Sabotørerne fra Stjerne Radio

Kort, præcis og med solid baggrundsviden. Det er bogen om starten på Holger Danske. Modige mænd med finesse brugte Stjerne Radio i Istedgade til at sælge radioer - og samtidig provokere besættelsesmagten

Af Michael Koch

Holger Danske blev under besættelsen til en stor stærk modstander for tyskerne. Men ikke uden omkostninger. Desværre store omkostninger. Dygtige modige mænd med det rette sindelag lagde grunden til den første Holger Danske gruppe. Mesterstykket var den store sprængning af Forum, som skulle have huset 1.500 tyske tank- og pansertropper. De måtte under stort besvær finde andet logi. Alt var ødelagt, der var ikke en hel rude.

I august 1943 var folkemodstanden kraftigt voksende. Holger Danske valgte Forum som mål, fordi den sprængning kunne sende et markant signal til tyskerne. Det kom til at holde stik. 28 kg sprængstof i en almindelig ølkasse med seks flasker på toppen. En helt almindelig dag. Et “bud” i arbejdstøj og en budcykel. Josef Søndergaard bar kassen ind, og stillede den midt på gulvet. Max Bæklund råber flere gange: Er I der? Er I klar? - og siger så OK - så tænder jeg. Der var to minutter til at gå på. “Tom” kommer vaklende og blødende ud efter den enorme eksplosion, og i hast får de andre ham op på en cykel og siden ind i en taxa. “Toms” skader blev behandlet. Desværre fik han indre skader, som kostede ham livet to og et halvt år senere. Tragisk, for ligesom de andre medlemmer af Holger Danske, som hørte til Stjerne Radio-gruppen, var Søndergaard det, man kalder et rigtig godt menneske.

 Rekonstruktion af aktionen. Ølkassen bæres ind. Resultatet er kendt

Forum aktionen var som sagt en slags svendestykke. De mange andre sabotageaktioner var dog ikke ubetydelige. Uselviske og med stort mod gennemførte de godt forberedte aktioner. Gruppens regler var gennemgående: sabotagevagter blev holdt tilbage og ikke skudt. Alle arbejdere, ansatte og vagter, sågar deres cykler og private ejendele, blev bragt i sikkerhed før en sprængning. Beboerne i nabolaget blev forsøgt advaret om den kommende eksplosion, så de kunne åbne alle vinduer. Dermed undgik man at få knust alle sine vinduer ud mod eksplosionen. Det sidste forhold var at tilpasse mængden af sprængstof, så “sideskaderne” blev begrænset. Specielt i starten var det ikke alle i befolkningen, der syntes om den slags aktioner. Det ændrede sig senere, hvor opbakningen var meget stor.

 Dagen efter sprængningen af Forum var det på alles læber. Det var en vigtig handling. I høj grad mest som en stærk markering overfor tyskerne. Danskerne havde i nogen tid raset over, at Forum nu også var overtaget af besættelsesmagten

Bogens tekster og fortællinger er nøje udvalgt, og læseren fornemmer klart, at her må ligge en solid ballast til grund for forfatterens valg. Det er der en årsag til. Peter Birkelund har skrevet den store omfattende bog om hele Holger Danske-gruppen. Derfor har han om nogen kompetencer og viden til, at nærværende bog står særdeles skarpt.

Billedsiden er meget velvalgt og giver et overbevisende indtryk af gruppens hårdtslående CV. Ingen stor succes under besættelsen uden tragisk virkelighed. Et kapitel i bogen omhandler de mange, som mistede livet. Mange af dem hviler i dag i Mindelunden.

Denne bog er blevet til, fordi Stjerne-radio-gruppen har fået sin egen udstilling i Istedgade. Den udstilling er butikkens vindue. Bag udstillingen er hverken lager eller personale, den tid er væk. Hvert år skifter udstillingen, og hvor det tidligere var lånte originale effekter fra besættelsen, er det nu egne ting, der kan ses gennem butikkens vindue. År efter år bliver arrangørerne bedre til at tilrettelægge udstillingerne. Økonomien står den lille gruppe også selv for, og donerede midler bruges til gavn for udstillingen.

I sine velmagtsdage var forretningen en torn i øjet på tyskerne og tyskvenlige. Der blev sendt nyheder fra England ud over fortov og gade, og når tyskerne marcherede skyndte de sig at afspille “There is a long way to Tipperary”. Så kunne tyske soldater gå i takt til engelsk musik. De gik til grænsen og ind i mellem over grænsen. I baglokalet blev der en overgang duplikeret illegale blade.

Vinduet til udstillingen har været overmalet med hagekors. De store lyseblå flader kunne også indbyde hærværksfolk til at male og skrive, men grafitti og andet har faktisk været begrænset.

Ønsker en læser at få et solidt indblik i frihedskæmperes arbejde og vilkår men uden at skulle læse store bøger, kan denne bog mere end anbefales. Bogen om sabotørerne fra Stjerne Radio er god. Den sætter et godt aftryk af vel gennemført arbejde.

[Historie-online.dk, den 26. marts 2024]