Odysseus - Isse fra Od
Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv
”Muse, fortæl mig om manden, den aldrig forlegne, der flakked viden omkring, da han først havde styrtet det hellige Troja”. Sådan begynder den udødelige historie, Odysséen, som generationer af elever i folkeskole og gymnasium har stiftet bekendtskab med. John Esse Larsen har bevaret interessen for Homers i alt 12.000 linjer lange værk, og mange år efter oldtidskundskabsundervisningen på Horsens mellem- og realskole har han taget Odysseus’ farefulde sørejse op til nærmere eftersyn og gjort nogle ”opdagelser”, der flytter hele sceneriet til Nordsjælland, Rügen, Gotland, Irland og andre steder langt fra det græske øhav. Det er selvfølgelig en interessant tanke at omplante den græske mytologi til Odsherred, Hareskoven og tilsvarende lokaliteter, men John Esse Larsens bevisførelse er unægtelig lidt tynd.
Det begynder med en refleksion over navnet Odysseus. Pludselig falder forfatterens øjne på en turistguide med overskriften ”Besøg fjordlandet Odsherred” Tanken slår ned; betyder Odysseus simpelthen Isse fra Od. I så fald er det fundene fra dansk bronzealder, der dokumenterer Odysséens geografi. Borgbyen Mykene lå således i Hareskoven, hvor der er fundet flere kilometer stensatte jordvolde, Troja er byen Bergen på Rügen, Kirkes palads ligger ved Derry i Irland, Kalypsos hule findes på Færøerne, og Skylla og Karybdis er en malstrøm nær Bodø i Nordnorge. Den trojanske hest er den samme som Odins ottebenede Sleipner, og sådan falder alle brikkerne efterhånden på plads. ”Hvis vi flytter kortet med det danske øhav ned til kortet med det græske øhav og folder disse kort mod hinanden, så fylder de det samme nord-syd og vest-øst. Den jyske halvø lægger sig over det græske fastland, Nordtyskland over Nordgrækenland, Vestsverige over Anatolien (Tyrkiet), og Sydnorge over Nordafrika”.
Bogens udgangspunkt er en original ide, men når den bliver bredt ud over 170 sider, virker det lidt langtrukkent. Forfatteren har gjort studier i dansk bronzealderarkæologi, ligesom en del beretninger om strandinger, stormfloder og tilsvarende ulykker indgår i argumentationen. John Esse Larsen mangler dog afgørende beviser for sin teori, men som en søgning på Google afslører, har det måske nok så meget været forfatterens ambition, at ”sommerturister og borgere i Værløse kan få en sjov og spændende oplevelse ved at gå på jagt efter det sagnomspundne Mykene i Hareskoven”. Og så giver de mange citater måske lyst til at læse Odysséen i sin helhed.
Bogen er udgivet efter det nye princip – books-on-demand, der ikke efterlader forfatteren eller forlaget med et restoplag. En god ide til de mere smalle udgivelser, men så må man håbe, at teknikken forbedrer sig, for illustrationerne er, bortset fra kortene, af temmelig svingende kvalitet.