Northern Emporium Vol. 2

Af Per Ole Schovsbo

Bind 2 af det monumentale værk om netværket mellem de nordlige handelspladser der opstod i yngre jernalder og vikingetid redigeret af professor Søren Sindbæk, Aarhus Universitet, er netop udsendt af Jysk Arkæologisk Selskab. Udgangspunktet er udgravningerne 2017-18 på Posthustorvet i Ribe og i værkets bind 1 fremlægger resultaterne af de stratigrafiske undersøgelser i form af en revideret relativ og absolut kronologi. De bevarede lagserier i Ribe tillader en ubrudt faseopdeling fra 700-årene til 900-årene og bind 2 viser hvilke anlægsformer og genstandsmateriale, der er knyttet til de forskellige faser.  Udgravningens over 100.000 fund opdeles i 19 genstandsgrupper, der hver beskrives af højt specialiserede fagfolk i spændende artikler. Et lykkeligt fund af en del af et strengeinstrument kaldet lyre, der dateres til perioden 725-730 (Fase 5) fremlægges af Sindbæk selv med henvisninger til den samtidige historiker Beda og til Beowulf-kvadet.

Fire artikler bringer oversigt over det udgravede keramiske materiale fra Posthustorvet der omfatter 31.102 skår dateret til perioden 700-1500. To-tredjedel af skårene er fra yngre germanertid og vikingetid. En stor del af den lokalt producerede keramiks type og dekoration findes også i flere af de øvrige handelspladser i Hedeby, Dorestad, de Frisiske Øer og i England. Det understreger den tætte kontakt mellem pladserne i perioden 700-900 ligesom den importerede keramik f.eks. den rhinske keramik, tinfoliekeramikken og de antikke terra sigillata.

Genstande af sten og skaller omfatter bl.a. kværnsten af basalt, kar af fedtsten, smykkesten af bjergkrystal, perler af muslingeskaller, der er fremstillet af importerede råvarer f.eks. fra Norge og Mayen. Tilsvarende gælder de karakteristiske hvæssesten fra områder i det vestlige Skandinavien. De fundne mønter udgør et helt særligt afsnit, fordi der er noget, der tyder på, at Ribe fik et kongeligt møntmonopol i 725 (Wodan sceattas).  Nåle, fibler, ringe, mm. samt beslag og kar af metal og ædelmetal er både importeret og lokalt fremstillet som fund af støbeforme viser. Et stort antal redskaber og beslag af jern, hvoraf en del ifølge metallurgiske undersøgelser er smedet af dansk myremalm, resten af jern fra Norge og Sverige. 2.034 skår af forskellige former for importerede drikkeglas og skåle, og det er bemærkelsesværdigt, at der findes flest i den periode, hvor man producerede glasperler i Ribe. Hovedparten af de 3.843 glasperler stammer fra årene 720-790 og en stor del af dem er fremstillet af professionelle perlemagere, der brugte glas fra antikkens romerske mosaikker men også skår af importerede drikkeglas og skåle.

Der blev fundet mere end 18.000 forarbejder og fragmenter af nåle, kamme og andre genstande af ben og tak. Især kammene kan opdeles i typer (Frisiske, Skandinaviske og Nordsø-typer), der delvist er kronologisk signifikante. Rav blev bearbejdet til perler og vedhæng, men tilsyneladende ikke til fingerringe, som anmelderen var med til at finde i Hedeby havn i lag fra 900-tallet. Der blev fundet to runeindskrifter i Ribe på hhv. en kam og et stykke hvalknogle. Anmelderen henviser til fund i Hedeby havn af tynde træspåner fra 900-årene med indridsede runeindskrifter, der først blev synlige, når de våde pinde tørrede op. Mange blev derfor overset – men de der blev bjerget, viste sig ofte at være meddelelser mellem handelsfolkene.

Fund af læder af kvæg, ged og rensdyr i form af fraskær, dele af sko og fragmenter af uidentificerede arbejder viser, at der var professionelle læderhåndværkere i Ribe. Den tekstile produktion er belyst med fund af ten- og vævevægte, syredskaber mm. hvortil kommer fem større fragmenter af kipervævet uld fra første halvdel af 700-tallet. Mindre træsager fra Ribe opdeles i forskellige former for håndtag af tax og eg dernæst kar og tønder af eg og gran og endelig en blandet gruppe af trægenstande bl.a. noget der ligner hjulet til en klejnespore. De større træsager omfatter bygningstømmer, gadeplanker og risflet af hassel på el formentlig fra nedfaldne husmure. Der blev foretaget 393 vedbestemmelser, og de fire dominerende er hassel, eg, ask og el. Anmelderen mangler imidlertid en bedre fremlægning af træsagerne med oplysninger om udkløvning, bearbejdning, værktøjsspor, overfladebehandling og slid, hvortil kommer belastningsbrud. Disse oplysninger er vigtige, når man søger at tolke stykkernes oprindelige og evt. sekundære funktion. Manglen på dele fra skibe er bemærkelsesværdigt netop i Ribe, der jo var knyttet til søfarten, ligesom manglen på vogndele, der f.eks. er repræsenteret i Hedeby. Anmelderen mener, at det kan skyldes, at udgravningen ligger et stykke fra den maritime zone i Ribe. Den træbrolagte havnekaj langs åen bar formentlig også de tungt lastede køretøjer med massevarer til og fra skibene. Det mønster kan genkendes fra Hedebys træbyggede anlægsbroer.

Det store fundmateriales form og udbredelse i tid og rum både i Ribe og i de øvrige nordiske handelspladser giver som nævnt mulighed for at analysere importen af råvarer, egenproduktionen og samhandelen, der antyder netværkets udbredelse der tog fart kort efter 700, formentlig på handelsskibe, der fragtede svært gods over lange afstande. I modsætning til de slanke rofartøjer havde de brede handelsskibe fået mast og sejl og kunne derfor manøvreres af en fåtallig besætning.

Søren Sindbæk konkluderer, at den tidlige handelsplads langs Ribe Å i den øde marsk opstår som et professionelt handels- og håndværkersamfund uden nævneværdig lokale kontakter, bortset fra at de og deres familier øjensynligt levede af fødevarer, der var produceret af omegnens bønder. Sindbæk beskriver lokalitetens beboere som en del af et socioøkonomisk netværk, der takket være den øgede langdistancesejlads mellem de nordlige handelspladser udvekslede håndværk, råvarer, færdige produkter og kulturelle impulser, der gav Ribe en meget central rolle i den tidlige nordiske bydannelse, men som på én eller anden måde vendte ryggen til de lokale bondesamfund næsten som en international elite.

Hvad enten man ser den øgede politisering i 700-årene som medspiller i forhold til det handelsmæssige netværk opkomst og udvikling i Norden eller ej, er værkets bind 2 mindst lige så enestående i tekst, layout og grafik som bind 1. Vi er med andre ord blevet beriget med et spændende bud på den kommende arkæologiske litteratur, der søger at samle mange forskellige informationer om de forhistoriske samfund  - i modsætning til meningsløse kunsthistoriske fremlægninger af løsrevne artefakter. Tak for det!

Se anmeldelsen af bind1: Northern Emporium (historie-online.dk)

[Historeie-online.dk, den 15. marts 2023]