Skandinavismen. Vision og virkning
Af Rasmus Christensen
Tilblivelsen af den moderne nationalstat bliver ofte beskrevet som en definerende del af Europas historie i det 19. århundrede. Samlingerne af de moderne stater i Tyskland og Italien er kendte eksempler i denne fortælling, og også historien om Danmarks trinvise deroute fra at have været en middelstor politisk aktør til at blive en lilleputstat, der overlevede på andre staters nåde, er en del af denne fortælling. 1800-tallet bliver således opfattet som et århundrede, der dannede grundlag for den selvopfattelse og selvbevidsthed vi har som danskere i dag og som blev påvirket af de kulturelle og politiske strømninger, vi kender som nationalisme. Vi glemmer dog, at det ikke nødvendigvis måtte gå sådan, at Danmark blev et lille, fastdefineret, geografisk område med særlige opfattelser af, hvad det vil sige at være dansk; der var alternativer. Et af dem, skandinavisme, bliver undersøgt i en ny antologi, der er redigeret af Ruth Hemstad, Jes Fabricius Møller og Dag Thorkildsen. Som redaktørerne skriver i antologiens første bidrag, skal skandinavisme ikke forstås som et entydigt fænomen, men en bredere pan-national bevægelse, der søgte et tættere fællesskab mellem de tre skandinaviske lande, både kulturelt og politisk. Bogen er blevet til på baggrund af en konference afholdt i 2016, i samarbejde mellem Grundtvig Centret ved Aarhus Universitet og UiO:Norden-prosjektet Offentlighet og ytringsfrihet i Norden, 1815-1900 ved Universitet i Oslo.
Ruth Hemstad undersøger med udgangspunkt i en begrebshistorisk tilgang, hvordan skandinavismen opstod som begreb. Begrebets egentlige historie og tilblivelse er ikke blevet undersøgt før, og er ofte blevet brugt som en anakronistiske betegnelse i den tidligere forskning. Hemstad argumenterer for, at det er problematisk at benytte begrebet uden at have en klar forståelse for, hvornår begrebet blev til og hvordan det udviklede sig over tid. På baggrund af sit studie af nordiske aviser påviser hun, at begrebet opstod i løbet af 1844 i flere nordiske aviser.
I bogens tredje bidrag, søger Tim van Gerven at spore skandinavismens intellektuelle og filosofiske ophav. van Gerven lader analysen tage udgangspunkt i tre afhandlinger fra 1800, der kredsede om, hvorvidt den nordiske mytologi skulle have en vigtigere plads i den skandinaviske kultur, fremfor den græske. I afhandlingerne blev det skandinaviske fællesskab, Skandinavia, kulturelt defineret, gennem dets modsætninger til den klassiske, sydeuropæiske kultur og Tyskland, der blev opfattet som en fælles fjende.
Kim Simonsen kaster i fjerde kapitel et blik på det intellektuelle netværk af skandinavister, herunder hvordan det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab forsøgte at fremme skandinavismen gennem sin institutionelle pondus og de internationale forbindelser, som selskabet havde skabt sig. Simonsen undersøger det intellektuelle netværk med udgangspunkt i Carl Christian Rafns breve.
N. F. S. Grundtvig står for de fleste som en af den danske nationalismes fædre, men var også fortaler for, at de tre nordiske folk skulle forenes af historie og sprog – han legede sågar med tanken om en sammensmeltning af kristendommen og den oldnordiske religion. Jes Fabricius Møller analyserer i dette kapitel Grundtvigs syn på skandinavismen og argumenterer for, at Grundtvig, i den tidligere del af hans liv, ønskede en fællesnordisk stat, mens han senere i livet blev stærkere nationalistisk.
Karina Lykke Grand og Gertrud Oelsner lægger i deres bidrag en kunsthistorisk vinkel på skandinavismen og fokuserer på den danske kunsthistoriker N. L. Høyens rolle i skabelsen af en skandinavisk identitet. Gennem sin vigtige roller i Skandinavisk Selskab og Selskab for Nordisk Kunst havde han stor indflydelse på, hvad der skulle være skandinavismens kulturelle fundament. Høyen er ofte blevet betragtet som værende mest dedikeret til skabelsen af en dansk, national identitet, men i sine forelæsninger talte Høyen for, at malere, forfattere og digtere skulle beskæftige sig med Skandinaviens historie, der var deres egentlig fædreland.
