Operation Overlord

Af Kristian P. Hansen, Rigsarkivet.

For lidt over en måned siden blev 60-års jubilæum for D-Dag fejret ved de vindblæste strande i Normandiet. Idylliske billeder, dekorerede veteraner og statsmænd var samlet for at mindes de faldne og fejre den sejr, som slaget var for de demokratiske allierede over Tyskland. Det kunne nemt virke meget fjernt og uvirkeligt, at der 60 år tidligere blev udkæmpet at gigantisk slag med tusindvis af faldne på disse strande.

60-års jubilæet blev også markeret i Danmark med en udgivelse om D-Dagen. Skrevet af Jakob Sørensen under titlen ”Operation Overlord” udkom bogen d. 6. juni 2004 fra forlaget Høst & Søn. Der er i forvejen en omfattende mængde af udgivelse, hovedsageligt på engelsk, om denne skæbnesvangre dag. ” Operation Overlord” af Jacob Sørensen er dog den første skrevet af en dansker og udgivet på dansk.

Natten mellem d. 5 og 6 juni 1944 indledes det, der i militærsprog blev kaldt operation Overlord. Frem for alt var det en intensivering af luftangrebene over det besatte Frankrig, der var startskuddet til historiens største amfibiske operation. Efter dette fulgte faldskærmssoldater i tusindvis. De blev kastet ned bag det område, hvor infanteriet og panserstyrkerne den følgende morgen skulle landsættes. Faldskærmssoldaternes opgave var at sikre vigtige broer og veje, der til dels skulle hindre tyskerne i at sende forstærkninger til strandene og dels give de allierede landstyrker mulighed for at rykke ind i landet hurtigst muligt. Til trods for, at de fleste faldskærmssoldater blev nedkastet forkert, lykkedes disse operationer.

I de tidlige morgentimer d. 6. juni blev tyske soldater, der var stationeret langs Hitlers atlantvold, vækket af et sønderrivende bombardement fra hundredvis af store krigsskibe, der nu lå uden for Normandiets kyst. Samtidigt regnede det ned  med betonbrydende granater fra jagerbombere, der nærmest uden ende vrælede ind over kampområdet. Inden længe kunne utallige mindre fartøjer skimtes i horisonten – landgangsbåndene med infanteriet var på vej. Støttet af kampvogne designet til at kunne sejle i land under egen kræft blev slaget for alvor sat i gang.

Invasionen foregik fem forskellige steder langs kysten. Amerikanerne to sig af de vestligste zoner under navnen Omaha og Utha. Briterne og canadierne tog sig af zonerne mod øst, også kaldet Juno, Sword og Gold. Da tropperne kom i land gik det meget forskelligt. Amerikanerne led svære tab i kampene om Omaha. Det var grundet manglende kampvognsstøtte og vanskeligt terræn fanget i vandkanten det meste af dagen. Andre steder gik det forbløffende let.

Da dagen var omme, kunne de allierede ledere se tilbage på en blodig med sejrrig dag. Det var lykkedes at få et ordentligt fodfæste på det europæiske fastland, og den længe ventede anden front var åbnet. For tyskerne var denne dag for alvor begyndelsen til enden. Selvom at der skulle gå endnu et år med krig, signalerede D-Dag, at nazismens dage var talte. 

Der er ikke tale om en bog der bringe nye fakta for dagen, men i grunden en dansk fremlæggelse af et spændende emne bygget på den hidtidige litteratur. Der er på mange måde også tale om en bog, der meget grundigt beskriver kampene på selve dagen. Der er ingen tvivl om, at bogen er velskrevet og meget korrekt i sin fremlæggelse. Den henvender sig til alle der har interesse i militærhistorie og giver et fremragende billede af de grufulde kampe, der udspilledes sig på kysten for mere end 60 år siden.

Når dette er sagt skal det nævnes, at denne bog, som så mange andre i denne genre, har et problem med at løsrive sig fra de militære detaljer og se på de mere overordnede historiske begivenheder. Jeg er udmærket klar over, at denne bog kun skal handle om selve D-Dagen. Det er der bare ikke noget nyt ved, det er set før. Det er positivt, at der udkommer en dansk beskrivelse af slaget, men synd at der bruges så megen plads på militære mikroskopiske detaljer. Bogen er lang, og et slag på tasken siger, at ca. 80% er den ene beskrivelse af forsvar og angreb skrevet på  en meget ensformig facon. Problemet er ikke, at der er fejl eller mangler, men at dette vil få mange læsere til at ”gå død” i bogen. Jeg er entusiastisk militærhistorisk interesseret. Det til trods måtte jeg ved flere lejligheder tage mig selv i bare at læse uden at egentlig huske noget! Simpelthen fordi det blev for detaljeret, uden at det gjorde noget for problematikken i bogen.

lligevel fortjener Jacob Sørensen et klap på skulderen herfra. Det er på tide, at der kom noget om D-Dagen. Jeg vil da ej heller skræmme læsere bort, men lade dem danne deres eget indtryk, og man kan jo altid holde en pause, hvis de militære detaljer bliver for dominerende.