Trap Danmark 19 Odense
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Så er turen kommet til en af landets største og mest centralt beliggende byer. Odense har som Aalborg og Aarhus fået sit eget Trap-bind, og det giver god mening – og faktisk bliver det også en bedre bog end samlebindene, hvor 3-4-5 kommuner gennemgås. Det er naturligvis de samme emner og kronologi, der er grundlaget for alle bind, men der er i et bind som dette bedre plads til de enkelte forhold, og det synes at gøre teksten bedre at læse. Det er i hvert fald den opfattelse, anmelderen får ved gennemgang af bogen.
Odense ligger som bekendt meget centralt placeret i Danmark, og byen har da også gennem historien været en af de væsentligste og største danske byer. I dag er Odense Kommune med over 200.000 indbyggere landets fjerdestørste. Selve byen Odense er Danmarks tredjestørste (godt 180.000 i 2020). De store arbejdspladser er nu om dage Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Og mod sydøst er mange virksomheder blevet samlet i Tietgen-byen tæt på motorvejen, som går syd om byen.
Skønt man tænker mest på Odense som by, er der dog også en del natur i kommunen. Der er skov som Fruens Bøge, der er Odense Å (”Sejle op ad åen” er skrevet til Odense Å) og Odense Fjord, hvor der en kanal ind til byen.
Den fynske hovedstad har en lang og dramatisk historie. Bebyggelse opstod tidligt ved åen, men før 900 mener arkæologerne dog ikke, at der har været tale om en egentlig by. Allerede små to hundrede år senere, 1086, var byen og Albani Kirke centrum for det dramatiske drab på Kong Knud. Den dræbte konge blev senere helgenkåret, og Knud den helliges jordiske rester befinder sig nu i Sct. Knuds Kirke, Odenses domkirke.
Helgenkåringen har formodentlig været med til at fremme Odenses vækst, pilgrimme og andet godtfolk skulle til byen – og i hvert fald viser det omfattende religiøse liv, at byen voksede. I middelalderen var der hele seks klosterstiftelser, der prægede byen med Sortebrødre, Gråbrødre, Johanitterordensbrødre mv. Perioden efter middelalderen var præget af storkøbmænd, der opførte flotte gårde ved byens hovedgader.
Udsigt over Odense Midtby set mod vest fra området omkring H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde. Forrest ses Odenses domkirke, Sankt Knuds Kirke, og bag denne Sankt Albani Kirkes spidse tårn. Til venstre for domkirken ligger Odense Rådhus. Skråt bag dette ses højhuset ved Fisketorvet og til venstre, lidt længere væk, TBT Tower. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021
1700-tallet så oprettelsen af centrale institutioner som Stiftstidende i 1772, teater i 1796 – ligesom der blev bygget tugt- og manufakturhus i 1752 og Odense Slot blev udvidet med en ny hovedfløj i 1720, så de royale kunne tage ophold i Odense.
I 1800-årene voksede en ganske omfattende industri frem med skibsværft, Thomas B. Thriges fabrikker, Brandts Klædefabrik, Albani Bryggerierne m.fl. Faktisk regnedes Odense for landets største industriby efter København i sidste del af 1800-årene. Med til at fremme industrialiseringen var den flere gange uddybede Odense Kanal fra Odense Havn til Stige, hvor det første skib sejlede igennem i 1803 - og naturligvis anlæggelsen af jernbanen i 1860’erne. Thomas B. Thrige producerede elmotorer og anden elektroteknik (fra 1894) og senere også biler, og A.P. Møller anlagde Odense Staalskibsværft i 1918 ved kanalen.
Trieges navn er desuden knyttet til en bred gade midt gennem Odense. Anlæggelse af Thomas B. Thriges Gade i 1960’erne gav anledning til megen kritik – hele kvarterer forsvandt og bilismen voksede naturligvis, som det altid går, når der anlægges nye veje. Og diskussion er der også i dag, efter at Odense nu gennem flere år været præget af anlæggelsen (og forsinkelsen) af letbanen. Lokale har dog fortalt mig, at Odenses midtby kommer til at se helt anderledes – og meget bedre – ud snart.
Solen nydes i fulde drag på trappen fra Munke Mose ned mod Odense Å, hvor benkræfterne er kommet på arbejde i de røde vandcykler, som udlejes af Odense Aafart. Det åbne vådområde langs åen var ejet af Munke Mølle indtil 1881, da Odense Kommune opkøbte arealet og i 1914 anlagde parken Munke Mose. To tredjedele af anlægsudgifterne blev dækket af frøhandler Christian Dæhnfeldt. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020
Odense har et rigt kunst- og kulturliv med flere teatre, musikkonservatorium, opera, zoologisk have, et godt museum med flere afdelinger, stadsarkiv, festivaler – og med hensyn til litteraturen kommer man ikke uden om H.C. Andersen, som man fra 1905 kunne besøge i museet H.C. Andersens Hus – en museumsinstitution, der i disse måneder er genopstået i ny og større skikkelse, og når det er helt færdigt utvivlsomt vil trække massevis af turister til byen. Men der er altså også andre mere nutidige forfattere i eller fra Odense, fx Morten Ramsland, Solvej Balle og Vibeke Marx. Odense huser desuden TV2 og Syddansk Universitet, og så er der jo kulturcentret Brandts Klædefabrik. Og med hensyn til sporten kender vi i dag de stribede fra OB, men for nogle årtier siden var de blå fra B1913 og de røde fra B1909 med til at præge toppen af dansk fodbold.
Undertegnede tror nok odenseanerne kan være tilfredse med Trap Danmark-bindet om byen, dets natur, historie, kultur mv. Og vi andre, der ikke bor i byen, får en masse at vide om den fynske hovedstad.
[Historie-online.dk, den 28. juli 2021]
