Mandsmod og kongegunst
Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.
Allerede billedet på bogens omslag signalerer, at denne biografi omhandler en person, vi alle kender. Det er portrættet af Tordenskiold, udført af Balthasar Denner i 1719, og siden 1865 at finde på vore tændstikæsker. Peter Wessel blev født i Trondhjem i 1690 og døde 30 år senere, adlet som Tordenskiold, under en duel nær Hannover. Ikke noget langt livsforløb, men så meget mere intenst, for Tordenskiold er først og fremmest søhelten fra Store Nordiske Krig, og myterne om han meriter overskyggede i mange år kendsgerningerne om hans liv.
Allerede 30 år efter hans død kom den første biografi, hvis forfatter Casper Peter Rothe kunne trække på informationer fra personer, der havde været tæt på Tordenskiold. Den norske orlogskaptajn Olav Bergersen kunne imidlertid ved studier af kildemateriale som skibsjournaler, ordrer og rapporter konkludere, at Rothes fremstilling lå temmelig langt fra virkeligheden. Skønt Bergersen ikke var historiker, blev hans omfangsrige værk fra 1925, ”Viceadmiral Tordenskiold” en slags gennembrud for forskningen, men alligevel var det Rothes gode historier, der levede videre i skolebøgerne langt op i 1900tallet. Danske professionelle historikere fandt simpelthen Tordenskiold for uhåndterlig til et nærmere eftersyn; en kriger, der var umulig at integrere i den almindelige samfundsudvikling.
Nu har Dan H. Andersen skrevet en biografi om Peter Wessel Tordenskiold, og som titlen ”Mandsmod og kongegunst” signalerer, er det et livsforløb viet til krig og karriere, men forfatteren har i sin fremstilling fundet en fin balance, idet der også bliver plads til at ridse den almene historie op og kommentere politiske og samfundsmæssige forhold. I sagens natur fylder krig og politik meget i bogen, som det gjorde det i Tordenskiolds liv, medens privatpersonen er vanskeligere at komme på nært hold.
Bortset fra indførelsen af hans fødsel i familiebiblen foreligger der ingen oplysninger om ham før 15 års alderen. Det første bevarede dokument fra hans hånd er en ansøgning til Frederik IV i 1706 om optagelse på Søkadetakademiet. På det tidspunkt var han flyttet til København, og da der ikke var ledige pladser på akademiet, stak han til søs, først med et slaveskib til Guldkysten og Vestindien, siden med en ostindiensfarer til Trankebar. Ved hjemkomsten i 1710 kunne han konstatere, at Danmark allerede i et halvt år havde været i krig med Sverige.
For Peter Wessel var det et lykketræf, for fra da af tog hans karriere en nærmest kometagtig fart. Kombinationen af overlegen taktisk begavelse, blændende sømandskab og nærmest selvmorderisk mod gav hurtige forfremmelser, medens hans koleriske temperament og til tider hensynsløse behandling af mandskabet indbragte ham klager fra de underordnede og fjender blandt de overordnede.
Der skal tilbagelægges mange sømil og affyres mange skibskanoner i den del af biografien, der beskriver Tordenskiolds deltagelse i Store Nordiske Krig, men kedeligt er det langtfra, selvom de fleste myter må lade livet. Selv de nøgne fakta om slaget i Dynekilen og erobringen af fæstningen Frederiksten er tilstrækkelige beviser på Tordenskiolds format. Med fredsslutningen i 1720 var det imidlertid slut med togterne, og det interessante spørgsmål kunne nu være, hvordan en mand som Peter Wessel Tordenskiold ville klare den omstilling. Det får vi desværre aldrig svar på, for rastløshed drev ham hurtigt til en udenlandsrejse, der skulle blive hans sidste. Efter at have overlevet 10 års krig blev en duel efter et skænderi skæbnesvanger. Var det tilfældigheder, der tog livet af den danske søhelt, eller var det et komplot? Dan H. Andersen har gravet alle tilgængelige oplysninger frem, men selv dette kildekritiske detektivarbejde giver ikke nogen endegyldig opklaring.
Fra Tordenskiolds hånd er der kun bevaret et enkelt personligt brev, men ikke mindre end 1184 tjenstlige skrivelser, så det psykologiske portræt vil naturligvis mangle nogle facetter. Den foreliggende biografi kommer imidlertid fremragende rundt om den farverige person, hans samtid og ikke mindst de særprægede regenter, Frederik IV, Karl XII og den russiske Zar, Peter d. Store. Da den tillige er uhyre velskrevet og godt illustreret, også. med instruktive kort, er det tomrum, som Peter Wessel Tordenskiold hidtil har udgjort i dansk historieskrivning, nu fyldt ud på bedste vis.
