På lige fod En krønike om kvinder, satire og kampen for valgret
Af Ida Munk
Bogen er spændende, fordi den kobler et væsentligt afsnit af kvindehistorien, nemlig kampen om og tiden efter opnåelsen af kvindernes valgret, sammen med den satiriske presse i denne periode. Helle Juhl er inspireret hertil, fordi netop denne periode udgjorde satirepressens guldalder. Hun gør i øvrigt opmærksom på, at vittigheds- og satirehæfterne er så omfattende og godt et materiale for historieskrivningen, at der er nok til en større publikation for den forsker, der har tid og kræfter hertil. Hermed er den opfordring givet videre!
Bogen er rigt illustreret med helsides farvebiller af de satiriske tegninger. En stor del af dette materiale har iflg. forfatteren ikke tidligere været publiceret ( i faglig sammenhæng, må man tro). Bogen er i øvrigt fint udstyret og en fornøjelse at bladre i, fordi illustrationerne er godt kommenteret, Man kan derfor også læse bogen som billedbog. Bogen vil gøre sig i ethvert venteværelse!
De udvalgte satiretegninger kalder på smilet. Nogle er ligefrem elegante i kombination af ord og tegning, som forsiden d. 22. januar 1914 af Ravnen (arbejderbevægelsens satireblad) hvor den yndige, letpåklædte kvinde siger til den flirtende herre iført høj hat og kjole og hvidt: ” De må dog indrømme, at Kvindebevægelsen har sin Berettigelse? hvortil herren galant svarer: ”Vist har den det…. saalænge den holder sig indenfor Balletten!
Forfatteren skriver: ”.. deres (gentlemen) vers, vitser og tegninger (var) også en forløsende faktor for kvindernes sag. Så længe vi kan grine ad hinanden, kriges vi ikke.” Men det var vel vist mest kvinderne, der blev grinet ad i denne sammenhæng?
Et tema i opsætningen af bogen, der fungerer som illustration, er et pionérgalleri, der bringes i relation til teksten; De kvindelige pionérer beskrives hver enkelt på en side med foto. Man bliver uvægerligt imponeret over den indsats, som tidens kvinder ydede for at nå målet.
Teksten er velskrevet og underholdende – hvilket man nok kan forvente af en forfatter, der er journalist og cand. public i kulturhistorisk formidling: Men bogen bygger også fagligt fint på den historieskrivning, der foreligger og øger læsevenligheden ved at lægge dokumentation herfor i en kapitelvis oversigt sammen med litteraturlisten bag i bogen.
Der gives et udmærket overblik over den indsats, der gøres i kvindesagens tjeneste i de forskellige politiske lejre og ikke mindst i de forskellige dele af landet i perioden fra ca. 1870 til ca. 1925. Også kvindekampen i udlandet, i bl.a. England bliver koblet på med et udpluk af de satiretegninger, som kvinderne dér blev konfronteret med. Deres kamp og deres metoder sætter de danske kvinders indsats i perspektiv: Det er tankevækkende, at den fredsommelige, danske stil resulterede i valgret hele 13 år før de hårdtslående engelske kvinder nåede dertil. Vilkårene i England var nogle andre og det blev metoderne så også. Det vises bl.a. gennem de bragte fotos.
Bogen gennemgår også udviklingen af antallet af kvindelige parlamentarikere her i landet helt frem til i dag med fotos af Ritt Bjerregaard og den nuværende kvindelige statsminister. Her kan det undre, at forfatteren har kunnet dy sig for at bringe et lille udvalg af satiretegninger af de to! Fokus er klart nok satiren fra ca. 1870 til ca. 1925, men alligevel….
Med udgangspunkt i de mange fine illustrationer giver bogen et over- og indblik i satirepressens forhold til kvindesagen på det tidspunkt, hvor det var valgretten, der var målet. Det er en spændende vinkel og bogen er med sin velafbalancerede stillingtagen til valgretskampens personer, deres motiver og handlinger usædvanlig god læsning. Ikke nogen dum julegave.
...
Siden er oprettet 19-11-2014
