Spelet om Schleswig-Holstein
Af Gerd Conradsen
En svensksproget publikation om Slesvig-Holstens historie, der har en meget stor spændvidde. Den starter med en kort beskrivelse af istidernes landskabsformende aktivitet, fortsætter med menneskenes indvandring, nævner folkevandringstiden, omtaler adskillige danske sagn – og vikingekonger ved navn, og går så over til en grundig gennemgang af de dynastiske forviklinger og diverse fyrstehuses og adelsslægters prærogativer, Oldenburg, Gottorp, Sønderborg, Nordborg, Pløn, Glücksburg og Augustenborg, behandler grundigt de politiske og nationale problemer, der forårsager de to slesvigske krige, for til sidst at ende ved Karl Otto Meyer, drabet (?) på Uwe Barschel og Heide Simonis .
Den til tider diffuse alliancepolitik fra dansk og svensk side i deres kolliderende bestræbelser på hegemoni i det nordtyske og baltiske har i århundreder haft området mellem Kongeå og Elben som omdrejningspunkt. Det involverer tyske, russiske, nederlandske engelske og franske interesser i den til enhver tid momentane status i Slesvig-Holsten.
Den svenske tilgang til problemerne i forbindelse med de to slesvigske krige er ganske interessant. Forsøgene på en fordybet dansk/svensk alliance- og forbrødringspoltik, med de kronede hoveder som væsentlig drivkraft, beskrives indgående og er bestemt et af de interessanteste afsnit. Denne ”pan-skandinavisme” er ganske anderledes euforisk i Danmark, forfatterne kalder den ”dansk ultraskandinavisme”, hvorimod den mangler folkelig og politisk klangbund i Norge og Sverige. Den dyrkes mest intensivt i akademiske kredse.
På s. 315 anføres, at den svenske udenrigsminister Manderström den 17.december 1863 får et tilbud fra Berlin om at opdele Danmark, så Preussen får hertugdømmerne og det øvrige Danmark skulle tilfalde Sverige! Tilbudet afvises.
Dette må være en nyhed for de fleste danske læsere.
Marchen mod katastrofen i 1864 begrundes med et totalt dansk fejlskøn af eget formåen,
forkert vurdering af den storpolitiske situation blandt de europæiske magter og en urealistisk holdning til de nationale forhold i hertugdømmerne. Forfatterne betegner det som ”den mentale arv” , nok det danskerne kalder ”ånden fra 48”.
For den nyere tids vedkommende, fra ca. 1830 ff., er også de økonomiske forhold behandlet. Udviklingen inden for erhvervslivet, den begyndende urbanisering, uddannelse, infrastruktur og demografiske forhold. Udgravningen af ”Schleswig-Holsteinischer Canal ”, forløberen for Kielerkanalen, der tages i brug 1785. Den beskæftiger 4600 mand i 7 år, der flytter 82 millioner kubikmeter jord.
Forfatningstridighederne og den begyndende sprogkonflikt er velbeskrevet.
Den absolut seriøse publikation kan også af og til fremkalde et smil hos den nutidige læser, som f. eks. på side 183, hvor man som nutidsdansker kan nikke genkendende til regeringens kreativitet på skatteudskrivningsområdet, da man skal have dækket udgifterne til ”Store Nordiske Krig”. Der indføres skat på parykker, på damernes høje håropsætning, på kareter og på hesteforspænd. Eller karakteristikken af Monrads regering nytår 1864, ham selv og de 6 ministre: ”Millionen, en etter og seks nuller. Eller den svenske minister Björnstjernas beskrivelse af Blumes kabinet: ”Et hospital; tre ministre er blinde, tre er døve og en er gal”.
Det gør danskernes ukloge og dilettantiske ageren ved Londonkonferencen og katastrofen i 1864 begribelig. Lord Russel beskriver det således: ”Danskerne optræder halsstarrige og dumme, som de plejer”.
Dommen over de danske politikeres ageren op til og under katastrofen er hård, men heller ikke svenskerne går ram forbi. Danmark har handlet i god tro til de signaler, der uden om de politiske beslutnigstagere sendes fra Sverige. Efter et besøg hos Napoleon III og dronning Viktoria, hvor kong Karl XV drøfter den slesvigholstenske problematik, bedømmer dronningen det således: ”Kongen af Sverige er fuld af vilde ideer, som han bliver fuldproppet med af kejser Napoleon”.
Det fremgår ikke, hverken af forordet eller bagsideteksten, hvilke faglige kvalifikationer de tre forfattere har til den behandlede materie, men der gøres udtrykkelig opmærksom på at værket er blevet til under faglig vejledning af dr. phil Thomas Riis, professor ved universitetet i Kiel. Der findes en omfattende kildehenvisning og et stort navneregister bag i bogen samt 7 slægtstavler.
Efter forfatternes egen udtalelse er det foreliggende ”det enda moderna större verk som på svenska behandler ämnet”, og det kan undre, da svenskerne siden ”svenskervældet” i Hedeby omkring år 900 har haft stor indflydelse i landsdelen.
Den svenske tekst burde ikke være en hindring for danske interessenter. Efter nogle sider og lidt gætteri har man styr på de begreber, der lyder lidt anderledes på svensk end på dansk.
