Tidsbilleder

Af Birthe Korsbæk

Ebbe Larsen er fotograf og har nu leveret denne selvbiografi. En beskrivelse af de oplevelser, hans liv og virke har givet ham. Som fotograf har han oplevet livet i billeder: TIDSBILLEDER. Vi begynder 4. maj 1945. Pludselig kunne man se ind i folks lejligheder om aftenen, - et forunderligt syn, syntes den dengang 7-årige dreng.

Året 1945 fortælles i billeder: En jødisk nabo, der kommer udmagret hjem fra koncentrationslejren. – At kunne sejle over Storebælt og fodre måger. – En amerikansk soldat, der tabte sit hjerte til forfatterens lillesøster, fordi hun lignede hans jævnaldrende datter derhjemme. Barndomslivet i en gade i Odense beskrives. I øvrigt blandt mange børn, der senere blev kendte voksne (borgmester, filminstruktør, en ledende hjertespecialist, forfatter, minister m.m.)

Legeredskaber var der ikke i gården, men et stativ til at banke tæpper på gjorde fyldest som klatrestativ. Brændeskuret kunne bruges til fæstning eller fort. Desuden kom der omvandrende gårdsangere og jonglører. Man måtte sy om af brugt tøj og strikke af optrævlet garn, men det var ens for alle. De fleste mødre var hjemmegående. Man genkender gadebilledet med mange små specialbutikker med personlig betjening.

Med til gadebilledet hørte også små håndværkerbutikker, skomager, systue m. v. og så var der mælkemanden med hest og vogn, Det var en tid, hvor man kom hinanden ved, vel både på godt og ondt.

På sommeraftener kom artister, musikanter og gårdsangere, jonglører m.fl. Og optrådte i håb om, at der vankede et par mønter, kastet ned fra vinduer og altaner. Det var før, beboerne tog plads foran TV. Der var en anden ”nærhed”. Kvarteret var forsynet med alskens små specialbutikker. Det var her, børn og voksne mødtes. Beboerne havde omsorg for hinanden. Der var ingen ”offentlig omsorg.” Tiden var jo et ”mangelsamfund”, og der var rationering, men det var ens for alle.

Bogens mange fotos giver et fint tidsbillede af tidens påklædning, trafikmidler, bebyggelse m.m. Det var tider med sydende og dampende lokomotiver, hvis man ville ud at rejse. Vi får et uforglemmeligt tidsbillede af Odensedrengens rejse med damptog til Langeland. Det var en lang tur med overnatning hos morfaren i Ringe og med alskens rejsegods om bord: f.eks. et bur med høns, som skulle afleveres undervejs, og pakker med mel, sukker og Richs til Brugsen i Tranekær.

Erindringsbilleder er der mange af: En tur i charabanc med onklens bedste hest spændt for. Ferie hos onklen i Fraugde med besøg på Thomas Kingos gravsted og besøg hos Morten Korch, som stadig boede i sognet.  Ferie hos farfar, som var bonde i tider, hvor man kunne leve af at dyrke 13 tdr. land og forsørge en familie med otte børn. Tidsbilledet rummer også en beskrivelse af farfars stuer: Diplomer fra dyrskuer, fotografier af afdøde, et litografi af Jesus på Genesaret sø og en broderet tekst: ”Gud velsigne vort hjem”.

Andre indre billeder får vi af forfatterens oplevelse som ”opdagelsesrejsende” på Odense å, hans underkendte talent som fodboldspiller i Odense Boldklub og af spejderlivet i byen. Livets alvor var - og er vel stadig en del af billedet. Det er polioepidemien i 50-erne et eksempel på.

Et andet tidsbillede var optagelsesprøven til mellemskolen. Senere realeksamen, som også kalder minder frem. Efter realeksamen kom så uddannelse - i dette tilfælde som fotograf.

