Tips til jeg dør

75 års Danmarkshistorie med tipsmillionærer, svindlere og magtkampe. Det ganske lands sociale liv fra politikere til snydere kan afspejles i bogen. Tipsklubben på jobbet, den seriøse lille tipsfabrik og sypigetips. Der er ligeså mange historier om tips, som der er tippere

Af Michael Koch

Leo! Leo! Leo! Op med dampen vi vil vinde tipskampen! Det var ikke tilhængere til fodboldkampen men demonstranter, der råbte til manden på talerstolen, Leo Frederiksen, som var formand for Danmarks Idrætsforbund. Det lidt specielle var, at Leo virkelig havde sat Tips i gang. Pengene var nødvendige efter krigens udhuling af alt til idræt, og med midler, der kom ind i tips, kunne alle få baner, klubhuse og remedier. Nu manglede blot politikerne, der som de oftest var træge. Året var 1948.

Fodbold med tilskuere var i særklasse blevet populært under krigen. Sammenholdet havde aldrig været bedre, og det at samles om banen gav liv og luft fra Besættelsens åg. Landsholdet spillede to kampe mod tyskerne på udebane, to mod svenskerne på udebane og fire på hjemmebane mod svenskerne - og alle fire hjemme blev vundet. Fællessangen var ægte glæde, og da man råbte “Leve Kongen!” løftede taget sig.

Den 21. juli 1948 blev Dansk Tipstjeneste stiftet. Det var efter heftige sværdslag på Christiansborg. Eksempelvis var den radikale Bertel Dahlgaard ikke glad for Tips. Mildt sagt. Han var endda skuffet over, at unge ville deltage i en demonstration over noget så lavt som retten til at tippe.

Men han og andre tog fejl, grueligt fejl. Det at tippe blev noget, der bandt folk sammen i tætte grupper på arbejdspladser og i familier. Mange hjalp hinanden med systemer til at få større chancer. Regler var der mange af, og jo flere regler, jo smartere er folk. Tips var dog alt i alt godt for samfundet og specielt idræt. Lidt søgt kan man sige, at tipspengene var en slags Marshall-hjælp til idrætten - og til statskassen.

I 1950 anbefalede man, at en del  af tipsmidlerne blev lagt i en studiefond, så unge nemmere kunne studere uden alt for meget arbejde ved siden af. Summen at tipsmidler voksede år for år, indtil studielån i 1970 blev lagt ind i et statsligt studielånssystem.

Men tips blev en succes, og med succes fulgte der altid brådne kar. Et af dem var endda en intern medarbejder, som forfalskede en boksnøgle, rettede kontrolkuponer, så stråmænd vandt store flotte 12ére. Heldigvis blev det opdaget, og hårdt presset tilstod manden.

Nøglen der gav adgang til statskontrollens boks, og dermed et lidt for smart svindelnummer

I øvrigt er begrebet sypigetips ikke, som anmelderen troede, et begreb, opstået af ligheden med broderi, men at en svensk sypige satte helt tilfældige tegn på en kupon - og vandt den helt store gevinst. Hun var 55 år, og efter hun snuppede den store gevinst, tippede alle i byen som gale.

Der var mange, der oprettede større eller mindre tipsklubber. En af de helt store klubber skabte enorm opsigt og en retssag over lang tid. Myndighederne mente ikke det helt store systematiske tipper faldt ind under loven - men mange forsider og måneder efter blev vinderen frifundet og kunne beholde sin store gevinst.

Med tipning skulle der jo være kampe på kuponen hver eneste uge. Fodboldspillerne herhjemme kunne naturligvis ikke fylde en kupon hver uge året rundt. Derfor kom de udenlandske kampe til. I bogen er der mange fortællinger om sjove episoder omkring kampe, som ofte lå langt fra Danmark. Danmarks Radio var også med på banen. Det meget velkendte “DOOONG” hver gang der blev scoret i et tipskamp, kunne få selv sypigerne til at se på skærmen, når der var Tips Lørdag.

Slut med aflyste kampe. Efter 21 år fik man lov til tendenslodtrækning

Dynamitlandsholdet med Svend Gehrs som kommentator har skabt udtryk, der sikkert lever i visse fodboldkredse den dag i dag. “Det er genialt det der” og “Han skyder! NEJ, han venter!” - Det landshold skabte sammenhold i hele landet og “roligans” ude og hjemme. Huttelihut…

Bogen er læservenlig, den er til tider sjov, og den bringer mange, mange ting tilbage i hukommelsen om tipperiet, som det var før Lotto (som kom i 1989). Bogens udstyr er pænt, og specielt den “gummibelagte” for- og bagside gør den speciel. Han man interesse for fodbold og lidt spillere, så er den et sikkert valg.

[Historie-online.dk, den 19. juni 2024]