Takket være hunden

Af Anne Marie Storm

Denne bog udkom d. 16. august, som er St. Roche’s dag. Ikke mange ved, at St. Roche er hundenes helgen, der blev født ca. 1348 i Montpellier. Han drog rundt i Sydeuropa og helbredte alvorligt syge. Desværre blev han selv smittet med pest, hvorefter han blev fordrevet. Han flygtede ud i skovene, hvor han på mirakuløs vis overlevede. Først og fremmest fordi han blev fundet af en hund, der slikkede pestbylderne rene og bragte mad til ham. 1590 blev han helgenkåret af pave Gregor XIV.

Det er en interessant historie, ligesom fortællingen om hunden Nipper, som er kendt fra de gamle 78-pladers reklame: His Master’s Voice. Han blev næsten også en helgen. I hvert fald blev der rejst en 4 tons tung statue af ham i 1954.

Også i kunsten er hunden rigt repræsenteret. Da prins Albert kom til England for at blive gift med sin Victoria, medbragte han sin elskede greyhound Eos. Victoria bestilte et billede af hunden hos den berømte maler, Sir Edwin Landseer, og Albert fik maleriet i fødselsdagsgave.

Forfatteren kommer vidt omkring i sit forsøg på at skrive hundens verdenshistorie. Måske for vidt omkring. Men der er flere spændende afsnit, som f.eks. det om besøgshunde til demente. Det er ret rørende, og bogens illustrationer er underholdende.

Jeg hører i den grad til målgruppen for en bog om hunde, for jeg er vild med hunde. Men jeg må desværre indrømme, at når ovenstående er nævnt, har jeg stort set udtømt, hvad jeg kan komme med af positive udtalelser om denne bog. 

Hvis man lader sig irritere af en total mangel på korrekturlæsning, skal man holde sig langt væk fra disse sider. Tilfældig kommasætning og mærkelige sætningsopbygninger gør det svært at fange meningen. Her skal blot citeres et enkelt eksempel, men der er mange:

Det er ingen tilfældighed, for historien, evolutionen og den menneskelige udvikling, er ikke styret og bestemt af tilfældigheder, at den islamiske civilisation ikke har udviklet sig i 700 år, at de store asiatiske er forsvundet og i dag er kopi civilisationer af den vestlige.  ØH?!

Der er flere afsnit, der tangerer en holdning, som jeg ikke bryder mig om:

Generationers samliv mellem mennesket og hunden har været til menneskets gavn og takket være hunden har vor vestlige civilisation udviklet sig til at være den fremmeste nogensinde og i enhver henseende den islamiske overlegen

Det vrimler med computer-delte ord, der undertiden kan være ret sjove som f.eks.: hunde kiks og vagt hunde. Men det tager unægtelig fokus fra indholdet. Også stavefejl som edderkobber og pepersvend er for meget af det gode.

Jeg fatter simpelthen ikke, at et forlag ikke sørger for at rense ud i så grove fejl, inden vi andre udsættes for den slags.