Trap Danmark bind 26
Af Poul Porskær Poulsen. Historie-online.dk
Efter en tur i det nordjyske og helt ned på Djursland fortsætter Trap nu tværs over vandet til Nordsjælland, hvor hele fire kommuner er portrætteret ud fra de efterhånden gængse temaer om naturens og geologiens forhold, den historiske udvikling, samfundsforholdene før og nu, menneskene, kulturen osv. Det være sagt straks, at det er gjort med vanlig omhu og grundighed, så man får en masse at vide om denne del af riget langs Kattegat, Isefjord, Roskilde Fjord, Arresø og Øresund. Og som sædvanlig i tilgift mange flotte billeder, såvel nye som historiske, der pifter op og er et studium værd i sig selv.
De fire kommuner med en masse kyst og andre herligheder har i hvert fald en ting til fælles: landliggerne, turisterne, sommerhusfolket – kort sagt: mange kender området, fordi man her holder ferie og slapper af ved vandet fra Hundested til Humlebæk, og en masse skønne steder ind imellem. Og så er der naturligvis en del pendling til Hillerød og især København jo nærmere man kommer hovedstaden. Men de fire kommuner har naturligvis også andet at byde på, og et par stikord må være på sin plads.
Halsnæs ligger næsten omgivet af vand i den vestlige del af det nordsjællandske: Det drejer sig om Hesselø Bugt med Hesselø, der er beboet af spættede sæler, Roskilde Fjord, Kattegat og Arresø. 61 km kyst, så fiskeriet har spillet en stor rolle ved en lang række fiskerlejer, og i dag præger de 3.700 sommerhuse området, bl.a. ved Liseleje. Havnebyen er dog Hundested, som mange vil kende fra dengang, færgen til Grenå gik herfra i perioden 1934-1996. Der foregår stadig erhvervsfiskeri fra Hundested Havn. Og lidt længere mod øst – mellem Roskilde Fjord og Arresø – ligger industribyen Frederiksværk, der blev købstad i 1907. Her spillede kanonværket og senere stålvalseværket en meget stor rolle, ikke mindst i forhold til arbejdspladser, hvor der var mere end 2000 i 1970’erne, bl.a. med en del af den første store portion af gæstearbejdere, der kom til landet. Der er fortsat stålproduktion i Frederiksværk, men ikke med så mange arbejdspladser som tidligere.
Foto: Nana Reimers/Trap Danmark. Ud mod kysten i den midterste del af Tisvilde Hegn ligger en særpræget bevoksning på 9 ha med stærkt krogede skovfyr fra begyndelsen af 1800-tallet. Det blev længe diskuteret, om det var vinden, saltet, genetikken, det solophedede sands indvirkning på knopperne eller skadedyr, der havde givet fyrrene deres mærkelige former. Alt tyder dog på, at det var fyrrevikleren, som stod bag. Dens larve lever i marven på unge skud, som kan blive helt deformerede. Troldeskoven blev fredet i 1906 og indgår i et 200 ha stort område med urørt skov. De gamle skovfyr er på retur pga. alder, svækkelser og som følge af skygge fra de fremvoksende træer. Der vokser heller ikke nye krogede træer frem. Derimod består nyopvæksten af rette graner, fyr, birke og ege. En skovfyr slår næsten knude på sig selv i Troldeskoven i Tisvilde Hegn. De forkrøblede og forvredne træer er 100‑200 år gamle, og for at bevare dem og dermed Troldeskoven så længe som muligt fjerner man jævnligt selvsåede, »normale« fyrretræer.
Også Gribskov kommune har kyst til Kattegat og Arresø – og i tilgift til Esrum Sø. Og også her er der en række fiskerlejer med Gilleleje som den største, ja fiskerihavnen, der blev anlagt 1872, er faktisk Sjællands største. Ud over Gilleleje er det Græsted og Helsinge, der er de større byer i kommunen, men det er jo ikke ligefrem metropoler men beboet af nogle få tusinde indbyggere. Skovene fylder meget i Gribskov kommune, hele 21 % af kommunens areal, heraf en del af skoven, der har givet kommunen navn samt Tisvilde Hegn. Kysten mod Kattegat er præget af mange sommerhuse fra Tisvildeleje og østpå. Mellem Gilleleje og Græsted lå Søborg, der var købstad i middelalderen men nu er indskrænket til en landsby. Et andet mere kendt sted er Esrum Kloster, der frem til Reformationen havde en ledende stilling blandt Nordens cistercienserklostre og i øvrigt var meget velhavende. Ved Reformationen rådede klostret over 300 sjællandske jordejendomme.
