Massakren på Æblevej

Af Kresten Søe

Dansk krigskorrespondent i Ukraine

Bogens forfatter Emil Filtenborg er dansk journalist, forfatter og krigsfotograf - tidligere for Ekstrabladet og pt. for Jyllandsposten. Han har i flere år beskæftiget sig med Østeuropa og siden 2022 dækket krigen mellem Rusland og Ukraine. Filtenborg er russisktalende og har i modsætning til andre korrespondenter valgt at bosætte sig i Ukraine, hvilket ofte giver hans beretninger en lidt dybere vinkel end kollegernes.

Et arbejde med livet som indsats

 I 2022 blev Filtenborg sammen med sin kollega beskudt nær fronten i Donbas. Selv blev han hårdt såret og måtte efterfølgende gennemgå et smertefuldt hospitalsophold i Danmark, inden han kunne vende tilbage til Ukraine.

Den aktuelle bog handler om massakren i byen Butja, en forstad nær Kyiv, som i krigens indledning blev besat af russiske soldater. Den første russiske angrebskolonne, som nåede frem og intetanende gjorde holdt nær bogtitlens lokalitet Æblevej, blev dog udslettet i et baghold, som enkelte af gadens civile beboere også tog del i. Et af bogens øjenvidner, den aldrende bedstefar Valentin, satte med livet på spil en russisk tankbil i brand og kastede tre håndgranater mod de overraskede russere.

Men lettelsen var kort, idet den russiske hær derefter vendte tilbage og holdt byen i et jerngreb flere måneder. Da besættelsestropperne trak sig tilbage, efterlod de sig flere hundrede lig af forsvarsløse civile mænd, kvinder og børn, der over tid var blevet dræbt i en vilkårlig nedslagtning.

De overlevende fortæller

I bogens første del lader Filtenborg de overlevende fortælle om vilkårlige voldtægter og mord på deres naboer, bekendte og slægtninge. Alle værgeløse civile, hvis eneste forbrydelse var, at de havde forladt deres skjul i kældre og andre afsides steder for enten at flygte eller skaffe fornødenheder.
 Andre blev indfanget og udsat for det, der syntes at være regulære lyst- eller hævnmord. 

Handlingen skildres med udgangspunkt i beboerne og familierne omkring Yablunska - Æblevej- en af byens gader.

Navngivne overlevende øjenvidner, der alle har bidraget til bogens kildemateriale, beretter her om deres oplevelser, fotos og videoer optaget på mobiltelefoner. Disse brudstykker udgør Filtenborgs sammenfattede skildring af massakren, hvis ofre og overlevende stemmer.

Beretningen er i en både gribende og atmosfæremættet fremstilling, hvor forfatteren klogelig undgår genrens ofte sete unødige udpensling af grusomhederne. Tak for det herfra.

Emil Filtenborg fortæller videre

Bogens anden del udgøres af Filtenborgs oplevelser under opholdet i Kyiv, på selve åstederne og i sit møde med begivenheder, øjenvidner og aktører. Momenter, der tilsammen udgør bogens tilblivelsesproces og
Filtenborgs arbejde og personlige oplevelser iundervejs.

Dette element uddybes I bogens epilog ”På gensyn Butja”, hvor forfatteren kapitel for kapitel grundigt dels redegør for fremstillingens lokale univers og historiske ramme, samt dels kilder og dokumentationsmateriale omkring det skrevne og indsamlingsprocessens med baggrundsoplysninger.

Konklusion, vurdering og kommentarer

Massakren vendte op og ned på Vestens hidtidige indtryk af brutaliteten i Putins krig i og med de overlevendes fortælling om brutal vold, drab og overgreb.
Frøperspektivet er udtalt, og en del af målgruppen kunne her nok af og til ønsker sig lidt mere overblik.

Til gengæld udtrykker denne vinkel et meget intensivt billede af mennesker og ofre af kød og blod, som forstærker fremstillingen af den vilkårlige russiske grusomhed.

Generelt supplerer bogens to dele hinanden og giver en spændende kant til de mange facetter i krigskorrespondentens vilkår og arbejde. Bagsiden er her en del gentagelser, der nok fungerer bedre i fremstillingen for de, som læser bogen over tid end undertegnede, der afsluttede efter en god dag.

Hovedindtrykket står for mig bestemt som en både nyskabende og spændende dansk bog i sin genre.

Til gengæld sidder jeg med en stille undren over, at en krigskorrespondent har så lidt greb om de militære termer, at han opererer med betegnelser som jægerfly frem for jagerfly, fartøj for køretøj, skelethoved i stedet for kranie og dertil griber til en styg danisme som rævehul  (foxhole på engelsk) frem for de danske termer dækningsgrav eller skyttehul.

[Historie-online.dk, den 25. september 2024]