Den svenske journalist og forfatter Oscar Patric Sturzen-Becker var en aktiv udgiver af litterære magasiner i Danmark og Sverige. Hans hensigt var at skabe et kulturelt broderskab på tværs af Øresund. Kari Haarder Ekman undersøger i sit kapitel Sturzen-Beckers visioner og mål, der ikke kun var kulturelle men også politiske; hvor de danske nationalliberale ønskede et ’Danmark til Ejderen’, ønskede Sturzen-Becker et ’Norden till Eideren’, der skulle omfatte de tre nordiske lande.
Tor Ivar Hansens bidrag til antologien er en analyse af bøgernes rolle i udbredelsen af den skandinavistiske bevægelse. I 1800-tallet blev der gjort forsøg på at skabe et fælles, skandinavisk bogmarked. Dels ville et fælles marked danne et bedre økonomisk grundlag for forfattere, udgivere og boghandlere, dels ville et fælles marked være vigtig for at udbrede en fællesskandinavisk identitet. Hansen argumenterer for, at selvom skandinavismen ikke lykkedes som politisk projekt, havde det succes med at skabe en fælles, litterær bevidsthed.
Som Kristoffer Schmidt skriver i sit kapitel, er der en tendens blandt museumshistorikere til at se oprettelsen af Oldsagskommissionen (1807) og Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager (1819), som nationale projekter, der skulle skabe en særlig, dansk forhistorie. Men som forfatteren argumenterer for, var der blandt grundlæggerne af Oldsagskommissionen et mål om at bevare de historiske bånd mellem Danmark og Norge. På samme måde var hensigten med Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager at sætte Danmark ind i en større kulturel sammenhæng, ved at sammenligne danske genstande med genstande fra andre geografiske områder.
Skandinavismen havde, udover de kulturelle og politiske implikationer, også religiøse dimensioner. Alle tre lande havde været lutherske siden 1500-tallet. Af den grund blev fire skandinaviske kirkemøder afholdt i løbet af 1850’erne og 60’erne. Men ligesom den politiske skandinavisme gik fløjten efter det danske nederlag i 1864, ophørte også ambitionerne om en kirkelig skandinavisme. Grundtvig havde haft stor betydning for de skandinaviske kirkemøder, men grundtvigianismen skabte konflikter mellem kirkemødernes deltager, hvilket ledte til deres ophør i 1861.
I skandinavismens historiografi har der ifølge Rasmus Glenthøj været en tendens til at betragte den politiske skandinavisme som en uklar ideologi. Dette er delvist rigtigt, men Glenthøj argumenterer for, at den skandinavistiske ideologi ikke har været mere uklar end de nationalistiske bevægelser der samlede henholdsvis Tyskland og Italien. Derudover argumenterer han for, at skandinavisternes politiske ideer baserede sig på den liberale nationalismeopfattelse, at små stater såsom Sverige, Norge og Danmark, var for små til at overleve som selvstændige nationalstater og derfor var nødt til at blive forenet.
Morten Nordhagen Ottosen undersøger i sit bidrag dét, der kan kaldes for dynastisk skandinavisme. Denne idé gik ud på, at de skandinaviske lande skulle forenes i et fælles kongedømme. Bevægelsen vandt tilslutning hos Frederik VII i midten af 1850’erne og Karl VX af Sverige-Norge i begyndelsen af 1850’erne, men Danmarks dårlige, politiske position i 1863-64 var en bidragende faktor til, at denne vision ikke blev realiseret.
I antologiens sidste kapitel beskæftiger Magdalena Hilström sig med de visioner og ambitioner, som skandinavisten Artur Hazelius havde, da han i 1873 grundlagde dét, der skulle blive Nordiske Museet i Stockholm. Som tilfældet var med Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager i København, var hensigten med museet at placere Sverige i en større, skandinavisk kontekst og ikke at skabe en svensk nationalfølelse og stolthed. Det var først efter Hazelius’ død i 1901, at museet tog en mere nationalistisk drejning.
Bogen Skandinavisme – Vision og virkning giver et alsidigt billede af en bevægelse, som mange glemmer eller kun ved meget lidt om. Bogens kapitler er skrevet på de pågældende bidragyderes sprog (svensk, norsk, dansk og engelsk) og understreger dermed på en subtil måde temaet for antologien. Ved at fokusere på politiske, kulturelle og religiøse aspekter af en, i det store perspektiv, kortlivet vision, minder antologiens bidrag os om, at vores samfund i dag er et produkt af en lang historie, der nemt kunne have bevæget sig i en anden retning.
Historie-online.dk, den 13. februar 2018
