Trap Danmark bind 28

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

”I Herlev, op ad trappen

Fire rum, to børn, min mand og jeg

Et køkken, helt elektrisk, det’ rart

Udsigt ned mod skoven

Legeplads hvor græsset lyser grønt

En der passer på de mindste, det’ skønt”

I 1966 besang Lise Reinau forstadslivet i boligblokken i sangen ”Herlev” med tekst af Erik Deigaard. Tænk engang, at man helt uden ironi kunne hylde forstaden og det liv, der levedes her – velfærdssamfundets højeste stade, måtte man tro. Nå, måske var der også en smule ironi med ind over, og undertegnede kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på Lise Reinau, når talen falder på den lille, tæt bebyggede forstadskommune nordvest for København.

Og en af de fem kommuner, der beskrives i seneste bind af Trap Danmarks store Danmarksbeskrivelse, er netop Herlev. Hele fem kommuner er altså samlet i bind 28 – i øvrigt helt ligesom i bind 27, hvor fem kommuner også måtte dele pladsen. Antallet af kommuner i ét bind afhænger formodentlig af kommunernes størrelse og udstrækning, og hvad der i det hele taget er at fortælle. Og i nogle af kommunerne i bind 28 er der da også uendeligt lidt at sige om fx naturen, fordi der er så lidt af den. I Herlev kommune er der således blot 7 % skov, i Ballerup 12 %. Og bebyggelsen er sket efter 2. verdenskrig – både det sociale boligbyggeri og parcelhusene – omkring 1900 dækkede landbrug mere end 90 % af Herlevs areal, men med S-togslinje og den øvrige udbygning af infrastrukturen blev det muligt at plastre næsten hele kommunen til med bebyggelse. Og det samme er tilfældet for Ballerup og Gladsaxe. De to sidstnævnte er også hjemsted for virksomheder og industri i stor stil; Novo Nordisk og Leo Pharma samt Toms Gruppen i Ballerup – og Gladsaxe er simpelthen den største erhvervskommune i Københavns omegn med godt 41.000 arbejdspladser, og intet mindre landets største industrikommune med 12.100 industriarbejdspladser. Det kan man ikke hamle op med i Herlev, men her ligger til gengæld Herlev Hospital, der beskæftiger rigtig mange mennesker og er berømt for Poul Gernes’ totaludsmykning.

Der er dog også natur at få øje på i Herlev. Fra Smørmose er der vidt udsyn over Naturcenter Kildegårdens jorder mod sydvest til Herlev Kommunes to vartegn: Herlev Vandtårn og Herlev Hospital. Denne del af Hjortespringkilen indgår i fredningen af Smør- og Fedtmosen, og for at bevare det åbne landskab afgræsses den bl.a. af de hårdføre gotlandske pelsfår. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Men også i i Gladsaxe kommune er der andet end bebyggelse og infrastruktur. Man kan da nyde Bagsværd Sø, som er Danmarks nationalstadion for roning, kano- og kajaksport.

Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

I Ballerup kommune møder vi de spraglede facader tegnet af Jan Gudmand-Høyer og Maria Angels Colom, der også stod bag den første dispositionsplan for området Egebjerggård.

Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Men der er altså fem kommuner i alt – og de to, der endnu ikke er nævnt, Egedal og Furesø, er ret forskellige fra Ballerup, Herlev og Gladsaxe. For her er der store naturværdier, som lokker folk til at bosætte sig. Begge kommuner er helt nye – opstået efter Strukturreformen i 2007. Egedal er en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner, og ifølge forfatterne leder kommunen fortsat efter en fælles identitet, idet de forskellige bysamfund ikke hænger sammen med hinanden. Det er naturligvis noget, man vil arbejde med i fremtiden. Den store arbejdsplads i Egedal kommune er Oticon i Smørumnedre med ca. 1100 ansatte.

Veksø Fastelavnsklub er stiftet i 1910. Hvert år afholdes et fastelavnsoptog, der består af ca. 15 ryttere i røde veste og fire-fem hestetrukne vogne. Fastelavn varslede traditionelt starten på fasteperioden op til påske. I dag er der ikke mange, der faster, men fastelavnsløjerne er der stadig gang i. I Veksø holdes traditionen med tøndeslagning fra hesteryg i hævd. Kun et enkelt år, i 1941, har man måttet undvære traditionen pga. 2. Verdenskrig. Her blev der i stedet slået til tønde fra et bord i kroen. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Furesø kommune må også have (haft) nogle identitetsproblemer. For den ene af de to sammenlagte kommuner var jo Peter Brixtoftes Farum, hvor der var oparbejdet så stor milliardgæld, at ingen af de omliggende kommuner ville røre kommunen med en ildtang. Det blev så Værløse, der blev tvunget ind i samarbejdet meget mod indbyggernes vilje. Og det fornemmes, at den lokale identitet er ved at blive bygget op, så man måske kan være stolt af at bo i Furesø Kommune. Langt de fleste af indbyggerne er jo tilflyttere uden tilknytning til de landsbyer, der tidligere var, og tre ud af fire arbejder uden for kommunen – men til gengæld er indbyggernes gennemsnitsuddannelse lidt højere end landsgennemsnittet – og det sammen med gennemsnitsindkomsten. Måske er fodboldklubben FC Nordsjælland med dens evner til at udvikle talenter også med til at udvikle en fælles identitet rundt om Furesøen.

De stejle skrænter af en gammel tunneldal træder tydeligt frem på vestbredden af Furesø. Tunneldalen blev dannet af en smeltevandsflod under isen, som i sidste istid dækkede hele kommunen. I Furesø samles flere af de tunneldale, som danner det markante dallandskab, der dækker hele den sydlige del af Nordøstsjælland. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Vi kommer omkring fem kommuner nord-nordvest for hovedstaden, som egentlig ikke har meget til fælles ud over nærheden til hinanden. Kommunerne er steder, man pendler til eller fra – det ser ud til, at når man pendler ud, er det en borgerlig kommune og en socialdemokratisk kommune med mange arbejdspladser. Nogle af kommunerne har store naturværdier, som man gør meget ud af – andre har mere eller mindre asfalteret naturen.

Igen får vi facts og gode historier serveret i dette Trap-bind. Opdelingen i afsnit om natur og landskab, historien og byernes udvikling, kulturlivet og samfund og erhverv holdes i Trap 6, og det giver en ensartethed, som man må finde sig i – de lokale forfatterne kunne garanteret godt gøre mere ud af hver kommunes særlige kendetegn – men det betyder jo også, at man ved, hvor man skal slå op, når man skal finde bestemte oplysninger. Kommunerne i bind 28 er ret små, men ikke desto mindre kunne det nu have været godt med lidt mere plads til hver kommune. Det ville give mulighed for mere fortælling og knap så meget opremsning. Men OK, der må jo prioriteres, og den prioritering, man er nået frem til med hensyn til Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev og Gladsaxe, formidler da også enorm meget viden, og det er jo det, vi skal have! Ingen grund til andet end at anbefale!

Historie-online.dk, den 28. november 2018