Prins Jeans bog - Den Kongelige Livgarde 1658-2022

Af Kresten Søe

Forhistorie, Indhold og opbygning

Prins Jean af Orléans (1874-1940) blev født i Paris og senere uddannet som officer i Livgarden 1894-99. Prinsens danske tilknytning var, at hans søster, Marie, var gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn. Efter at være udnævnt til kaptajn à la suite (uden for nummer), forlod prins Jean Danmark i 1899.

Ved Livgardens 250-års jubilæum i 1908 skænkede prinsen en større historisk billedsamling til Livgarden, og i 1928 donerede han et legat til udgivelsen af en lille bog om Livgarden, der siden er blevet kendt som ”Prins Jeans Bog”.

Den foreliggende bog er en introduktion til Den Kongelige Livgarde og dens mere end 350 år lange historie. Livgarden har deltaget i alle store krige fra Karl Gustav-krigene i 1658-60, Store Nordiske Krig og de to Slesvigske Krige 1848 og 1864 til internationale missioner i nyere tid på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. 

Bogens opdeling er følgende: Den kongelige livgardes ældre historie og Den Kongelige Livgarde i nyere tid fra og med Margrethe 2. Herefter følger knap hundrede sider med opsummering af de enkelte udsendelser og deres baggrund i international tjeneste fra Kroatien i 1992 til i Estland i dag.

Til sidst er der 20 sider om Livgarden i dag med bl.a. gardens organisation, afdelinger og struktur. Dette kapitel efterfølges af en oversigt over krige og slag, Livgardens faldne i nyere tid og en litteraturliste.

Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. udstationeringer, køretøjer, træning og opgaver af i dag. Hertil kommer udsnit af malerier og tegninger med fx våben og uniformer.

Vurdering og målgruppe

Bogen giver først en ret skematisk, lidt tør gennem af Livgardens historie og virke, mens hoveddelen med gennemgang af de mange udstationeringer primært er en opsummering af disses baggrund og forløb.

Også her er fremstillingen tør, primært refererende og med et væld af organisatoriske oplysninger.
Dog får man også nogle steder et indtryk fx af kampenes vilkår og et indblik i, at indsatsen også omfattede projekter med fx udvikling af skoler og civilsamfund.

Livgarden var fx i Afghanistan respekteret for sin indsats blandt de øvrige vestlige allierede og dertil en modstander, som Taliban gentagne gange gav udtryk for at frygte og helst undgik at møde.  

I både den historiske og ofte også en den nutidige del er illustrationerne tit kornede og formindskede i en grad, der bestemt ikke bidrager til nogen decideret layoutmæssig herlighedsværdi. Billedteksterne er sparsomme og uden særlig uddybning.

I bogens sidste del, hvor de mange farvefotos fra fx øvelser og køretøjer i terrænet dominerer, har disse ofte præg af amatøroptagelser, der virker beskåret og indeklemt efter et tilsyneladende ønske om at få så mange med som muligt.

Også her savner jeg udbyggede tekst med fx omtale af våbentyper, køretøjer og deres funktion.

Alt i alt fremstår bogen for mig lidt drænet for visuel appel til for alvor at kunne tiltrække de mere alment militært interesserede læsere.

Som helhed savner jeg den journalistiske og layoutmæssige tilgang, man som oftest finder i genren.

Bogens primære målgruppe er derfor de tjenestegørende, som gardens nuværende chef Oberst Mads Rahbek i forordet udtrykker ønske om, at udgivelsen vil kunne tjene som inspiration til forsat tjeneste.

[Historie-online.dk, den 8. marts 2023]