Mein Lieber Kristian

Af Kresten Søe

Et sidste sort kapitel af besættelseshistorien

I anden verdenskrigs sidste måneder flygtede millioner af civile fra de tyske østområder for den røde hærs fremmarch. En tragedie der i og med de tilsvarende nazistisk grusomheder i eftertiden ofte er fortiet men ikke desto mindre er at betegne som historiens største og mest brutale etniske udrensning. I alt blev mere end 10 millioner tyskere fordrevet fra de tyske østområder. Af disse modtog Danmark godt en kvart million, fortrinsvis kvinder, ældre og børn, som interneredes i lejre bag pigtråd under kummerlige forhold og bevæbnet bevogtning med strengt forbud mod enhver form for fraternisering med de lokale uden for pigtråden. Kolde vintre, utilstrækkelig kost og lægehjælp kostede tusinder især børn livet i dette mørke indtil for få år siden sparsomt beskrevne kapitel af besættelseshistorien. 20.000 af disse flygtninge internerede op til 1949 isoleret i tre lejre på den jyske hede omkring Karup. 2300 af disse døde – heraf en stor del småbørn.

Hovedpersonerne fortæller selv

Ideen til bogen blev til ved forfatternes (to journalisters) møde med den nu 97 årige Kristian Ø Larsen, som blev forelsket i en tysk flygtning Margareta Komm fra Grove-lejren.

En forelskelse, der trods alle hindringer, fraterniseringsforbud og årelang adskillelse med kontakt kun med brevveksling, alligevel endte med ægteskab, to børn og et langt samliv. Sideløbende følger vi flygtningedrengen, den nu 76 årige Horst Sander, der kom til Danmark fra det tidligere Vestpreussen med sin mor som 4 årig. Horst blev først med familien sendt tilbage til Tyskland, men fik i 1951 igen lov til komme tilbage til den danske mand, moderen havde fået barn med. Læseren får begge hovedpersoners flugthistorie og senere skæbner i både Tyskland, lejrene og det senere liv i Danmark i efter krigen. Sideløbende får læserne den historiske ramme om lejrene, flygtningenes forhold til lokalbefolkningen og den politiske baggrund for de forhold og den behandling, som de blev udsat for under interneringen. Bogen er gennemillustreret med en række nu- og samtidige fotos af personer og scenerier fra lejrene og lokalområdet.

God journalistisk fremstilling

Fremstillingen er journalistisk og ofte medrivende, men også bred og analyserende i godt samspil med den danske efterkrigshistorie. Man kommer godt ind i personerne og de historiske og politiske problematikker, ligesom forfatterne undgår at falde for fristelsen til at spille for meget på følelser og sympatier i de ofte meget tragiske sammenhænge. Tværtimod fastholder man gennemgående en vurdering af begivenhederne ud fra samtidens præmisser og tyskerhadet i forlængelse af nazisternes overgreb i Europa og Danmark under krigen.

Et element af forklaring, som giver fremstillingen ekstra dimension uden samtidigt at lægge skjul på de mange overgreb eller efterfølgende helt unødvendige dødsfald disse medførte. Næsten sørgmuntert skildret er de mange kontroverser omkring fraterniseringsforbud mellem de mange enlige unge kvinder, vogterne og lokalbefolkningen. Naturen krævede her sin ret på tværs af alle restriktioner, hvad enten det gjaldt medmenneskelighed, almindelig forelskelse, kærlighed eller ”handel” i nød ved udveksling af ydelser omkring denne.

Vedkommende og spændende historieformidling for en bred målgruppe
Læseren bringes godt ind i de enkelte skæbner, mens fremstillingen bevæger sig anskueligt og velfungerende frem og tilbage mellem menneskeskæbner og det overordnede historiske rammestof. Som læser både røres og oprøres man gentaget. Men vel at mærke generelt, uden at de lidt større historiske briller sløres, og der forfaldes til dom over samtiden på nutidspræmisser. Bogen bliver på den måde på en gang både jysk lokalhistorie og et vedkommende stykke dansk efterkrigshistorie på nationalt plan.  En mere forskerpræget tilgang til emnet findes fx i i Kirsten Lylloff: 'Barn eller fjende” og Henning Havrehed: 'De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949”.

[Historie-online.dk, den 10. april 2019]