskvinde med en skarp tunge!

Behandlingen af stoffet er faghistorisk rigtig interessant. Der er en grundig og opdateret dokumentation for udsagnene. 

Kapitel 1. Køn, magt og politik – Dronninger s. 25-47.

Kapitel 2. Køn, magt og politik: Adelige kvinder s. 47-77.

Kapitel 3. Den danske lensadministration s. 77-103.

Kapitel 4. De kvindelige lensmænd i Danmark  s. 103-157.

Denne inddeling af stoffet frem for en f.eks. kronologisk gennemgang giver et fagligt snit gennem det historiske forløb, som dokumenterer kvindernes magtforhold ud fra dels en klassedeling dels statistiske opgørelse over fordelingen af ejendom/ len fordelt på mænd og kvinder.

Forfatterens tilgang er i øvrigt interessant: ”Der var mange adelskvinder, som delte magten med mænd i 1400– og 1500–tallet, og der var adskillige kvindelige lensmænd. Men de har ikke fået den plads i historien, de fortjener….” ”Som historiker og som feminist vil jeg derfor her gøre endnu et forsøg på at skrive kvinder ind i historien…”s. 12. Forfatteren anvender i øvrigt i rigt omfang kvindelige historikeres arbejde som dokumentation/grundlag for arbejdet.

Forfriskende er det, at forfatteren går i clinch med ikke blot myter, men også med den historiske nestor Kristian Erslevs manglende erkendelse af betydningen af kvinders magtposition i form af deres lenseje, skønt hans registrering af lensindehavere også omfatter kvinder: ”I sin afhandling omtalte Erslev slet ikke de kvindelige lensmænd, som han selv havde fundet frem og anført i sin oversigt. Derfor forblev de kvindelige lensmænd skjult for eftertiden, selvom de faktisk må have været ret synlige i samtiden.” s. 104-5.

Der er naturligvis nogle gengangere fra kapitel 1 Køn, magt og politik: dronninger og kapitel 2 Køn, magt og politik: adelige kvinder over til de efterfølgende kapitler: kap 3 der omhandlede Den danske lensadministration og kap 4 De kvindelige lensmænd i Danmark. Denne systematik betyder, at det kan være vanskeligt at genfinde omtale af en person eller begivenhed og den kronologiske sammenhæng. Man forudsættes ligeledes at kunne sin kongerække(!!) nok ikke urimeligt, hvis man betænker, at bogens målgruppe er fagligt velfunderede. For sådan må det vist være. En glæde at dykke ned denne fond af viden og systematik.

[Historie-online.dk, den 20. april 2022]