Mare Nostrum

Af Kresten Søe

Indhold og vinkel
Da Octavian - den senere Kejser Augustus - indlemmede Ægypten 31 f. Kr., omsluttede Romerriget hele kystlinjen langs Middelhavet. Et hav, som af Rom herefter fik navnet Mare Nostrum - vort hav. Samtidigt blev Nillandets fattige bønder pålagt yderligere et åg som leverandører af gratis korn til Roms dagdrivere. Proletariat her øgedes her efterhånden til 200.000 individer, som i Kejsertiden blev holdt i ro af brød og skuespil. Roms historie er knyttet uløseligt sammen med Middelhavet, og uden havets ressourcer og forsyninger fra rigets provinser ad søvejen kunne Romerrigets hjerte - storbyen ved Tiberen - ikke overleve.

Navigare necesse est, vivere non est necesse
"Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve" var den truende ordre fra Pompejus i 56 f.Kr., da de vrangvillige skibsførere tøvede med at trodse vejret og sejle en livsnødvendig last korn til Rom for at sikre roen. En situation, som mere end noget kendetegner Middelhavets rolle i romernes liv gennem 800 år. Tønnes Bekker-Nielsen fortæller i sin bog for første gang på dansk om Middelhavets centrale rolle i Romerriget: Som krigsskueplads for enorme flåder og krigsskibe under sejl og med årer, som militær og merkantil transportvej, som fødekilde i form af fiskeri og saltudvinding og som arbejdsplads med lastning og losning i havne og kornlagre. Hertil kommer udførlig omtale af skibe og skibstyper med de folk, der sejlede, fiskede og organiserede handelen med korn, vin, fiskesovs og olivenolie. Romernes Mare Nostrum var på en gang både dragende og truende. Det gav både velstand og hurtigt fallit eller druknedød, når de ofte spinkle skibe forliste, og formuer forsvandt i dybet. Derudover kompletteres fremstillingen med tidens guder og tro og liv, kost og klædedragt hos høj og lav og anskueliggøres de næsten ufatteligt store sociale forskelle i forbrug og levevis.

Anskueligt indblik i den historiske metode
Bogen er opbygget af en række kapitler, der alle tager udgangspunkt i havet og dets rolle såvel mht. strategi som logistik. Havet bandt riget sammen. For trods det velkendte romerske vejsystem, så gik transporten og handelen langt lettere og hurtigere til vands end til lands. Alene Roms kornuddelinger beløb sig til 12.000 tons om måneden. Korn der skulle hentes fra Nordafrika eller Ægypten. Hertil kom fx den vigtige olivenolie til både mad og belysning. Alt sammen i mængder som var uladsiggørlige at transportere ad landevejene. Bogens force er her ikke bare den nye brede hidtil ubeskrevne dansksprogede vinkel. For ikke bare er formidlingen spændende. Bekker-Nielsen formår også fx med uddrag af sine kilder direkte i fremstillingen og ved mange steder at medtage præmisserne for sine konklusioner at give et fint indblik i den historiske metode. Herved punkterer han hidtil udbredte myter og formår at anskueliggøre begivenheder og sammenhænge på en spændende måde. Interessant er fx her, at handelen trods funktionen i Romerriget alligevel grundlæggende blev betragtet som et lidt foragteligt erhverv i forhold til landbruget af den traditionelle romerske overklasse. Alt i alt giver bogen en bred historisk skildring af grundlaget for både Romerrigets eksistens og middelhavshistorien som helhed. Det velfungerende koncept er yderligere understøttet af indbydende illustrationer med fotos, tegninger, kort og arkæologiske fund i fint samspil med den øvrige fremstilling. Små anker er her, at enkelte af kortskitserne med fordel kunne have været udbygget med oplysninger og detaljer, og fx klædedragten havde været tjent med at være ledsaget af illustrationer.

Forcer, målgruppe og konklusion
Bogen primære force er dens flydende letlæste fremstilling. Den kan læses med udbytte af både næsten forudsætningsløse og videregående interesserede. Vinklen på emnet er veltilrettelagt og abstraktionsniveauet afbalanceret, hvilket sammen med stoffets anskueliggørelse giver et nyt og anderledes indblik i Middelhavshistorien. En ny synsvinkel, der tilfører den overordnede historie nye spændende og tankevækkende dimensioner på begivenhederne. Parallellerne til nutiden er det op til læseren selv at trække. Her falder fx de enorme resurser, der gik til at holde en stor uproduktiv befolkningsgruppe i ro, den ufattelig skæve fordeling af rigdommene og modens eviggyldige sandheder i øjnene. Det sidste næsten tragikomisk fx i form af historien om den kostbare værdsatte delikatesse - papegøjefisken, der i starten, da den var sjælden og gav prestige, blev betalt med formuer. Men mistede interessen hos datidens jetset, da større udbredelse gjorde den mere almindelig. Tja, ej heller her ses så meget nyt under solen gennem de snart to årtusinder.

[Historie-online.dk, den 17. december 2018]