Arbejdet som fotograf gav en god samfundsforståelse gennem de mange motiver, hvilket bogens mange billeder udtrykker. Senere opstod så interessen for filmoptagelser. Som 19-årig den første film. Så ud i Verden (på cykel til Holland). Senere en lærerig opdragelsesrejse til London - og et fotografisk kunstværk.

Tåbelige handlinger og kloge handlinger igennem livet beskrives, set i bagklogskabens lys.

Tiden som værnepligtig ved Forsvarets Filmtjeneste og ansættelse som filmfotograf hos Statens Filmcentral. Senere en række filmproduktioner - mellem 150 og 160 film. Og filmpriser blev det også til. Et stipendium gav mulighed for at opholde sig og følge filmproduktioner i England i en måned. Det beskrives levende og gav forfatteren inspiration til at lave sin egen film: ”Fragmenter”, en seks minutters film om en stendysse, som fik en pris ”The Golden Hugo Award” i Chicago. Vi får en spændende beskrivelse af oplevelsen og prisoverrækkelsen.

Filmfestivaler omtales. En film om Amerika: ”America, the way I see it”, gav anledning til spændende oplevelser, som beskrives. Den blev oversat til fem sprog og udløste en filmpris.

I 1988 forlod forfatteren filmens verden og blev direktør for TV-Fyn, som han var med til at opbygge og skabe. En proces, der beskrives levende. Anmeldelserne brugte udtryk som ”Gadekærs-TV”, ”Bonde-TV” og ”Pærekøbing-TV”. Den samme kritik fik i øvrigt alle de nystartede TV-stationer. Nå, TV Fyn udviklede sig og solgte senere programmer til selveste BBC. Senere blev det til en række film om lokale steder i Danmark med titler som: ”Dengang i Skagen”, ”Dengang i Odense”, ”Dengang på Fyn” m. v. om livet i Danmark fra 1945 til 1976. Siden har forfatteren skrevet ni bind om Danmark. Heraf ”Tidsbilleder” der begynder i 1937.

Kapitlet ”Bonusoplevelser” fortæller om farverige og spændende personer, som forfatteren mødte i sit virke.  Det kunne være fire bornholmske søulke, der fortalte skipperhistorier, en gammel søulk, hvis skib blev sænket af en tysk u-båd, så han måtte drive rundt i en jolle på Atlanterhavet i fire døgn eller en fortælling fra en stemme i tågen på Horsens Fjord.

En anden oplevelse handler om en royal filmforevisning af en film om Dronningens og prins Henriks besøg i Sønderjylland, som skulle vises på Amalienborg. 10 minutter inde i filmen lød det som om, der var en løs forbindelse. Det var en af de royale gravhunde, der trak i ledningerne til højttalerstikket. Som forfatteren bemærker: ”Hvor mange har prøvet at ligge på alle fire og ført kamp om et højttalerstik med en royal gravhund”?

Besøg på små øer som først fik TV-forbindelse langt senere end os andre. Falcks redningskorps, som sejlede ud til små øer for at bytte biblioteksbøger. Kampen for tilværelsen ved den jyske vestkyst, en tur med fiskerbåd fra Nr. Vorupør, der gav anskuelsesundervisning i, hvor kort afstanden kunne være mellem liv og død. Den sjette film om danske landskaber var om Himmerland. Overtro om øjetræers helbredende virkning, om ritualer, der skulle bringe rejsende frels gennem Rold skov, eller om Den kloge Mand i Rold, der kunne slukke en skovbrand ved at gå frem mod ilden og mumle hemmelige formularer.

Det danske skib Boringe lå i Marseilles havn ved besættelsen. Frankrig beslaglagde det, og under fransk flag deltog det i evakueringen af europæiske kvinder og børn på flugt fra italienske tropper fra Addis Abeba. Senere overtog briterne skibet, og det kom til at sejle konvojsejlads mellem Storbritannien og Nordamerika.’

Hele værket er naturligvis rigt på spændende og flotte fotografier. 

Historie-online.dk, den 23. oktober 2018