Operation Exodus

Af Peter Mouritsen

'Søslaget om verdensopinionen' kunne bogen også have heddet. Og når det, der kæmpes om, er følelser, så hjælper kanoner og marinesoldater ikke. Derfor tabte den britiske regering dette slag selv om Palestine Patrol vandt til søs.

Page Turner
Den her bog stritter i alle retninger. Forfatteren har fundet en fantastisk historie og har skrevet den, som om det var en knaldroman. Der er ikke ofret en eneste note til at dokumentere bogens påstande – og der er ellers nok. For vi kommer helt ind i hovedet på mange af de personer, der optræder.
Men jeg bøjer mig. Det er en page turner – i mangel af et bedre dansk udtryk. Den er klippet som en film, hvor vi springer rundt i verden fra scene til scene. Så hos Ben-Gurion i Palæstina eller New York, så farer vi til en dødsmarch på flugt fra russerne, så videre til den britiske udenrigsminister Bevin, så videre til hemmelige møder i Haganah, den jødiske undergrundshær – videre ind i hovedet på kaptajn Ash, der har sine bekymringer, videre til den britiske løjtnant Pearce i Palestine Control eller hedder det Palestine Patrol. Rundt og rundt.
På den ene side fantastisk dynamisk. Man drives frem over siderne og får serveret en god historie, som mange har godt af at kende til. Men den skylles ned med lige dele propaganda og bull shit. Det er virkelig en underlig bog – og jeg synes personligt, at der burde være ryddet op i det.

Operation Exodus
Bogens handling udspiller sig mellem 'det jødiske samfund', der med forskellige personager i spidsen rejser penge og udruster skibe til at gennembryde den britiske blokade af Palæstina. Blokaden skal forhindre, at jøder i store tal bosætter sig i Palæstina. Scenen er sat umiddelbart efter verdenskrigen, og det jødiske samfund presser på ad alle tænkelige kanaler for at bryde blokaden. Men lige så meget, hvis ikke mere for at få opmærksomhed om deres sag. De vil have ret til at oprette deres egen stat – Israel.
I længere tid har man sendt mindre både mod kysten i håb om, at de kunne slippe igennem den britiske flådes blokade; Operation Exodus  er historien om, at man (kort før afstemningen i FN om oprettelsen af Israel) nu vil forsøge at sende et stort skib igennem. Man følger i bogen forberedelserne, får skibets historie, hører om flere af passagerernes tragedier under krigen og deres håb og drømme. Forfatteren medtager også historien om de internationale jødiske organisationers forsøg på at rede jøder ud af Europa, både i samarbejde med nazisterne og uden dem. Vi får også et indblik i det imponerende internationale organisationsarbejde, både officielt og hemmeligt, som ligger bag den jødiske kamp for en egen stat.
Man hører naturligvis også om briternes forberedelser. Og om mødet mellem jøderne og det gode skib President Warfield og de ting briterne vælger at gøre bagefter. Og det er en vigtig historie, med mange paralleller der trækker linjer frem til i dag.

Inde i hovedet
Bogen er baseret på en række interviews foretaget af en dokumentarfilmskaber Jill Samuels. Gordon Thomas, der er journalist, har skrevet det sammen. Interviewformen har åbenbart givet forfatteren et meget indsigtsfuldt materiale, for vi hører konstant om følelser, tanker, stemninger. Vi er altså inde i hovedet på aktørerne.
Der er som nævnt ikke brugt noter eller nogen anden form for henvisning til dokumentationen, så vi er som læsere overladt til at stole på, hvad der skrives. Meget mistænksomme mennesker får naturligvis allerede et problem her. Men forfatteren har slet ikke hjulpet, for bogen er fyldt med mange forskellige ”navne” på de forskellige aktører. Det gør teksten dynamisk og levende. Men det gør det også nødvendigt at holde tungen meget lige i munden for at overskue det og følge med. Og det kræver stor tillid til, at forfatteren og dernæst oversætteren har helt styr på det. Ellers stopper man for ofte op og tænker 'hvordan hang det lige sammen'? Og man får rigelig grund til at betvivle, at der er helt styr på det. En ganske simpel ting er spørgsmålet om den britiske flåde, der skulle beskytte Palæstina imod de såkaldte 'blokadebrydere' – skibe med jøder, der forsøgte at trænge igennem til Eretz Yisrael. Denne flådeenhed omtales i flæng som Palestine Patrol og Palestine Control – og så vidt jeg kan gennemskue, er det kun det ene, der er korrekt. Nemlig Palestine Patrol.
Når bogens præmis er, at vi skal stole på at forfatteren har tjekket alt og læst og tolket interviews i lange baner, så er det ikke rart at finde den slags tåbelige fejl.

Stort persongalleri
Hvis man kan leve med disse betænkeligheder, er det altså en spændende historie med et kæmpe persongalleri. Deres historier trævles op side for side og det hele fortælles, som før nævnt, levende og dramatisk. Og vi kommer virkelig omkring og der er ingen tvivl om, at der er gjort et stort research-arbejde, og der er brugt en meget bevidst dramaturgi for at gøre historien medrivende.
At beskrivelserne af og til også driver af klicher og scenerne er voldsomt romantiserede er en del af spillet. For eksempel dette lille klip:
De havde stået hele dagen på dækket og kikket ind mod land, mens de nippede til deres vandflasker og snakkede om deres planer for en fremtid sammen bag det knejsende Karmelbjerg. Der var andre, der gjorde det samme, men ingen så intenst og bevægende som Aliza og Yosef.
Stykket bruges til at understrege brutaliteten i det, der sker med disse flygtninge, som har overlevet rædslerne, der overgik dem som jøder i Europa. Og det er effektivt og måske udtrykker det på den måde sandheden om det, der foregik på et menneskeligt plan. Man kan måske sige, at det tilføjer en ekstra dimension til bogen. Om 3D-historie så er bedre og mere beskrivende, er så et spørgsmål om tillid og måske smag.
Jeg har ambivalente følelser omkring bogen, idet den er spændende, den påstår at have en følelsesmæssig dimension med og fortæller en virkelig aktuel og vigtig historie. Men den svigter som historiebog, da man ikke rigtig kan føle sig sikker på, hvad der er sandt, og hvad der er tilnærmet sandt.
Bogen bragte dog også mine tanker i gang og mindede mig om det forsøg på at bryde igennem til Palæstina, som en gruppe tyrkiske fredsaktivister gjorde for nogle år siden. Som denne historie blev de også bordet i rum sø af en overlegen flåde og efter en hård kamp med flere døde endte det med en militær sejr til overmagten, men en propagandasejr til aktivisterne. Den historie er der dog ikke henvisninger til bogen.

Jeg synes, Operation Exodus er en læsning værd – ikke mindst kunne den godt give inspiration til en mere levende fremstillingsform. Men forfatter og forlægger har også skudt sig selv i foden ved ikke at sikre, at vi som læsere har den mindste mulighed for at tjekke baggrunden for de mange påstande. Men læs bogen - den er spændende og har en interessant historie.