Patienternes Rigshospital 1757-2007

Af Karin Conradsen, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv

Det er altid patienten, der har natskjorten på!
Med disse ord runder Anne Løkke sin fremragende beretning om Rigshospitalets historie af, og med disse ord får hun en meget rammende konklusion på en undersøgelse af forholdene på Rigshospitalet gennem 250 år: uanset hvor fantastisk den teknologiske udvikling har været og uanset hvor meget menneskesynet gennem flere århundreder har forandret sig, så er der noget fundamentalt ved at være patient, som aldrig forandrer sig. Som Anne Løkke selv formulerer det: ”Hver eneste patient har behov for at blive set og få sine behov forstået af personalet, også når de ikke selv kan formulere dem. Som menneske af menneske. Det ændrer sig ikke”.

Lad det være sagt med det samme: dette er et jubilæumsskrift, der kvalitetsmæssigt rækker langt ud over, hvad man traditionelt ser af tilsvarende publikationer. Anledningen er Rigshospitalets 250 års jubilæum, hvor man så har valgt at ansætte en professionel historiker til at bearbejde et ualmindeligt omfattende materiale og få det formidlet, så det er interessant for andre end snævre historiker-kredse og hospitalets ansatte. Nu er det jo ikke til at vide, hvor frie hænder Anne Løkke har haft, men hun har i hvert fald valgt en interessant strategi, hvor det lykkes hende at give et meget klart billede af hospitalet i tre forskellige århundreder.

Det siger sig selv, at når Rigshospitalets – denne kæmpemæssige institutions – historie skal fortælles, må man igennem nogle afgrænsninger, og det er her Anne Løkkes gode strategiske evner og formidlingstalent virkelig slår igennem: Hun har valgt at tage udgangspunkt i årene 1797, 1897 og 1997. Et års materiale er stadig for omfattende, så hendes næste valg har været at kigge på en bestemt dato, som så går igen de valgte tre år, nemlig 1. april. Det er en rigtig god strategi, som jeg vil anbefale andre forfattere af jubilæumsskrifter at kopiere, når det er muligt. Den lægger et fint perspektiv ud over en ellers noget uoverskuelig lang periode.

Et kapitel der går igennem de tre valgte år og som indleder den efterfølgende behandling af årets materie, er: ”De syge den 1. april”. Her kigger Anne Løkke på antallet af indlagte, deres sygdomme, indlæggelsens varighed og dødeligheden. Bare for sjov kan jeg fortælle, at der den 1. april 1797 blev indlagt 19 patienter, i 1897 blev det kun til seks patienter (en forholdsvis stille dag gør Løkke opmærksom på) og i 1997 når tallet helt op på 306 patienter. Anna Løkke kigger herefter nærmere på plejen af patienterne, personalets kompetencer, tidens syn på forholdet patient-behandlersystem og meget, meget mere. I hvert enkelt år bliver enkelthistorier pillet fra og gennemgået nærmere. Her kommer der virkelig kød og blod på de tørre tal, og det gør bestemt ikke beretningen mindre interessant.

Parallelt med historien om Rigshospitalet – eller Frederiks Hospital, som det hed oprindeligt - fortælles om fødselsstiftelsen, som fra begyndelsen hang tæt sammen med hospitalet. På samme systematiske måde som patienterne på hospitalet gennemgås de fødendes historie de udvalgte tre år. Også her kigges der nærmere på forholdene for de indlagte og de problemstillinger, det udvalgte århundrede bød på.

Hele bogen er gennem-illustreret med fantastiske og stemningsfulde billeder. Der er billeder fra patientstuer, af vågekoner, af heldige og uheldige før/efter operation og meget, meget mere.

Ud over ovennævnte rummer bogen mange andre spændende og til alle tider aktuelle perspektiveringer, som det her vil føre for vidt at gå i detaljen med.

Anne Løkke har begået et yderst anbefalelsesværdig værk, der appellerer til et bredt publikum. Hospitalsvæsenet er jo noget, vi alle forholder os til og har en mening om. Det er samtidig en verden, som det kan være svært at få et nuanceret indblik i. Det er der her mulighed for.