Tilintetgørelseskrig

Af Henning Lyngsbo

Denne bog handler om den mest ødelæggende krig af alle krige. Krigen på Østfronten mellem Det Tyske Rige og Sovjetunionen i årene 1941 til 1945.

27 millioner døde sovjetborgere – civile og militære. Godt 5 millioner tyskere – civile og militære. Hertil kommer tabstallene fra de nationer, der deltog i krigen på Østfronten på den ene eller anden side.

Det er almindeligt kendt, at der kan være forskel på tabstallene opgjort i forskellige kilder. Mange er endvidere af den opfattelse, at tallene er større end de offentliggjorte. Så vidt jeg er orienteret fra andre kilder om ”tabstallene”, er forfatterens tal i denne bog sikkert meget realistiske som mindstemål.

Sammenligner man i øvrigt Østfrontens sovjetiske og tyske tab med briternes, havde briterne globalt 600.000 døde og savnede. Amerikanernes globale tab var på godt 400.000.  Det understreger, hvor forfærdelig krigen på Østfronten har været. Forståeligt at forfatteren, Mogens Lund har givet bogen titlen ”TILINTETGØRELSESKRIG”.

Mogens Lund er uddannet bibliotekar og er cand. phil i historie fra Aarhus Universitet. Har i en årrække været souschef ved Kolding-bibliotekerne. Han har derved kunnet sande, at der ikke var megen historieskrivning på dansk om de gigantiske slag, der fandt sted langs den over 3000 km lange front.

Forfatteren har utvivlsomt med denne bog frembragt den første danske gennemarbejdede fremstilling af forholdene på Østfronten i årene 1941-45. Det må have været en stor udfordring. Men resultatet er usædvanlig godt, ja fremragende.

Emnet kræver i sagens natur et væld af militærfaglige udtryk og begreber. Men Mogens Lund har undgået en militærteknisk fremstilling, og i stedet valgt en ”civil” beskrivelse af krigshandlinger og materiel. Som udgangspunkt er beskrivelserne af generel karakter, men med en mere detaljeret og militærterminologisk fremstilling, hvor Mogens Lund har fundet det nødvendigt. Resultatet er godt.  Bogen er meget læsbar. Den er velskreven. Og selv hvor militære terminologier trænger sig på, forhindrer det ikke læseren at percipere bogens mange beretninger takket være forfatterens formuleringsevne.

Bogen er på 480 sider. Der er ni kapitler, hvoraf de første to kapitler på godt 100 sider gennemgår optakten til krigen. Det er faktisk spændende læsning, fordi forfatteren inddrager hidtil ikke særligt kendte forhold og forudsætninger for de to diktatorers – Stalins og Hitlers – beslutninger før krigen bryder ud d. 22. juni 1941.

På det tidspunkt havde Stalin tanker om at gøre hele Europa kommunistisk under Sovjets overherredømme. Sovjetunionen havde godt nok indgået en ikke-angrebskontrakt med tyskerne, men Stalin havde en forventning og forhåbning om, at de egentligt krigende parter – Tyskland vs. Frankrig og Storbritannien - så bedre kunne destruere hinanden. Når det var sket, skulle Sovjetunionen angribe Europa. Stalin vidste, at han til den tid ville have overlegne mandskabs- og materielressourcer, der sammen med en forventet opstand af de europæiske arbejdere skulle gøre det nemt at erobre hele det europæiske område.

Han havde imidlertid ikke regnet med, at Hitler fik så stor succes i sin lynkrig. Stalin skulle således have udtrykt stor vrede og frustration over Frankrigs overgivelse. Den forventede, udmarvende krig mellem europæiske stater med gensidig tilintetgørelse udeblev jo herved. Til hans store skuffelse. Forfatteren Mogens Lund kan naturligvis ikke være garant for rigtigheden af Stalins tanker og udsagn, men han har troen herpå. Ikke mindst fordi historikere fra både øst og vest fik adgang til de offentlige arkiver efter Sovjetunionens sammenbrud efter murens fald. Godt nok kun for en kort periode, men nok til at få indsigt i papirer, der ændrede på den hidtil gældende opfattelse af Sovjetunionens historie.

Så når Mogens Lund i rigt mål giver eksempler på et andet historisk forløb end det hidtil kendte, har han sit kildemateriale på plads.

Bogen har lige akkurat det nødvendige noteapparat, hvilket til gengæld gør læsningen mere tilgængelig.

Kapitlerne tre til og med syv beretter om det egentlige krigsforløb. Her er bogen rigt udstyret med oversigtskort, der løbende viser krigens forløb. Bogens tekst og kort er dog ikke altid synkrone, hvilket gør korttilgangen vanskelig nogle steder. Men kortene er uundværlige. Især fordi tekstens mange beretninger om de utallige militære operationer og parternes respektive tab af menneskeliv og materiel kan virke lidt stereotype, efterhånden som man kommer frem gennem de fem kapitlers mange træfninger. Her hjælper kortene læseren med at forstå forskellighederne i slagmarkernes scenarier.           

Det er en stor mundfuld at komme igennem disse fem kapitler, hvis man skal yde teksten – og forfatteren – retfærdighed. Det må have været et kæmpearbejde at samle de mange informationer. Og ikke mindst at gøre dem til spændende læsning.

De mange fotografier er til stor hjælp, idet de ligesom gør de abstrakte beretninger særdeles nærværende.

Mikset af tekst, kort og billeder er godt. Det er nemlig ikke helt nemt at abstrahere sig ind i de ufattelige dimensioner, som verdenshistoriens største krig indeholdt. Når jeg tænker på, hvad det danske samfund har brugt – naturligvis fuldt berettiget – af tid på at skrive og tale om de relativt få tusinde danskere, der mistede livet under 2. verdenskrig, er forholdene omkring de enorme tab af menneskeliv på Østfronten nærmest ufattelige, og for europæerne i almindelighed og danskerne i særdeleshed mere eller mindre ukendte. Derfor må man i oplysningens hellige navn hilse Mogens Lunds bogværk velkomment.

Bogen beskriver det sindssyge had og den hertil hørende frygt, der var mellem parterne. Den fuldstændige mangel på respekt overfor mennesket som individ gjorde sig gældende på begge sider. Bogen giver mange eksempler på Stalins og Hitlers følelseskolde holdning til tab af menneskeliv.

Bogens kapitel otte giver et godt  billede af forholdene bag frontlinjerne. Om parternes optræden overfor befolkningen i besatte områder. Om parternes behandling af egne borgere og soldater.

Om behandlingen af krigsfangerne hos de to parter. Om bevidst skabelse af hungersnød i udvalgte områder for at decimere disses befolkninger eller grupper heraf.

Sidste kapitel i bogen – nr. 9 – gennemgår krigens betydning for eftertidens Europakort. Havde én af de to parters diktatorer fået sin vilje, havde Europa set meget anderledes ud i dag. Det er måske lidt forenklet sagt, men i realiteten havde Europa høstet en fordel, idet den af Stalin ønskede udmarvende krig ikke fandt sted på Vestfronten, men derimod på Østfronten og med Stalin selv som part. Det blev til en Tilintetgørelseskrig, hvor parterne måtte se deres erobringsdrømme forsvinde som luftkasteller. Hvilket jo var heldigt for de europæiske demokratiers overlevelsesevne.

Læs historiker Søren Nielsen-Mans kommentar til denne anmeldelse her.