Soltemplets hemmelighed

Af Louise Karlskov Skyggebjerg

Soltemplets hemmelighed er en børnebog i fantasy-genren, og der er alt, hvad hjertet kan begære af svævende feer, nisser, monstre, talende dyr, druider, sort og hvid magi og endda en prins på en hvid hest.

Bogen er 2. bind i serien Tidsdetektiverne. Den handler om de tre børn Margrethe, Sigurd og Thea på 12 år. De kan rejse tilbage i tiden, og i dette bind kommer de til Stonehenge og en keltisk kultur, hvor de skal hjælpe med at befri en by fra mørkets troldmænds fangenskab. I et efterskrift får læseren at vide, at flere af karaktererne i bogen er inspireret af keltiske myter og navne. Blandt inspirationskilderne er en keltisk lysgud, en bjørnegudinde og en hestegudinde.

Karaktererne i bogen er uden mange nuancer, og bogen bliver aldrig for alvor spændende. De gode er gode, og de onde onde, og selvom Sigurd et kort øjeblik fristes af ondskaben, bliver det ikke rigtigt dramatisk. Karaktererne i bogen er skabt med fantasi, men en fantastisk læseroplevelse er det ikke.

Som historieformidling er det sjovt med de elementer af keltisk kultur, der er indflettet i historien. Men der kunne sagtens have været mere, og det kunne godt have løftet sig ud over fx paralleller mellem keltisk husudsmykning og moderne graffiti, og historier om, hvad man mon gjorde, før toiletpapiret blev en del af hverdagen.

Bogen er tænkt som en roman og ikke som en historiebog, men en yderligere udfoldelse og integration af de historiske elementer kunne måske have været det, der havde løftet bogen ud over det sædvanlige. Hvem var kelterne? Hvem var deres guder? Og hvad er historien om Stonehenge? Det er alt sammen spørgsmål, man bliver klogere på i efterskriftet. Måske kunne svarene med fordel i højere grad have været inddraget i selve romanen.

Det behøver det i hvert fald ikke blive kedeligt af. Min datter på 14, der stort set kun læser fantasy, er fx begejstret for forfatteren Rick Riordans serier. Her er hovedpersonerne fra henholdsvis den græske, romerske og egyptiske mytologi, og det betyder, at min datter for længst har fået langt bedre tjek på de mytologier end jeg og nu ønsker en tur til Athen og Akropolis. Og når historisk inspireret fantasy har den effekt, er det jo ikke så ringe endda set med en historiker-mors øjne. Måske kan Soltemplets hemmelighed også inspirere sine læsere til at besøge Stonehenge og søge mere viden om keltisk kultur.

Læs anmeldelse af bind 1: Øgledronningens forbandelse

[Historie-online.dk, den 1. januar 2019]