Foto: Nana Reimers/Trap Danmark. På en klar novemberdag udnyttes det sidste dagslys til en gåtur langs Øresund i nordkanten af Hornbæk Plantage. Oprindelig blev plantagen etableret som et værn mod den stadige sandflugt, som hærgede store dele af Nordsjælland. De første bevoksninger bestod af skovfyr, men siden er plantagen blevet betydelig mere varieret. Her på den gamle havbund nord for Nordre Strandvej er det dog stadig hårdføre træarter som skovfyr, østrigsk fyr og bjergfyr, der dominerer skovbilledet.
Helsingør kommune har 33 km kystlinje mod Øresund, og ¾ af de godt 62.000 indbyggere bor i den gamle vigtige købstad Helsingør. Byen er naturligvis især knyttet til Øresundstolden, der blev håndhævet mellem 1429 og 1857 fra Kronborg, eller Krogen, som slottet oprindelig blev benævnt. Her skal ikke nævnes mere om Kronborg, for der er lige udkommet et stort værk om Kronborg, som blev anmeldt grundigt af Anders Ellegaard i sidste uge (http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/royal-historie-adel-og-borger-landbrug-handvaerk-industri/kronborg) . Men Helsingør er jo også kendt for sit skibsværft, der lukkede i 1983, efter at det havde været en meget stor arbejdsplads i byen gennem mange år. Nu er der kulturhavn, og det spektakulære Museum for Søfart holder til i en gammel tørdok. Og fortsat er der færgevirksomhed her, hvor der kun er ganske kort over Øresund til Helsingborg i Sverige. I Helsingør kommune er der naturligvis også en masse sommerhusområder og fiskerlejer, Hornbæk, Hellebæk, Snekkersten.
Foto: Nana Reimers/Trap Danmark. På hjørnet af Strandgade 27 og Skyttenstræde ligger bindingsværksbygningen »Ankeret«. I et stykke tømmer over døren er indskåret årstallet 1577. Huset er tidstypisk med udkraget øverste stokværk, der hviler på knægte udformet som volutkonsoller og dekoreret med udskårne akantusblade, hvilket er kendetegnende for Helsingør. På en mindetavle i det yderste hjørnefag står der Peter i Ankerets Datter – 1577.
I Fredensborg kommune ligger fire næsten lige store bebyggede områder: Fredensborg, Kokkedal, Nivå og Humlebæk. Og også her er der en masse at fortælle. De fleste vil være bekendt med kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og også Nivågård har en stor og flot malerisamling. Industrihistorien er præget af teglproduktionen, hvilket man stadig kan forvisse sig om ved at besøge den cirkelrunde teglovn ved Nivaagaard Teglværk, der står som et flot monument over egnens industrihistorie. Herregården Krogerup har tidligere været højskole, men nu er Krogerup en del af det succesrige foretagende Årstiderne, der leverer kasse på kasse af gode og sunde levnedsmidler til familier over hele landet. Og så er der naturligvis Fredensborg Slot med slotskirken og haven. Det hele benyttes fortsat flittigt af kongefamilien, men der er dog også en del af den flotte have, som er tilgængelig for publikum.
Fredensborg Slot. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark
Bind 26 af Trap Danmark holder linjen og kvaliteten på alle planer. Nu kan anmelderen jo ikke være specialist i alle forhold, men beskrivelserne virker meget overbevisende, og de mange tilknyttede museums- og arkivfolk, biologer, geologer osv. svarer for, at læseren kan fæste lid til oplysninger og historier. Som i de foreløbigt udkomne (jyske) bind er der masser af forhold at studere og læse sig ind på. Og det står jo én frit for at læse videre om enkeltforhold eller, endnu bedre, besøge mange af de spændende lokaliteter, som man har stiftet bekendtskab med i de forskellige bind.
Historie-online.dk, den 19. juni 2018
