Til det yderste. 5. Thule Ekspedition i Rusland
Af Jytte Kjær Schou
En velfunderet, interessant og levende beskrivelse af yupik-folket på Tjukotka-halvøen i det nordøstlige Rusland og den drastiske ændring i deres levevilkår i de seneste 100 år.
Forfatteren er leder af Arktisk Institut. Han kombinerer sin omfattende historiske og etnografiske viden med personlige oplevelser som leder af Danske Tjukotka Ekspeditioner, og ikke mindst lader han yupik-folket selv komme til orde. Teksten er suppleret med et unikt billedmateriale, der bidrager til forståelsen. Han fortsætter, hvor Knud Rasmussen blev tvunget til at slippe. Knud Rasmussens berømte 5. Thule Ekspedition, der begyndte i 1921, og som skulle dokumentere sammenhængen mellem eskimoer i Grønland, det nordlige Canada og det yderste nordøstlige hjørne i Asien, strandede i 1924 på Tjukotka-halvøen. De politiske forhold kom i vejen, og Knud Rasmussen blev smidt ud af de sovjetiske myndigheder efter kun 48 timer.
Bent Nielsen undersøger, hvordan de politiske forhold i Sovjettiden og efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har påvirket yupik-folkets daglige liv. Han indleder med en beskrivelse af Knud Rasmussens sidste etape af den store ekspedition og hans problemer med de sovjetiske myndigheder. Selv om Knud Rasmussen fik kontakt med et par eskimoer, var der slet ikke tid til et nærmere studium af deres levevis, traditioner, myter og forestillingsverden.
Bent Nielsen undersøger ikke alle de aspekter, der interesserede Knud Rasmussen. Han beskriver kort yupik-folkets levevis og sociale struktur før den russiske revolution i 1917, men hans fokus er på de politiske omvæltninger, og hvordan de kom til at vende op og ned på yupik-folkets traditionelle levevis.
Før Sovjetstyret for alvor gik i gang med at implementere de socialistiske idéer blandt den etniske befolkning i landet afkroge, var yupik-folket med havdyrfangsten som deres primære levevej forholdsvis uafhængigt af den europæiske civilisation. Bent Nielsen giver et godt indtryk af Sovjetstyrets fremfærd. Eskimoerne blev lønarbejdere. Der kom sociale goder i form af skoler, butikker og sundhedshuse, men bagsiden af medaljen var brutal tvang. For at integrere de oprindelige folk greb styret til tvangsforflytninger og koncentration af bopladser. Befolkningssammensætningen blev ændret drastisk med mange tilflyttere fra de europæiske egne af landet. Den oprindelige befolkning kom i mindretal, og russisk blev fællessprog. Grænser blev lukket, og samkvem mellem inuitter på tværs af grænser blev stoppet. Dertil kom, at den industrialiserede udnyttelse af havdyrene formindskede bestanden betragteligt.
Sovjetunionens kollaps i 1991 gav nye problemer med en økonomisk krise, der også ramte de oprindelige folk. Flere af yupik-folket søgte tilbage til deres gamle bopladser og prøvede at genoptage de gamle fangstmetoder. Der var stadig restriktioner. Yupik-folket skulle stadig brødføde en alt for stor administration og kunne ikke eksistere uden statsstøtte. Under Putin kom der desuden mere overvågning og flere restriktioner.
De Danske Tjukotka Ekspeditioner har i lighed med Knud Rasmussen haft store problemer med det russiske bureakrati. . Forfatteren fortæller, hvordan lokale personlige kontakter betød alt for gennemførelsen af ekspeditionerne. Gennem disse kontakter demonstreres tydeligt, hvordan myndighedernes uforstående fremfærd, tvangsforanstaltninger og gennemgribende formynderi har ført til yupik-folkets moralske forfald, apati, ansvarsløshed og alkoholisme. De er ikke i tvivl om, at vejen frem er større selvbestemmelse.
Det er en meget lang periode, bogen dækker, men resultatet er vellykket. Bogen er klart opbygget og kan læses af enhver interesseret. Forfatteren demonstrerer en omfattende historisk viden og et godt kendskab til kilderne. Hans egne oplevelser på ekspeditionerne og de mange udtalelser fra yupik-folket selv er med til at give et levende indtryk af udviklingen fra den russiske revolution til 2018.
[Historie-online.dk, den 2. august 2023]
