Steder i Europa
Af Henrik Mølgaard Frandsen, Cand. Mag. i historie og Europastudier
Historikeren Niels Kayser Nielsen giver med denne udgivelse forskellige bud på, hvilke faktorer der gør sig gældende, når det moderne europæiske menneske skal identificere sig selv. Med udgangspunkt i begreberne tid, rum og sted søger Nielsen at indkredse de væsentligste forhold, der gør sig gældende i identitetsskabelsen.
For at illustrere emnet bedst muligt benytter forfatteren sig af en blanding af teoretiske afsnit og afsnit, hvor fokus er lagt på ”feltstudier”. Sidstnævnte fylder mest, og Nielsen har valgt adskillige spændende og flere relativt ukendte områder. Hovedparten har den fællesnævner, at de er grænseegne med en særdeles broget historie, hvor diverse kulturer har levet både med og mod hinanden igennem århundrede. Steder som Vilnius i Litauen, Przemysl i Polen, Cluj i Transsylvanien og Viborg i Rusland virker i den forbindelse velvalgte. Nielsen kommer generelt godt igennem kapitlerne som er velskrevne og særdeles informative. Bogen påviser, hvorledes identiteten formes i mødet mellem forskellige kulturer – ikke blot på det mentale plan men også i form af det konkrete fysiske møde mellem kulturerne, hvor forhold som madkultur og turisme spiller afgørende ind. I forbindelse med sidstnævnte slutter Nielsen bogen glimrende af med et kapitel om, hvorledes forfatteren og hans kone jævnligt tager til deres sommerhus i Vestjylland. Her skildres på en uhyre simpel, men overbevisende, måde, hvorledes identiteten undergår en forandringsproces hos den akademiske storby-lektor i det tilbagevendende møde med de lokale beboere på Vestkysten – og omvendt.
Bogen sætter samtidig fokus på spørgsmålet om, hvem der i givet fald har adkomsten til diverse steder samt til at ”bebo, iscenesætte og forvalte” de selv samme steder. Dette gøres relevant nok igen især med udgangspunkt i de gennemgåede mere kontroversielle grænseområder. Forfatteren synes ikke at give svaret herpå i eksplicit form. Imidlertid synes det at kunne udledes, at de forskellige identiteter, hvad enten de er lokale, regionale, nationale eller overnationale, er konstruktivistiske i deres natur, hvorfor en given ”ret” i sit udgangspunkt ikke er naturgiven. I forbindelse med sin gennemgang af nationalismens indflydelse i de pågældende grænseegne, så fastholder Nielsen i flere forbindelser, at nationalismen per se ikke nødvendigvis er af det onde, men at den destruktive indflydelse, den i flere tilfælde har haft, skyldes den udformning som forskellige politikere og ideologer har givet den – igen spiller det konstruktivistiske element altså afgørende ind.
Bogen skal roses for de adskillige gennemgange af faglitteratur inden for diverse områder, som løbende tages op. Endvidere fremstår det også som en styrke, at forfatteren generelt ikke er bange for at benytter internethenvisninger – både som kildehenvisninger men også for at delagtiggøre læseren i mulige supplerende oplysninger. En kilde til irritation er imidlertid det udtalte fravær af illustrationer, grafer og kort. Om end dette givet skyldes økonomiske overvejelser, så ville det unægteligt have tjent bogens læsevenlighed kolossalt, hvis der havde været brugt disse supplerende hjælpemidler.
