Mennesker på sindssygehospital

Af Birthe Korsbæk

En krønike om Sct. Hans, Risskov, Oringe, Viborg, Middelfart, Nykøbing S., Vedsted og Augustenborg. Bogen beskriver patienter, livet og dagligdagen på de psykiatriske hospitaler, alias Helbredelsesanstalter for sindssyge, Statshospitaler, Dårekister (kært barn har mange navne).

De indlagte skulle arbejde, ligesom man også skulle arbejde for at tjene til føden, når man var ”uden for murene”. Vi læser om beskæftigelse af de indlagte. Om behandlingsformerne og deres udvikling gennem årene, - ”Det hvide snit”, medicinsk behandling, som sløvede og gav mere fred i sindet, men som også kunne have bivirkninger, som f.eks. epilepsi.  Der var elektrochock og psykofarmika-behandlinger, som beskrives. Elektrochok behandlingen beskrives af navngivne personer, personale og patienter. P.S. Krøyer og Amalie Skram som vel nogen af de mest kendte blandt patienterne.

Vi får også kendskab til en række personlige skæbner, som f.eks. Overtaci med de fine kunstneriske evner og de mange vrangforestillinger, og Rasmine, som også kunne forestille sig de utroligste ting, - og mange, mange andre – alle sammen menneskeskæbner.

En lang række navngivne personer og deres skæbner beskrives i afsnittene: ”Mennesker på Viborg”, ”Mennesker på Oringe, Middelfart, Nykøbing Sjælland, Vedsted, Augustenborg, Sct. Hans, Risskov. Fra hvert af disse sygehuse beskrives en række menneskeskæbner, - behandlinger og videre livsforløb. Det er interessant, men også forstemmende læsning.

Hospitalerne lå oftest i smukke omgivelser, og man lagde megen vægt på at beskæftige patienterne med noget meningsfyldt – på værksteder, i køkken, vaskeri, have, frugtplantage.

Lægerne gjorde meget ud af at fortælle, at sindssyge blot betød ”syg i sindet”, og ligestille sygdommen med legemlige sygdomme, som kunne behandles. Beskæftigelse var en væsentlig del af denne behandling. Bogen beskriver de forskellige behandlingsmetoder og deres virkning.

I 1950 skrev en patient en kronik i Politiken om vilkårene på hospitalerne. Det førte til, at der opstod større interesse om forholdene, som i årene, der fulgte, blev bedret.

Bogen slutter med et sammenfattende efterord, som indledes: ”Misforståelser og miskendelse har i alle lande og til alle tider været de sindssyges lod”.

Værket er rigt på fotos. Den beskriver grundigt en tid, da mennesker blev indlagt på sindssygehospitaler. Psykiatrien var ikke så udviklet. En lang række menneskeskæbner, som gør stort indtryk på læseren. Der må ligge et enormt researcearbejde til grund for bogen.

Historie-online.dk, den 3. september 2018