Sporvognskalenderen 2020

Af lektor em. Vigand Rasmussen

Et sikkert tegn på efterårets og vinterens komme er fremkomsten af næste års kalendere, og selv om de fleste efterhånden har en kalender på deres mobiltelefon, er der stadig et marked for gode gammeldags analoge kalendere i papirudgaver.

En sådan er Sporvognskalenderen 2020, der er udgivet af Sporvejshistorisk Selskab, en af de hæderkronede foreninger, der for årtier siden begyndte at redde den fysiske transporthistorie sammen med andre klubber som Dansk Jernbane Klub. Netop den landværts transporthistorie var et område, som dengang blev totalt overset af de akademiske historikere og de statsanerkendte museer, og havde det ikke været for en hærskare af frivillige ildsjæle, var den vigtige del af vores historie bare forsvundet hos ophuggerfirmaerne.

Sporvejshistorisk Selskab har skabt et fantastisk miljø for sporvogne og andre bytransportmidler ved Jystrup mellem Ringsted og Roskilde. Ud over at der køres sporvogn som i gamle dage, så udgiver foreningen også en perlerække af bøger om sporvogne og anden form for bytransport.

En kalenders kvalitet er afhængig af billedvalget og indholdet af den medfølgende billedtekst. Og her lægger sporvognskalenderen stærkt ud. Forsidebilledet viser nemlig en sporvogn, som fyldes med tilskuerne fra den nys overståede fodboldlandskamp mod svenskerne den 20. juni 1965. I teksten bemærkes tørt, at Danmark vandt med 2 – 1, og man kunne måske også lige have tilføjet, at et af de danske mål var Ole Madsens berømte hælspark, der bragte Danmark foran 1 – 0. Der var 50.000 tilskuere, og de skulle hjem med sporvogn og bus, så derfor indsatte sporvejene ekstra materiel og mandskab for at klare presset. Billedet viser linie 3 ved stoppestedet, og det er et billede, som er fyldt af gode fortællinger. Dels ser man det udkommanderede ekstra mandskab i korrekt uniformsføring stå ved sporvognen, klar til at sende sporvognen af sted og modtage den næste. Og så lægger man også mærke til, at tilskuerne, som kommer strømmende fra Idrætsparken mestendels ser ud til at være mænd i deres fine søndagshabitter. Det var en noget anden påklædning, end man ser til landskampe i vore dage. Selv om der er travlhed, så har den unge mand med skoletasken i døren ind til sporvognen lige tid til at komme med en frisk bemærkning til sporvejsmanden på fortovet. Det er et pragtbillede.

Og det fortsætter inde i kalenderen. Det ene fine foto følger efter det andet. Min personlige favorit er, qua min fortid i Aarhus, martsbilledet, som viser Århus Sporvejes motorvogn nr. 18 i Søndergade ud for Kauffmanns butik. Det er en anden fordel ved de historiske kalendere. Man mindes, når man ser billederne, og jeg mindes mange herlige ture med de aarhusianske sporvogne. Frem mod nedlæggelsen i efteråret 1971 gik jagten ind på gode motiver af sporvognene alle steder på ruterne, for at få den bytrafik foreviget, inden det var for sent.

På kalenderens oktoberblad har trolleybusserne også fået plads mellem sporvognene. Igen må man undre sig over tåbelige beslutninger. I 1963 omstillede Københavns Sporveje deres to trolleylinier til drift med dieselbusser, mens NESA fortsatte til 1971. I vore dage, hvor elbusser med batterier åbenbart er svaret på alle problemer i trafikken, kunne det være forfriskende at genindføre trolleybusser, som kan køre på grøn energi og ikke er afhængig af opladning af et batteri, der kan være fremstillet i Kina under miljømæssige betænkelige forhold.

Sporvognskalenderen er med sine fine billeder og kompetente tekster et godt eksempel på den gode vægkalender, og den fortjener en stor udbredelse, også fordi indtægten fra salget af kalenderen går til et godt formål, nemlig driften af sporvejsmuseet ved Skjoldnæsholm.

[Historie-online.dk, den 24. september 2019]