Paris 1919
Af Vigand Rasmussen, lektor, cand. mag.
For nylig udgav historikeren Michael Klos en gymnasielærebog om Den første Verdenskrig, hvori han fremførte, at netop denne krig var en af de væsentligste begivenheder i verdenshistorien på linie med Columbus’ ankomst til den nye verden i 1492.
Denne vurdering bekræftes af Margaret MacMillans prisbelønnede bog ’Paris 1919’, som handler om forhandlingerne i Paris, hvor statsmændene forsøgte at få verden på fode igen efter krigens rædsler og ødelæggelser.
Hovedpersonerne i bogen er De Fire Store: USA's præsident Wilson og premierministrene Lloyd George fra England ( for øvrigt forfatterens oldefader), Clemenceau fra Frankrig og Orlando fra Italien. De fire var omgivet af et hav af rådgivere, ligesom det myldrede med delegationer fra store dele af verden.
Skildringen af livet i denne parisiske myretue bobler af viden og fortællelyst, samtidig med at Margaret MacMillan viser et suverænt overblik, som gør, at læseren aldrig mister den røde tråd, selv om den hele tiden væves ind i en perlerække af personportrætter lige fra præsident Wilson til den stakkels sidste sultan i osmannerriget, Mehmed 6. MacMillan kan kunsten at karakterisere en person på ganske få linier – ofte med en sylespids pen. Eksempelvis er der næppe et marked for en rumænsk oversættelse af bogen efter kapitel 10’s beskrivelse af ’Centraleuropas neapolitanere’. Bulgariens kong Boris spiddes således med bemærkningen om, at Orientekspressens lokomotivførere var advaret mod at lade kongen komme i nærheden af lokomotivets førerhus, da han var vild med –og åbenbart også vild til- at køre tog.
MacMillans egne beskrivelser suppleres med en række velvalgte citater fra de deltagende personer, så læseren er godt klædt på til at tage plads ved forhandlingsbordet. Tilmed bliver man på eksemplarisk vis ført ind i de enkelte problemfelters/landes historiske baggrund som f.eks. en herlig beskrivelse af Albaniens brogede historie.
Bogen har et væld af interessante detaljer. Således havde der været overvejelser om at overdrage administrationen af Kielerkanalen til Danmark, men ”de viste ingen begejstring for et bæger gift af det format.” (s. 202). Eller at der i 1918 var omkring 100.000 kinesiske arbejdere, som vedligeholdt de allieredes skyttegrave, hvorved de franske, engelske og amerikanske soldater kunne gribe geværet i stedet for spaden. Det er også værd at bemærke, at den tyske følelse af at være blevet svigtet af præsident Wilson i Paris medførte, at den tyske ambassade i Washington nægtede at flage på halv, da Wilson døde i 1924.
Alle disse detailstudier er med til at gøre bogen vedkommende og interessant, men samtidig er kludetæppet af historier med til at påvise, hvilke problemer de delegerede i Paris var oppe mod, og som de skulle tage stilling til, alt mens uroen hærgede i f.eks. Ungarn, Tyrkiet og Mellemøsten. Hele tiden måtte der sendes delegationer ud for at få informationer, så der kunne tages beslutninger.
Margaret MacMillans bog er således et velkommet opgør med den myte, at Versaillestraktaten var hovedansvarlig for Hitlers indmarch i historien med deraf følgende ny verdenskrig. Hun konkluderer, at ”Da krigen kom i 1939 var den et resultat af tyve års beslutninger eller undladelser, ikke af de aftaler, der blev indgået i 1919.”
MacMillan har ret i, at man bør bedømme Fredsaftalen og dens aktører ud fra den situation, de befandt sig i og ikke dømme dem på baggrund af en senere udvikling. Lloyd George & Co. kunne jo ikke vide, at den unge østriger, som i juni 1919 gik til kurser i München om den glorværdige tyske historie og om den internationale jødekapitalismes ondskab, senere ville bruge Versaillestraktaten som løftestang for etablering af sit 3. Rige. MacMillan er på nippet til at sige, at Hitler ville være kommet til magten selv om traktaten ikke havde været så barsk ved Tyskland. Det er måske tvivlsomt, idet netop det tyske folks vrede over traktatens bestemmelser (som forfatteren selv beskriver så levende) gav Hitler grobund for sit vanvittige projekt.
Med Barbara Tuchmans bog ’Kanonerne i august 1914’ om optakten til Den første Verdenskrig og MacMillans bog om begivenhederne i Paris i 1919 er historien omkring denne store krig belyst og behandlet på bedste vis.
Lloyd Georges oldebarns bog om de afgørende dage og måneder i Paris er ganske enkelt fremragende historieskrivning: vidende, velskrevet og vedkommende.
