Når Gud sender krige…

Af Lene Tranberg, cand.mag. i historie og dansk

Når Gud sender krige… …og folk sender breve er Nina Emilie Hansens udgivelse om sine bedsteforældres brevveksling under første verdenskrig, da bedstefaderen var udsendt som tysk soldat.

Bogen bygger primært på et enestående kildemateriale i form af en omfattende brevveksling mellem bedsteforældrene før og under verdenskrigen, der ikke alene fortæller en rørende kærligheds- og slægtshistorie, men som også kan anvendes i en bredere mentalitets-, kultur- og socialhistorisk sammenhæng.

Bedsteforældrene blev født i 1900- tallets begyndelse som dansksindede i den del af Sønderjylland, der i tiden 1864-1920 hørte til Tyskland. De første af bogens breve er kærlighedsbreve mellem de to nyforelskede, der tjente og levede et stykke fra hinanden, indtil de havde penge og udstyr nok til at blive gift og stifte hjem og familie. Disse breve fortæller meget fint om samtidens samfunds normer og forventninger til ungdommen og om de unges følelser og forventninger til hinanden og deres fælles fremtid.

De resterende og fleste af bogens breve sendte bedsteforældrene til hinanden, efter bedstefaren var blevet sendt til Vestfronten. Også disse breve er meget spændende og interessante kilder. De giver dels en indsigt i en soldats liv, følelser og tanker under sit liv nær fronten og i skyttegravene. Dels fortæller de om de svære og afmægtige tanker og forhold, som hustruen og de øvrige pårørende derhjemme har levet med.

Bogen har overordnet set en fin opbygning, der generelt understøtter og formidler brevene på en levende måde. Bogen består af fire dele. I alle dele gengiver forfatteren dele af eller hele breve, som hun løbende kommenterer med sine egne erindringer og sin egen viden samt såkaldte faktabokse med citater fra historiske værker. I bogens første del præsenteres personerne og deres skæbner, og bedsteforældrenes ungdom beskrives gennem brevene fra tiden før bedsteforældrene blev gift. Bogens tre andre dele omhandler tiden, hvor bedstefaderen er i krig, og det fjerde afsnit afsluttes med uddybende afsnit om personerne og brevene.

Men der er ikke altid en rød tråd og en logisk sammenhæng i teksten. Nogle forhold og personer beskrives flere, hvis ikke mange, steder i bogen, og nogle oplysninger gentages mange gange. Det giver desværre teksten et rodet og ustruktureret udtryk. Et eksempel herpå er forfatterens beskrivelser af familievennen Mouse. Han omtales både i det indledende afsnit, flere gange i kommentarerne til brevene og i de afsluttende afsnit, og mange af oplysningerne gentages. Formidlingsmæssigt set ville det have været langt bedre i stedet at samle oplysningerne i et afsnit.

Herudover fremstår forfatteren hverken helt genrebevidst eller adressatbevidst i denne udgivelse. Det står aldrig helt klart, om hun egentligt ønsker at skrive en biografisk udgivelse eller en historisk fremstilling, og om hun kun skriver til sine slægtninge eller også vil henvende sig til det bredere publikum.

Overvejende består bogen af biografisk materiale. Udover selve brevene udgøres en stor del af bogen af forfatterens foroven nævnte genfortællinger og erindringer. Generelt er disse afsnit skrevet i et levende sprog, der til tider er virkeligt godt og velformuleret, andre steder knap så godt og gennemarbejdet. Herudover beskriver nogle af disse afsnit meget udførligt og detaljeret slægtningene og deres forhold. De er helt sikkert værdifulde og meget interessante for de andre familiemedlemmer. Men for os andre, der læser bogen af en mere bred historisk interesse, er disse afsnit alt for personlige.

Samtidig har bogen også flere ligheder med den historiske fremstilling, idet forfatteren som sagt løbende forklarer og understøtter sin udgivelse med beskrivelser af og fakta om de historiske baggrunde for de begivenheder og forhold, der omtales i brevene. Her ville fremstillingen helt blive styrket, hvis forfatteren ikke blot gengav citater fra andre historiske værker i isolerede faktabokse, men integrerede oplysningerne med sine egne ord i sin brødtekst og forsynede teksten med fodnoter. Ligeledes savner jeg også en kilde- og litteraturfortegnelse.

På den baggrund er Når Gud sender krige… …og folk sender breve, set i et faghistorisk formidlingsperspektiv, en interessant udgivelse med visse svagheder og mangler. Men læs den for sin fantastiske kildemæssige værdi og sine gode og gribende fortællinger.