REGAN Vest

Af Anders Ellegaard. Cand. jur.

Den Kolde Krig varede fra 1945 til 1989. Den var både en erklæringskrig og et våbenkapløb.    Anden Verdenskrig sluttede mere eller mindre med, at USA bragte to atombomber til sprængning over byer i Japan. Derefter var Verden, udenrigspolitik og krigsførelse totalt forandrede. Verden blev - med et slagord - delt i Vest og Øst. Demokrati imod diktatur. Danmarks medlemskab af NATO i 1949 blev af mange set som en opgivelse af neutralitetspolitikken. De internationale farvande i de tre bælter og sunde gjorde Danmark til en frontlinjestat.

I 1950´erne var det stadig vurderingen, at en ny krig ville blive ført efter kendte principper om egne tropper i kamp med fjendens tropper; fysisk erobringskrig og besættelse. Trusselsbilledet forudsagde en atomkrig og en efterfølgende besættelse af landet og bælterne.

Det var også stadig et dogme, at der skulle være nogen til at forhandle og til at forhandle med - eller som nogle sagde: nogen til at overgive sig. I følge Danmarks Grundlov skulle regenten og regeringen lede landet igennem tykt og tyndt; krig og fred. Fra gammel tid har regentens og statsministerens residenser og magtcentre været mål for fjender. Det var derfor en oplagt tanke, at skabe et sikkert sted for dem at opholde sig; et regeringsanlæg/REGAN. I 1961 fandtes allerede et REGAN Øst, men det var ikke ret stort og ikke særlig moderne. Østdanmark blev heller ikke anset for sikkert. Tanken om et stort REGAN Vestdanmark opstod, og anlægget blev bygget inde i et kridtbjerg i Rold Skov. Byggeriet begyndte i 1963 og var klar til brug i 1968. I 2003 ophørte den faste bemanding, og i 2012 udgik anlægget af beredskabet. I 2014 blev anlægget fredet, og i 2020 bliver det åbnet som en del af Nordjyllands Historiske Museum.

Det er vigtigt at huske, at REGAN Vest var et civilt anlæg. Den militære krisestyring skulle ske fra en NATO-bunker i Finderup Øvelsesterræn. REGAN Vest kunne rumme omkring 350 personer. De vigtigste var regenten, regeringen og de øverste embedsmænd. Hertil kom forsvarschefen med hjælpere, repræsentanter for politi og civilt beredskab, læge, sygeplejersker, præst, presse (DR og Ritzau), kommunikationsfolk, teknikere, kokke og lotter. - REGAN Vest kom aldrig i brug for alvor. Der blev holdt forskellige øvelser for at kontrollere, at alt fungerede korrekt, og at der forefandtes alt, hvad man kunne tænke sig at få brug for. For eksempel blyantspidsere! Der afholdtes dog også egentlige øvelser, hvor dele af anlægget blev bemandet.

Selve bygningen af REGAN Vest var en hemmelighed. Hvordan kunne det lade sig gøre? Man bandt folk historier på ærmet! Man sagde, at det var almindelig brydning af kalk, eller at det var depoter. Teknikere og håndværkere arbejdede kun med og på deres eget lille område uden at ane, hvad sammenhængen var. Tegninger var mærkede med andre betegnelser. Selv en meget opsøgende og interesseret presse fandt ikke sandheden. Indkøb af store mængder inventar med mere blev sløret ved levering andre steder og derefter transporteret af Forsvaret. Foran indgangen byggede man en murermestervilla, som skjulte indgangen til bunkeren, og som tjente som bolig for bunkerens maskinmester og hans familie

REGAN Vest ligger 60 meter under terræn. Det fylder over 5.000 kvadratmeter. Det består af to ringe med hver to etager, som indeholder ca. 250 rum til arbejde, møder, ophold, køkken, cafeteria, teknik, kommunikation, badefaciliteter og soverum. Ministrene delte soverum med departementscheferne, og de havde hver sin seng og hvert sit skrivebord. De fleste andre skulle dele arbejdspladser og senge og arbejde og sove på skift. ”Den varme sengs princip.”  Alle måtte dele baderum – også ministre og departementschefer. Kun regenten havde eget soverum og bad.

Bunkeren kunne være selvforsynende i en periode med egen el- og vandforsyning, luftrensning med mere. Madrationer var oplagret og blev udskiftet med mellemrum. Der fandtes nødudgange, omend de ikke var særligt behagelige at bruge.

Mange af de personer, som skulle arbejde i bunkeren, havde aldrig arbejdet under de forhold. Hvordan ville de reagere i en skarp situation? Fra Forsvaret kendte man begrebet ”bunkerkuller”, som især optrådte om vinteren, hvor det var mørkt, når man gik ind, og mørkt, når man gik ud. Nogle kunne ikke vænne sig til forholdene og måtte flyttes til andet arbejde. Den designerede læge måtte forberede sig på psykiatrisk behandling.

Alt dette og meget mere kan læses i bogen, som indeholder 8 kapitler:

1. Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

2. Et hemmeligt byggeri.

3. Bygget til krig.

4. Indrykning i bunkeren.

5. Regeringsarbejdet fra en bunker under jorden.

6. Hverdagsliv i bunkeren.

7. Kommunikation med omverdenen.

8. Et anlæg klar til brug.

Bogens billedside er meget flot. Langt de fleste fotos er taget af Lars Horn. Af gode grunde er billeder udefra begrænset til hovedindgangen og oversigtsbilleder af landskabet. Men indefra er der både oversigtsbilleder af gange og forskellige typer af rum, og af detaljer af indretningen. På bogens indersider findes tegninger af anlæggets fire ringe med angivelse af rummenes anvendelse.

Det er fristende at kalde bogen for en billedbog med 129 sider billeder, men teksten på 26 sider er fint komprimeret til det nødvendige for at forstå, hvorfor REGAN Vest blev bygget, byggeprocessen, anlæggets opbygning og anvendelse og til at forstå billederne.

Bogen er uhyre interessant for at forstå, hvorfor og hvordan man byggede et så stort hemmeligt regeringsanlæg under Den Kolde Krig, og den er god at læse før et besøg i det kommende museum REGAN Vest – og sikkert også efter.

[Historie-online.dk, den 13. november 2019]