Sindberg

Af Kresten Søe

Den danske Schindler, der blev glemt

I december 1937 faldt den kinesiske hovedstad, Nanjing. Efter sejren gik den japanske hær amok i et orgie af vold, massedrab og gruppevoldtægter, hvor op mod 200.000 civilister og krigsfanger blev myrdet. Mens omverdenen forholdt sig passivt, åbnede den danske opsynsmand Bernhard Arp Sindberg op på F.L. Smidths cementfabrik og lod 10.000 civile kinesere slå sig ned på området uden for japanernes rækkevidde under det danske flags beskyttelse. Sindbergs indsats gennem 104 dramatiske dage som en dansk pendant til Schindler udgjorde efter al sandsynlighed den nyere danmarkshistoriens største humanitære enkeltbedrift. Men ikke desto mindre forblev han glemt herhjemme gennem seks årtier. I hvert fald indtil kinesiske forskere stødte på hans navn under afdækning af Nanjing massakren og i 2000 rettede henvendelse via ambassaden i København. Peter Harmsen fortæller her historien sideløbende med, at der nu indvies en statue af Sindberg i fødebyen Aarhus i nærværelse af Dronningen 31. august 2019.

Energisk men skæv eksistens med opvækst i Aarhus

Sindberg var en stridbar skæv eksistens, der ofte kom på kant med autoriteter og partnere. I bogen følges han fra barndommen i Aarhus via diverse kiksede jobs og en kort karriere i Fremmedlegionen til det første eventyr som sømand, der endte med anholdelse i Kina. Tiltalerne blev dog frafaldet, og erfaringerne fra fortiden i militæret gav Sindbjerg et job som sælger for Dansk Rekyl Riffel Syndikat i Kina. Under de hektiske uger under slaget om Shanghai blev han yderligere som frivillig soldat involveret i beskyttelsen af den internationale koloni. Derudover overværede han de blodige kampe på nært hold som hjælper og chauffør for den engelske stjerne krigskorrespondent Philip Pembroke Stephens. Herved fik Sindberg erfaring i at sno sig mellem myndighederne og krigens parter, ligesom han gjorde humanitær indsats for krigens civile og militære ofre. Et emne der også er behandlet af Peter Harmsen i: Døden ved Yangtze-floden, som udkom på dansk 2018.

Under Dannebrog og Hagekors

Arbejdet fik brat ende, da Shanghai faldt, og Stephens blev dræbt i november 1937. Umiddelbart herefter fejede japanerne resterne af den kinesiske hær til side og satte med hundredetusinder af flygtninge foran sig kursen mod den nye kinesiske hovedstad Nanjing. Fremrykningen bragte danske interesser på spil, idet F.L. Schmidts fabrik Jiangnan Cement stod nyopført kun 23 km fra Nanjing. Investeringen krævede markering af det danske ejerskab med opsyn på stedet, inden japanerne væltede ind. Sindberg påtog sig den risikable opgave i samarbejde med den tyske ingeniør Karl Günther. Den handlekraftige Sindberg var med sin baggrund som skabt til rollen, der yderligere blev meget højt aflønnet. Sammen med bl.a. den uvurderlige tolk Li Yulin begav gruppen sig ad omveje uden om den fremrykkende japanske hær, og cementfabrikkens internationale status blev nu markeret med Dannebrog og Günthers tyske hagekorsflag. Nanjing faldt efter kort kamp, og sejren udløste en uset blodrus af massakre, voldtægt og plyndring.

Enestående humanitær indsats reddede tusinder

I ugerne efter myrdede japanerne løs på forsvarsløse civile og krigsfanger, kvinder og børn. Samtidigt samledes 10.000 desperate flygtninge i tillid til beskyttelse under fabrikkens internationale status uden for portene. En enorm humanitær opgave, der kom oven i den i forvejen vanskelige udfordring at redde den nye fabrik uskadt på danske hænder. Men Sindberg påtog sig uden tøven opgaven som den ultimative udfarende kraft. Han manøvrerede dygtigt i det livsfarlige farvand med stadige besøg i Nanjing for at træffe aftaler og skaffe fornødenheder og fx lægehjælp, samtidigt med at både omstrejfende japanske soldater og organiserede overgreb mod flygtningene og fabrikken som sådan blev holdt på afstand. En opgave, der både krævede snilde, mod, diplomati og handlekraft. Men også havde stigende tyngde på grund af den intense belastning og et accelererende modsætningsforhold til Günther. Sindberg blev kendt som manden med det mærkelige rød-hvide flag, og er som sådan afbildet med Dannebrog med en statue på det kinesiske fabriksområde i dag.

Almen tilgængelig højkvalificeret historieskrivning

Harmsen, som også står for to engelsksprogede udgivelser om Shanghai slaget og Nanjing massakren, har igen leveret et velresearchet solidt historisk værk med fyldig dokumentation i hele 60 siders kildefortegnelse, noter og registre. Bogen er illustreret med kort og s/h samtidsfotos af begivenhederne - herunder Sindbergs egen fotodokumentation af grusomhederne. Værket har dertil en god og instruktiv redegørelse for de historiske sammenhænge, hvor Harmsens indgående kendskab til Kina og perioden kommer til sin ret. Skildringerne af personerne er ind imellem tørre pga. manglen på fx personlige kilder og dagbøger. Men dette moment opblødes bl.a. af forfatterens dygtige indfletning af samtidserindringer fra andre personer på åstederne, som tilfører fremstillingen kolorit og atmosfære. Skildringen er letlæst, nøgtern og spændende uden at spille unødigt på det højstemte journalistiske register. Hertil kommer et fint sidste evaluerende kapitel, hvor også tilgangen til det store kildemateriale kommer i spil sammen med Harmsens egen nøgterne vurdering af Sindbergs baggrund, handlemåde og valg. Generelt vælger forfatteren at træde et skridt tilbage med hensyn til de store begivenheder og sammenhænge frem for det udstrakte brug af øjenvidneskildringer, som ofte kommer til udtryk i hans: Døden ved Yangtze-floden. Et moment, der både giver en fint vurderingsmæssig distance, klæder forståelsen for den historiske ramme og giver læseren et bedre overblik. Resultatet er et letlæst historisk værk, der på en gang er en rystende læseoplevelse om en stor dansk humanitær indsats og derudover også en spændende bred skildring af 104 dage i helvede under et for mange ukendt aspekt i indledning af 2. Verdenskrig.

[Historie-online.dk, den 14. august 2019]