Mytens porte

Af Anders Ellegaard, cand.jur.

Thomas P. Larsen er cand. mag. i religion og historie fra KU og nu gymnasielærer. Forlaget Eksistensen er specialiseret i udgivelse af bøger om filosofi, religion, teologi og eksistens.

Indledningen fortæller om én af Jungs patienter, som var fysisk rask, men alligevel oplevede tegn på sygdom: Soldaten og slangen. Gennem drømmetydning fandt Jung forklaringen på problemet. Eksemplet bruges flere gange i bogen.

Bogens første del handler om skabelsen af verden og af mennesket ud af urdybet og kaos. Creatio ex nihili: skabelse ud af intet. Alle kulturer har én eller anden skabelsesmyte. I bogen berettes om cheyenneindianernes, norrøn, græsk, jødisk, hinduistisk og kristen skabelsesmyte. Mennesket ses som modsætningsfyldt af legeme contra ånd. Mennesket er skabt som gud/i guds billede, hvilket afspejles i, at de fleste guder også er antropomorfe. Mange steder i verden findes ”Axis mundi,” som er hellige steder, hvor forbindelsen til guden eller guderne er særlig let eller gunstig. Religion og mytologi er grundlaget for en kulturs grundlæggelse. Et meget brugt fællessymbol er firkant, cirkel og kryds/kors, som kan ses afbilledet eller brugt ved udformning af bygninger eller pladser. Shamaner er personer med særlig forbindelse til guderne, guden, himlen eller det hinsides. Solen og træet er eksempler på symboler, som er brugt i forskellige kulturer. Populærmytologien bruges i dag i for eksempel Star Wars (The force) eller i superheltetegnesrier og film.

Helten har hovedrollen i myterne. Bogen introducerer den kinesiske No-Cha og hans udvikling og skriver om de mere kendte: Beowulf med Grendel og dennes væmmelige mor og det magiske sværd Runting, samt Sigurd som med sværdet Gram dræbte Fafnerdragen og fik sin Brünhilde. Det navngivne sværd er hovedsymbolet på kulturens helt. Helten udvikles fra dreng til pubertet og fra kald til ansvar, hvor han løser en individuel eller samfundets krise efter en rejse med prøvelser og kamp med monsteret/problemet. Gennemgående symboler eller elementer i myten og heltens rejse er porten, portvogteren, hjælperen, tricksteren, monsteret, grotten, dybet og slangen.

Bogens anden del handler om åbning af mytens porte med redskaber fra Freud og Jung. Freuds personlighedsmodel, psykoanalyse og sexualteori, som især anvendes af psykologer, omtales forholdsvis kort. Der bruges mere plads til beskrivelser af Jungs personlighedsmodel, analytiske psykologi, sind og bevidsthedsteori, drømmetydning, mytologier, det kollektivt ubevidste, nedarvning af arketyper og selvet. At symbolet firkant, cirkel og kryds/kors findes i forskellige kulturer er beviset på, at arketyper nedarves og bevidstgøres efter behov. - Forfatteren beskriver den analytiske psykologi som et bundt nøgler til at låse porte op. Kritikkerne mener, at der intet bevis er for, at Jungs teorier er rigtige, men forfatteren riposterer, at der heller ikke er et overbevisende modbevis. - Postmoderne jungianere hævder, at selvet kan forandre sig gennem livet, og at der fortsat skal individuation og mytologi til. Fantasygenren, som bruger de samme arketyper som Jung og andre, ses som en reaktion på manglende mytologi. - Hjernen og beskrivelsen af den får i bogen et særligt afsnit med forskning, modulteori og evolutionspsykologi. Hjerneforskning contra psykologi: man kan se, at der sker noget i hjernen, men ikke hvad der sker. Det megahotte er ifølge forfatteren i dag det kognitive, evolutionspsykologien. - Men med Jung: selverkendelse er nøglen til mennesket.

Bogens tredje del hedder ”Mytens porte” og drejer sig hovedsageligt om dannelse og dannelsesmyter. Denne del af bogen er en sammenkobling af de to første dele. - Det første emne er beskrivelse af begreberne eventyr og myte, som dækker hinanden meget. I eventyret finder man også porte mellem sindets niveauer, portvogteren, hjælperen/mediatoren og tricksteren. -

Dannelsesmyten beskriver heltens rejse: fra stabilitet gennem rejse, prøvelser, gevinst og tilbagerejse til ny stabilitet. - Helten skal møde monsteret/problemet/antagonisten og overvinde det. Ofte ved en kamp i ”mørket.” Af eksempler på monstre og andre symboler nævnes: faderfjenden, moderen, den nederdrægtige kvinde, kvinden som port, jomfruer som symbol på renhed, og jomfrufødsler, hvor barnet fødes med en ren ånd og symboliserer en ny begyndelse uberørt af fænomenverdenen. - Heltens gevinst er erkendelse og selverkendelse. Dannelsesmyter skal lære tilhørerne eller modtagerne altruisme: sympati, empati og accept af verden. - I lovreligionerne skal man tro på en gud fra en fjern fortid, som ikke kræver erkendelse men efterligning. Det guddommelige er ikke det etiske, men dommen. - I naturreligionerne, hvor alt i verden er besjælet med liv eller ånd, er det guddommelige ikke dommer men etik. Forskellen medfører, at der er flere dannelsesmyter i kulturer med naturreligion. - Det diskuteres, hvad der kom først, myten eller ritualet. Den ene afhænger af den anden. Som forfatteren anfører, er det samme diskussion som: hvem kom først, hønen eller ægget. - Af andre ritualer nævnes overgangsritualet (fra barn/pubertet til voksen) og begravelsesritualet, hvor døden ses som overgang fra livet til evigheden.

Bagerst i bogen er der en litteraturliste, et indeks og et noteapparat

Bogen gennemgår nogle grundlæggende myter og ser dem i jungiansk, analytisk psykologisk lys. I forfatterens afsluttende bemærkninger skriver han, at myter handler om erkendelse, bevarelse og accept af livets grundvilkår.

[Historie-online.dk, den 1. januar 2019]