Militære hemmeligheder. Spionage og dobbeltspil

Af Martin Kryhl Jensen, historiker

Bogens titel er ikke repræsentativ for dens indhold, da langt fra alle de 25 historier, der opregnes i bogen, har noget med militær spionage at gøre. Snarere er der tale om et lidt tilfældig udvalg af historier fra ’skæg og blå briller’-kassen.

Historierne bringes nogenlunde kronologisk, og nogen handler om enkeltpersoner, andre handler om særlige operationer, mens nogle få handler om hele efterretningsorganisationer.

Der lægges ud med politisk spionage i det gamle Rom, hvor Frumentarii blev oprettet som verdens første efterretningstjeneste. Der er tre historier om spionage i forbindelse med den amerikanske uafhængighedskrig 1775-83 og borgerkrigen 1860-65, der alle behandles noget indforstået, idet der f.eks. henvises til begivenheder, der næppe er bekendt for selv den alment orienterede læser.

Man kan også læse om Dreyfus-affæren, Mata Hari, Richard Sorge og The Cambridge Five. Hertil kommer bl.a. omtale af en række aktioner under anden verdenskrig, ægteparret Rosenberg, der spionerede for KGB, Svinebugts-affæren og jagten på Osama bin Laden.

Bogens grundlæggende problem er, at den sætter sig mellem to stole: på den ene side er historierne med sine 5-7 sider i gennemsnit for korte til rigtigt at komme i dybden med deres emner, og på den anden side for lange til at give et kort overblik. Er man interesseret i de emner, som bogen behandler, vil et opslag på wikipedia i stort set alle tilfælde give større udbytte. Hertil kommer, at der som nævnt ikke synes at være noget system i, hvilke historier, der er medtaget. Nogle handler om rent militære forhold, andre om politisk spionage og andre igen om militær spionage. 

Under læsning irriteres man også over oversættelsen af en række ord. For eksempel bruges ordet ’kardæsk’ konsekvent som oversættelse for granater/sprængstoffer, dog bortset fra i afsnittet om Operation Anthropoid – SOE-operationen der førte til likvideringen af Reinhard Heydrich - hvor man endnu mere uforståeligt har oversat til ’pansernæve’. En agents efterretningskontakt hedder rettelig ’føringsofficer’, og ikke ’kontaktperson’ osv.

Skal man en dag i sommerhus, kolonihave eller et andet sted, hvor man ved, der ikke er internet, kan bogen medbringes som udmærket tidsfordriv, hvis den kan købes på udsalg.

Historie-online.dk 22. februar 2017