Moder nr. 147b
Af Per Ole Schovsbo
Historikeren John M. Eriksen skriver bredt og flydende om en ukendt svensk kvinde og hendes lige så ukendte søn der er født i Danmark i slutningen af 19. årh. At de næsten ikke har efterladt sig spor i arkiverne modbevises tilsyneladende af bogens 259 sider, indtil det går op for læseren, at de mange sider rummer social- og tidshistorie af høj kvalitet. Man bliver ført ind i fattige forhold både i den svenske skærgård og i de frederiksbergske baggårde omkring Rubens bomuldsvæverier og forløses af sønnens opstigen i det lavere borgerskab som selvstændig gartner.
Kvinden er Anna Charlotta Svensdotter der blev født 1852 i den fattige fiskertorp i Östra Ed i Smålands skærgård som den næstældste af familiens 6 børn. Vi får præsenteret områdets topografi og befolkning, der boede til leje i de små bosteder, torperne, der var ejet af lokale godsejere. Huslejen blev betalt med arbejde på godserne, og levebrødet fik man fra to tønder land, et par husdyr og fiskeri fra åbne både. Når børnene var 10 år gamle, kom de med i de voksnes arbejde, undtagen l de fire måneder om året, hvor de gik i skole.
På grund af tidens hungersnød og store udvandring fra de fattige torper især i Småland til USA og til storbyerne og til Danmark – kendt fra Vilhelm Mobergs Udvandrerne - bliver der mangel på arbejdskraft. Derfor er der rift om de fattige familiers børn, der adopteres (sælges) fra børnehjemmene til de mere formuende familier, der mangler arbejdskraft. Det overgår dog ikke vores familie selvom den mister sin husfar i en alder af 40 år. Enken med fem levende børn får en formynder, indtil hun et par år senere gifter sig igen med en fisker, så hverdagen går videre.
Anna bliver ansat som pige i huset hos forskellige familier i skærgården og kommer 1874 til Norrköping, hvor hun får arbejde på Holmens Bruk som er et stort bomuldsspinderi. Sammen med sin søster flytter Anna imidlertid fem år senere til København og får ansættelse på Rubens tekstilfabrikker på Frederiksberg. Eriksen griber chancen til at fortælle om Ruben-familien, fabrikken og det mosaiske trossamfund, inden vi kommer videre med Annas historie. Arbejdsforholdene på fabrikken især for kvinderne var så barske, at det ender med den første kvindestrejke i Danmark. Da Vævernes Fagforening afblæser strejken, fortsætter Anna på fabrikken uden tilsyneladende at melde sig ind i den mandsstyrede fagforening, hvor kvinderne ikke har stemmeret. Da tekstilfabrikanterne også organiserer sig, bliver der indgået en hovedoverenskomst med fagforeningerne og det skaber fred mellem arbejderne og arbejdsgiverne i nogle år.
Anna bliver gravid og føder sit første barn, en datter i 1881 og sit andet barn som anonym moder 147b på Fødselsstiftelsen i 1888, der får navet David. Begge børns fædre hedder Peter Johansen, men der er øjensynligt tale om to forskellige med det samme navn. Kilderne driller, Anna forbliver ugift, og Davids far forbliver reelt ukendt. Med de to børn må Anna søge fattighjælp for at klare huslejen. Datteren får tilmed et barn som 16-årig, men David får job som mælkedreng som 13-årig. Anna får dansk indfødsret i 1911, går året efter på pension og flytter ind i pensionistboligerne for tidligere ansatte på Rubens fabrikker, hvor hun dør i 1934 i den høje alder af 81 år.
1903 kommer David i lære som gartner i Rødovre og hans arbejdsdagbog er bevaret. Den giver indsigt i hans faglige arbejde men røber også hans poetiske åre. Efter sin læretid bliver David ansat i Frederiksberg Have, og her møder han sin Ella, der er datter af en enlig mor og en ukendt far - ligesom David. Eriksen mener, at de mange enlige mødre viser et mønster i tiden. De ville ikke ende som nedslidte koner, der uden rettigheder var helt afhængige af deres mænd.
Senere ansættes David i flere af Gentoftes gartnerier. Ægteparrets førstefødte dør et par år gammel (måske af kighoste der var tidens svøbe), og under 1. verdenskrig dør Ella af Den spanske Syge. David gifter sig året efter med Elna, der som tidligere assistent hos en fotograf medbringer et fotografiapparat. Med hendes billeder begynder læseren at få ansigter på bogens personer og takket være Davids mange bevarede breve til familie i USA, får vi også et indtryk af familiens hverdag og fremtidsudsigter. Da gartnerne havde intet eller kun lidt arbejde i vinterhalvåret, modtager David arbejdsløshedsunderstøttelse den del af året men er alligevel i stand til at arbejde sig frem til at få sit eget gartneri i 1931. David melder sig ind i kommunistpartiet og dør af hjertestop 8. januar 1941 få måneder før arrestationen af de danske kommunister. Den slidsomme og ædruelige David blev kun 53 år gammel.
Bogen er resultatet af et meget stort og grundigt arbejde med at opsøge hovedpersonernes sparsomme kilder, der indflettes i en massiv tidshistorisk vævning med lange afstikkere til personer, begivenheder og sociale forhold, der gør, at man som læser ofte glemmer personerne. De drukner simpelt hen i de mange spændende beskrivelser og analyser så man sidder tilbage med et usikkert spørgsmål: hvad er bogens ærinde? Afslutningsvis skal anmelderen dog gøre opmærksom på to slåfejl. Køng Fabrik henføres fejlagtigt til Høm (side 183) og Sigumfeldts Gartneri i Gentofte burde staves Siegumfeldts Gartneri (side 216). Fordi anmelderen har skrevet om fabrikken i Køng og er i familie med gartneren Siegumfeldt i Gentofte.
[Historie-online.dk, den 15. oktober 2024]
