Mellem hammer og kors
Af Anders Ellegaard, cand. jur.
Arkæologen Lars Christian Nørbach har været museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum siden 2002. Fra hovedsædet i Aalborg dækker det 14 museer og udstillingssteder i Østhimmerland mellem Aalborg og Hobro.
Lars Christian Nørbach er forfatter til bogen om overgangen fra Asatroen til Kristendommen. Det vil sige perioden fra den tidlige middelalder (også kaldet vikingetiden) omkring år 700 til omkring år 1050-1100. Forfatteren skriver om den gradvise ændring fra den ene tro til den anden. Harald Blåtands berømte praleri af at have gjort danerne kristne var nok mest en politisk klog erklæring, som holdt fjenden (kejser Otto II) fra at erobre danernes land og gøre det til en lydstat.
Religionsskiftet illustreres ved to kvinder eller rettere to kvindegrave. Den ene grav er af en vikingekvinde ved vikingeborgen Fyrkat (ca. 980) ved Hobro. Hun tolkes at have været en vølve på basis af hendes gravgaver. Den anden grav er af en kristen kvinde i Sebbersund, som ikke havde gravgaver med sig, idet det var forbudt for kristne. Kirken i Sebbersund blev formentlig opført kort før år 1000. Kvinden var begravet så tæt ved kirken, at tagdryppet har ramt hendes grav.
Forfatteren beskriver landskabet og bebyggelsen i vikingelandet. Landet og dets opståen og udformning siden istiden. Landbruget som var den vigtigste næringsvej for samfundets overlevelse og basis for al økonomi. Landsbyerne med op til 10 gårde. Lange højryggede agre med dyrkning af forskellige kornsorter. Muldfjælsplove, gødskning med husdyrgødning og sædskiftebrug. Gårdenes størrelser og indretninger. Haralds gård i Jelling bliver beskrevet særskilt sammen med en beskrivelse af datidens hierarki og samfund.
Aalborg bliver beskrevet som den centrale havne-og handelsby, den har været siden 700-800 tallet. Centrum for både fjern- og nærhandel. Kongens magt og den base, han byggede den på. De meget store anlægsarbejder med behov for arbejdskraft og byggematerialer. Endelig beskrives kvindens stilling og hendes muligheder.
Et afsnit handler dels om europæisk storpolitik dels om striden mellem Harald Blåtand og hans søn Svend Tveskæg. De mange store anlægsarbejder – 5 ringborge, Kovirke, Dannevirke, Jelling, Ravningbroen – har kostet dyrt på flere måder. Fyrkat og Aggersborg bliver beskrevet nærmere i bogen.
Et kapitel har overskriften ”Religiøse forestillinger i Vikingetiden.” Her gennemgås asatroen nærmere. Dens guder, helligdom og blotformer. Der citeres tekster af Thietmar af Merseburg om ofringer af mennesker og dyr i Lejre hvert 9.de år (986) og af Adam af Bremen om ritualer og ofringer i Uppsala (1075).
Forfatteren beskæftiger sig meget med de mange grave i Lindholm Høje. I alt ca. 700 grave - ca. 50 jordfæstegrave resten brandgrave – fra ca. 400 eKr. til 1000 eKr. Gravene er velbevarede, idet de blev dækket af sandflugt. Om begravelsesritualer kender man ingen direkte, men i bogen citeres Ahmad Iben Fadlans beskrivelse af en begravelse foretaget af svenske handelsfolk i Bulgar (Volgabulgarer). Man mener at kunne spore nogle af ritualerne i skandinaviske grave.
Kapitlet afsluttes med et mere historisk end arkæologisk afsnit om Kristendommen og dens udbredelse og udvikling i middelalderens Nordeuropa og især i Danmark. Popos jernbyrd er naturligvis med og afvises naturligvis også, som den salgstale for en magtfuld gud den var: Kristus måtte være en meget stærk gud!
Bogens sidste kapitel handler om vikingerne i Sebbersund. Stedet var en vigtig handelsplads for lokalområdet, men også med forbindelser til England og Norge. Handelsmændene har været asatroende eller kristne, men de kunne lade sig primsigne og derfor handle med personer af begge trosretninger. Uden at blive døbt rigtigt. Arkæologerne har blandt andet udgravet grubehuse, hvor der er fremstillet uld og vævet klæde, som var en stor handelsvare til både tøj, vægtæpper og sejl.
Den første kirke på stedet har været en trækirke bygget tæt på år 1000, og den første stenkirke - på Skt. Nikolajs Bjerg - stammer fra første halvdel af 1100-tallet. I bogen gennemgås en indvielsesceremoni af en ny kirke, som stammer fra kejser Otto I´s pontifikale fra midten af 900-tallet. Heri reformertes kejserriget og den kristne kirke. Kirkegården med op mod 700 grave er delvist udgravet. Bogen gennemgår fordelingen af gravene mellem kvinder, mænd og børn, og den giver et bud på, hvordan en kristen begravelse kan have foregået. Der citeres et tidligt katolsk begravelsesritual. Og som skrevet tidligere: der var ingen gravgaver.
I det sidste lille afsnit i bogen skriver forfatteren: ”Kristen – og dog.” Det handler om den gradvise overgang fra asatroen til kristendommen. Om den personlige tro og de politiske hensyn. Om ægtepar med forskellig tro. Om primsigning. Og endelig om at være kristen om søndagen, når der var mere eller mindre tvungen kirkegang, og asatroende i hverdagen, når det virkelig gjaldt!
Bogen afsluttes med registre over danske konger fra Angantyr (konge ca. 710) til Harald Hen (konge 1074-1080), over andre konger og kejsere, over krønikeskrivere, over missionærer og gejstlige og over ”andre personer”. Endelig er der en lille liste med kildehenvisninger. På bogens første og bagerste opslag er der forsats med kort med stednavne over Aalborg og Hobro og deres omegne og bagsats med Danmark og Europa med i bogen nævnte lokaliteter.
Boghåndværket kan ikke roses nok. Det er lækker lille bog: god indbinding, godt papir, letlæseligt tryk, fotografier i meget fine farver og ikke mindst tre smukke, farvelagte tegninger med tænkte scener fra begravelser på Lindholm Høje. Det fremgår ikke, hvem kunstneren er.
Bogen beskriver overgangen fra Asatro til Kristendom i Danmark set i både arkæologisk og historisk lys. Beskrivelsen bindes op på gravene af en kristen kvinde ved Sebbersund og en vikingekvinde ved Fyrkat. En oplysende og letlæst bog, som berører mange af de faktorer, som indgik i omvendelsen.
Historie-online.dk, den 17. april 2018
