Nationale drømme

Af Anders Ellegaard

Hvad ved danskerne om Canada? De fleste kan efter nogen tid og tænkning komme i tanker om nogle få ting, men en mere samlet historie og sammenhængende konkret viden kniber det med.

Hvor mange véd for eksempel, at Canada er verdens næststørste land, hvad areal angår? At Canada består af 10 provinser og tre territorier? At provinserne har stor suverænitet og territorierne nærmest ingen? At territorierne udgør over en tredjedel af Canadas areal, men kun 0,3% af befolkningen? At langt størstedelen af Canadas befolkning bor langs den sydlige grænse til USA? At den sydlige grænse mod USA er 6.416 km. lang, og når grænsen til Alaska regnes med: i alt 8.891 km.

Og hvem ved, hvornår Canada blev til? Canada var en fransk koloni i årene 1603-1763 og en engelsk koloni i årene 1763-1867. Forbundsstaten - Dominion of Canada (1867-1931) -  med byen Ottawa som hovedstad blev en realitet, da loven ”British North America Act” trådte i kraft d. 1. juli 1867. I 1931 vedtog det britiske parlament, at Canada (og andre dominions) skulle anses som selvstændige nationer. - Datoen 1. juli er Canadas nationaldag.

Lidt mere leksikal viden: Areal og indbyggerantal for de seks arealmæssigt største lande i verden (oplysningerne er fra forskellige år): Rusland: 17.125.200 km²/144.1 mio. – Canada: 9.984.670 km²/39.4 mio. - USA: 9.629.091 km²/334.8 mio. - Kina: 9.598.093 km²/1.448.5 mia. - Brasilien: 8.514.877 km²/ 212.6 mio. - Australien: 7.692.024 km²/27.7 mio. -  Overrasket?

Før europæerne kom til Canada boede der en spredt befolkning af First Nations (indianere) og mod nord inuitter. De levede af jagt, fiskeri, landbrug og som samlere. De oprindelige folk indvandrede fra Sibirien. De< var animister, som tror, at alt er besjælet og levende. Der fandtes to verdener, den åndelige og den fysiske. Jord/land kunne ikke ejes, men tilhørte alle. - Europæerne mente, at indfødte folk skulle assimileres (om nødvendigt med tvang) og gøres ”hvide.” Jesuitterne (katolske munke), de ursulinske søstre (katolske nonner) og huguenotterne (protestanter) arbejdede med undervisning og opdragelse af oprindelige børn. Det skete blandt andet på kostskoler, hvor børnene blev isolerede fra deres forældre og ofte behandlet hårdt og strengt. I nogle tilfælde med fysiske straffe og misbrug. I nutidens ånd er der givet undskyldninger for tidligere behandling. Selv Paven har været på banen med en undskyldning.  

De første europæere var franske pelsjægere og opdagelsesrejsende, som lærte pelsjagt og kanosejlads af de oprindelige beboere. Efterkommerne af indianske kvinder og franske mænd kaldes métiser og betragtes i dag som ét af de oprindelige folk. Indvandringen af franskmænd startede koloniseringen i den nordligste del af det amerikanske kontinent. I starten kaldte man det ”Ny Frankrig.” Ved Utrechtfreden i 1713 blev det bestemt, at en stats indtagelse af et område betød, at retten og ejerskabet til området tilhørte staten som en koloni.

Efter 7-årskrigen mellem Storbritannien og Frankrig 1756-1763 var koloniseringen af det canadiske område allerede i fuld gang. Franskmændene havde dengang kun en befolkning på 60.000 mod briternes 1.000.000. De franske kolonier lå hovedsageligt i det atlantiske område, og da den franske konge mistede interessen for de canadiske kolonier, kom de nordamerikanske kolonier under britisk herredømme; herunder også de franske, som blev kaldt Akadien. - Også i dag er modsætningerne mellem den franske Quëbec-provins og de britiske provinser enorme. Modsætningerne er latente og dukker med mellemrum op til overfladen; også i danske medier. -  Bogen går i dybden med modsætninger, enigheder og hele udviklingshistorien med politik, kultur, religion, sprog, kampe, love, aftaler o.m.a. Forholdet til Storbritannien som kolonimagt og imperium har spillet en stor rolle, hvilket bogen også gør rede for. - Leksikalt: der bor ca. 6 mio. fransktalende canadiere i Quëbecprovinsen og ca. 1 mio. fransktalende canadiere i andre provinser.

Men ikke alt drejer sig om Québec. Også de andre provinser og territorierne har hver deres historie. Forholdet mellem provinsregeringerne og forbundsregeringen med deres uenigheder og stridigheder om regler og magtbeføjelser er levende beskrevet. - Et stort skisma var forholdet mellem kolonierne i Canada og Storbritannien. Parlamentet i London havde overhøjheden over Canada, og guvernøren i Canada refererede til og havde kun ansvar overfor parlamentet, men uenighederne var store.

De to store partier var de Konservative og de Liberale, men de var ikke de eneste. Blandt andet dannedes Socialdemokraterne, og i provinsen Québec var der flere partier, som varetog denne provins´ egne politiske interesser. Nogle gange voldeligt. - Bogen redegør omfattende for de politiske partier, personer og handlinger. Både de anglofile og de frankofile.

Et stort spørgsmål var, hvad det ville sige, at være canadier. Hvornår var der en canadisk nationalitet? Hvornår kunne englændere, irere, skotter, amerikanere, frankofile, katolikker og protestanter og oprindelige folk føle et fællesskab? En nationalitet? Og gør de det i dag? Føderalismen skulle ikke kun være et politisk-strukturelt eller territorialt princip, men en etisk underbygget politisk filosofi. En politisk nationalitet skulle være for folk med forskellige sprog og kulturer. De etiske værdier skulle være: gensidig respekt, tolerance og anerkendelse. - Bogen redegør for både etiske og politiske overvejelser og handlinger. Og hvor langt er man nået?

Bogen har så mange indfaldsvinkler, at det er nødvendigt kun at nævne nogle af dem: religion, skoler, kultur, kunst, handel, jernbaner, udenrigspolitik, krig (1. og 2. verdenskrig), soldater, NATO, NORAD, regionale forskellige, provinsforskelle, litteratur, Trudeau (far og søn), smeltedigel eller salatskål, fælles national og international politik, indvandrere (etnicitet, antal).

Ét af de store emner er forholdet til USA.: Samhandel, produktion, mediepåvirkning og -krig, politik, amerikanisering af Canada. - Et andet er arbejdet med nationsbygning. Er provinsbygning til fordel eller forhindring for nationsbygning? - Et tredje er multikulturalisme, som er et stort emne i et ungt indvandrerland, hvor der i dag kan tælles 260 etniske enklaver. Hvor står multikulturalismen i forhold til nationsbygning? Er Canada en enhedsstat eller en mosaikstat?

Bogens undertitel er ”Historien om Canada.” - ikke ”Canadas historie.” Løbende i bogen fortæller forfatteren om sine egne oplevelser som studerende, underviser eller rejsende i Canada. Efter endt læsning kan anmelderen konstatere, at vel er de største dele af bogen skrevet af en historiker, men der er også plads til forfatterens personlige erfaringer og oplevelser. Derfor den lille forskel i underteksten.

Bogen er stor og flot med gode illustrationer, som understreger handlingerne i teksten. Bogen er forsynet med lister over udvalgt litteratur, noter, billedliste og register.

Bogen anbefales som en grundig historisk gennemgang af og personlig beskrivelse af Canadas tilblivelseshistorie og nuværende situation og stilling i verden.

[Historie-onlione.dk, den 7. september 2022]